Kalvslund 1706 Kierstin Andersdatter

Fredagen d. 19. feb. 1706.

Herredsfogeden Asmus Röpstorff af Vimtrup, otte mænd Hans Knudsen, Søren Andersen, Frandtz Jensen, Tammes Gregersen af Farup, Jens Madsen af Kirkeby, Knud Knudsen af Kalvslund, Tøger Nielsen og Hans Nissen af Hjortvad.

Fremkom for retten kgl. m. ridefoged hr. Conradt Kej af Langetved, og var begærendes af velædle og velærværdige hr. herredsfoged, at de synsmænd, som havde synet den druknede Kierstin Andersdatter, barnefødt i Kalvslund, måtte blive indkaldt for retten, og alvorlige blive tilholden ved deres højeste helligånds ed, at udsige, udi hvad tilstand de ommeldte fordruknede pige havde for dem funden, og var kgl. m. ridefoged såre ilde tilfreds af den ynkelige tilfald, hvilke af sognefogeden Hans Pedersen i Dover eller og af Jep Nielsen ibidem ham var bleven tilkendegivet, på det han personlig kunne have været ved synet, eftersom det samme i dag eller i morgen, kunne forårsage en mistanke, ved den høje øvrighed, som ridefogeden var så forsømmelig i hans forskrækning.

Sognefogeden Hans Pedersen og Jep Nielsen af Dover, hertil svarede, at det var ganske mørk aften og dertil ond vejrlig, at de umulig kunne lade ham derhos hastig vide, ellers skulle det noksom havde sket.

Herefter fremkom de 6 mænd, som havde synet samme fordruknede menneske, som var Knud Terckelsen, Jørgen Regelsen, Jørgen Tammesen, Niels Jensen, Jørgen Nissen og Peder Jacobsen, alle af Dover, vandt og bekendte, at de efter hr. herredsfogedens hr. Asmus Röpstorffs anordning, tillige med ermeldte sognefoged Hans Pedersen i Dover, på onsdag aften efter solens undergang, var i Foldingbro, og ved Skodborg Å, fandt førnævnte pige, som var vorder falden i åen på isen og syntes vi at isen var gået i stykker med hende, på hvilken sted hun var vorder falden kaldes Closterhåb, og var vandet dog åben straks ved, som hun var undersynket, dog vi ikke befandt på hende nogen usørm- eller slag. Herpå gjorde, forskrevne 6 mænd deres helligånds, med deres opholdne fingre efter loven, således udi sandhed var som de nu havde vunden.

Herefter tilspurgte kgl. m. ridefoged, Jep Nielsen af ermeldte Dover, på hvad måde samme liden pige var kommen til ham og hvor længe hun havde været ved ham, hvor gammel hun var, og hvad ærinde hun var gangen af hans hus. Hvortil han svarede at han havde tagen samme pige til sig af nåde og medynk, og gik og betlede hendes brød, med tvende hendes små brødre, og havde hun været hos ham siden St. Peders dag 1705 og da siden underholden hende med klæde og føde, og nu i vinter holdt hende til skole, at hun kunne lære hendes børnelærdom og komme til alterens sakramente, og så vidt ham var bevidst, var hun i hendes 18. år, dog hun var ganske liden efter hendes alder, og samme dag hun druknede, var hun udgangen til Foldingbro, udi skole til Jacob Rasmussen, som og der sammesteds boede, at dette således er udi sandhed bekræfter Jep Nielsen med sin helligånds ed og opholdne fingre efter loven.

Ydermere tilspurgte kgl. m. ridefoged forne skolemester Jacob Rasmussen Holdst, om ommeldte fordruknede pige samme dag hun druknede, var ved ham udi skole, og om hvad for tider hun gik fra ham, hvortil skolemesteren svarede, at hun gik samme dag til ham i skole og allerede havde hun lært så meget, at hun kunne have kommet til det højærværdige alterens sakramente om påske førstkommende, om hun ellers havde levet så længe, og da det var ved middagstid, at han gik hjem til sit hus til middagsmåltid, forblev hun med de andre udenbys børn i skolen og åd deres middagsmad, og der han kom ned igen i skolen var hun udgået, da han spurgte de andre børn om samme pige, svarede de, de vidste det ikke, hvor han da straks hen søgte efter hende ved naboerne, men ikke han fandt hende, at således udi sandhed er, bekræfter ermeldte skolemester ved sin helligånds ed og opholdne fingre efter loven, kgl. maj. ridefoged var tingsvidne herefter begærendes, som blev stedet.

Noter

Side 140.