Forskel mellem versioner af "Henne Hovedgård"
Hp (diskussion | bidrag) m |
Hp (diskussion | bidrag) |
||
(6 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
Linje 41: | Linje 41: | ||
Ejede vist både [[Ølufgård]] og Hennegård | Ejede vist både [[Ølufgård]] og Hennegård | ||
− | Faldt 1626 | + | Faldt 1626 i [[slaget ved Lutter am Barenberg]]. Besiddelserne tilfaldt de 2 søstre Sophie og Anne. |
==== 1626 [[Sophie Kruse]], f. Fastisdatter Faverskov Glambek ==== | ==== 1626 [[Sophie Kruse]], f. Fastisdatter Faverskov Glambek ==== | ||
Linje 94: | Linje 94: | ||
=== 1743 [[Maturin Caspersen Castensen]] (1669-1747) === | === 1743 [[Maturin Caspersen Castensen]] (1669-1747) === | ||
− | Søn af [[Casper Christoffer Castensen]] | + | Søn af [[Casper Christoffer Castensen]], [[Nybølgård, Enderupskov]], som også var [[borgmester]] i [[Ribe]] og ejede halvdelen af [[Assersbølgård, Lindknud]]. |
− | [ | + | [//runeberg.org/dbl/3/0431.html] |
Fra 1700 sognepræst i [[Jerne]] og [[Skads]], 1739 provst for [[Skads Herred]]. | Fra 1700 sognepræst i [[Jerne]] og [[Skads]], 1739 provst for [[Skads Herred]]. | ||
− | Overtog hele [[Assersbølgård]] og købte 153 td. hartkorn af [[Ølufgård]]s [[bøndergods]], deriblandt [[Esbjerggård]]. | + | Overtog hele [[Assersbølgård, Lindknud|Assersbølgård]] og købte 153 td. hartkorn af [[Ølufgård]]s [[bøndergods]], deriblandt [[Esbjerggård]]. |
Ugift. Testamenterede sin formue på henved 20.000 rd. til [[Ribe Stift]]s kirker, skoler og fattige. | Ugift. Testamenterede sin formue på henved 20.000 rd. til [[Ribe Stift]]s kirker, skoler og fattige. | ||
Linje 139: | Linje 139: | ||
*Anne Rauhe (-1855) | *Anne Rauhe (-1855) | ||
− | === 1866 [[Kristian Nissen]] === | + | === 1866 [[Kristian Nissen]] (1844-1902)=== |
Gården ejes stadig af Nissen-slægten | Gården ejes stadig af Nissen-slægten | ||
− | === 1915 [[Kristian Nissen]] === | + | === 1915 [[Kristian Nissen]] (1877-1941)=== |
Solgte 1917 for 18 kr. pr. td. land 770 td. land klit til et københavnsk [[konsortium]]. | Solgte 1917 for 18 kr. pr. td. land 770 td. land klit til et københavnsk [[konsortium]]. | ||
− | === | + | === 1941 [[Martha Nissen]] (1893-1973) === |
− | Overtog | + | Overtog gården 1941 efter sin mand. |
Hovedbygning og foranliggende 3 længer fredet 1950 i klasse B, ændret 1959 til 2 længer. | Hovedbygning og foranliggende 3 længer fredet 1950 i klasse B, ændret 1959 til 2 længer. |
Nuværende version fra 4. jan 2014, 20:50
Hennegård, Strandvejen 260, Henne sogn. [1] [2] [3] [4] [5] [6]
Indholdsfortegnelse
- 1 1145 Henne Len
- 2 1544 Hovedgård i privat eje
- 2.1 1544 Oluf Pedersen Staverskov (-1586)
- 2.2 Johan Hartvig Staverskov (-1608)
- 2.3 1608 Fasti Fastisen Staverskov Glambek (-1616)
- 2.4 1616 Oluf Fastisen Staverskov Glambek (-1626)
- 2.5 1630 Christoffer Hvas (1598-1658)
- 2.6 1669 Anders Nielsen (-1710)
- 2.7 1679 Niels Nielsen (1636-1708)
- 2.8 Peder Nielsen Endorph (1685-1743)
- 2.9 1726 Søren Bornemann
- 2.10 1743 Maturin Caspersen Castensen (1669-1747)
- 2.11 1748 Johan Krag
- 2.12 1758 Søren Christensen Rygård (1706-1768)
- 2.13 Christen Sørensen Rygård
- 2.14 1779 Søren Lund
- 2.15 Peder Jensen Quist (1732-1782)
- 2.16 1786 Christen Nielsen Stockholm (1757-1803)
- 2.17 Hans Chr. Schrøder
- 2.18 1803 Thøger Teilmann
- 2.19 1829 Adam Kristof Rauhe (1795-1886)
- 2.20 1866 Kristian Nissen (1844-1902)
- 2.21 1915 Kristian Nissen (1877-1941)
- 2.22 1941 Martha Nissen (1893-1973)
- 2.23 1973 Henning Nissen
- 2.24 1999 Anette Nissen
1145 Henne Len[redigér]
Henne nævntes 1145 til Ribe Bispestol under biskop Elias.
Første bispelensmand, der kendes, var vistnok Mogens Nielsen Lange, som nævntes 1454.
Sidste lensmand var Palle Mortensen Bang, som allerede 1533 nævntes som tilpligtig herremand på Hennegård, og efter reformationen 1536, da lenet overgik til kronen, og nævntes endnu 9. marts 1543, da svigersønnen Oluf Staverskov Glambek fik ventebrev på lenet efter svigerfaderens død.
1544 Hovedgård i privat eje[redigér]
Kongen solgte 1544 Hennegård for 1.658 daler.
1544 Oluf Pedersen Staverskov (-1586)[redigér]
Var 1536 ridefoged på Riberhus og fængsledes kortvarigt sammen med bispen.
Købte af kronen 1537 Donneruplund i Give og 1544 Hennegård. [7] [8] [9]
Blev 1563 proviantmester under den Nordiske Syvårskrig.
Johan Hartvig Staverskov (-1608)[redigér]
Gift med Birgitte Iversdatter Vind (1542-1610), datter af Iver Vind til Store Grundet.
Kaldet Hartvig. Skænkede 1573 Henne Kirkes prædikestol.
Vistnok barnløs.
1608 Fasti Fastisen Staverskov Glambek (-1616)[redigér]
Brorsøn og søn af Fasti Olufsen Staverskov, Ølufgård
Død ugift.
1616 Oluf Fastisen Staverskov Glambek (-1626)[redigér]
Bror. Ejede vist både Ølufgård og Hennegård
Faldt 1626 i slaget ved Lutter am Barenberg. Besiddelserne tilfaldt de 2 søstre Sophie og Anne.
1626 Sophie Kruse, f. Fastisdatter Faverskov Glambek[redigér]
Gift med Otte Kruse (-1628) og som enke gift med Laurids Ebbesen Udsen (1559-1646).
Skødede 1630 sin halvdel til søsteren Anne, men beholdt vist Ølufgård, Søndersthoved og Donneruplund.
1630 Christoffer Hvas (1598-1658)[redigér]
Søn af Jens Hvas og Ingeborg Tygesdatter Kruse. Gift 1630 med Anne Fastisdatter Faverskov Glambek.
Overtog Kås efter faderen, solgte den 1630. Oprettede 1639 Søviggård.
Rytteroberst, nævnt 1658. Vistnok 15.218 daler.
Døde under stormen på København. Begravet i Århus Domkirke. [10]
1658 Anne Hvas, f. Fastisdatter Staverskov (-1678)[redigér]
Vistnok nævnt ved matriklen 1661.
- Hedevig Elisabeth Hvas (-1721), g. med Anders Nielsen (-1710), Hesselmed
1669 Anders Nielsen (-1710)[redigér]
Var ridefoged på Riberhus og ungkarl, da han 1669 fik skøde på Hennegård.
Boede vist på Søviggård. Fik 1684 part i Hesselmed.
Død ca. 1710, vistnok begravet i Ål Kirke.
1679 Niels Nielsen (1636-1708)[redigér]
Fra Mors. Gift med Anna Stephansdatter (-1717), datter af borgmester Stephan Nielsen i Varde.
Var forpagter af Ølufgård og Endrupholm. Købte 1679 Hennegård, 1684 part i Hesselmed og 1686 Endrupholm.
Der var 1683 intet herskab på Hennegård, men han ejede stadig 1688.
- Cathrine Nielsdatter (1674-1705), g. med Johannes Müller (1650-1702) og som enke gift 1703 med Carsten Worm (1676-1750)
- Stephan Nielsen Ehrenfeld, Endrupholm
- Peder Nielsen Endorph
Peder Nielsen Endorph (1685-1743)[redigér]
Arvede kun rede penge efter faderen, men må derfor have købt Hennegård af moderen eller arvet den efter hendes død. [11]
Gården blev komplet (27 td. 5 sk.) og skattefri fra 18. april 1720. Købte vist 1722 Henne Kirke, som 1722-1829 hørte under hovedgården, og renoverede den 1725.
Døde 1740 el. 1743 på Hennegård.
1726 Søren Bornemann[redigér]
Nævnt 1726 og 1742.
1743 Kirstine Sofie Bornemann[redigér]
Enken købte gård og gods for 14.100 rd.
Kristen Hygom var 1743 bestyrer.
1743 Maturin Caspersen Castensen (1669-1747)[redigér]
Søn af Casper Christoffer Castensen, Nybølgård, Enderupskov, som også var borgmester i Ribe og ejede halvdelen af Assersbølgård, Lindknud. [12]
Fra 1700 sognepræst i Jerne og Skads, 1739 provst for Skads Herred.
Overtog hele Assersbølgård og købte 153 td. hartkorn af Ølufgårds bøndergods, deriblandt Esbjerggård.
Ugift. Testamenterede sin formue på henved 20.000 rd. til Ribe Stifts kirker, skoler og fattige.
1748 Johan Krag[redigér]
Borgmester i Varde.
1758 Søren Christensen Rygård (1706-1768)[redigér]
Ejer af Hesselmed. Købte Hennegård på auktion.
Christen Sørensen Rygård[redigér]
Bestilte 1776 pulpituret til Henne Kirke. [13]
1779 Søren Lund[redigér]
Nævnt 1779.
Peder Jensen Quist (1732-1782)[redigér]
1786 Christen Nielsen Stockholm (1757-1803)[redigér]
Søn af Niels Stochholm, Skibet sogn ved Vejle. Gift med Elisabeth Marie von Gyldenfeldt, datter af Christian Schouboe og Anne Elisabeth Beate Sehested, Broholm på Fyn (adlet 1761). [14]
Ejer senest 1786, da han købte Filsø af Jens Kristensen Koch.
Kammerråd. Fik 1794 kgl. bevilling på at afhænde Hennegårds gods uden at hovedgården derved skulle tabe sin frihed. [15]
Efterlod sig ingen børn, men 1787 opholdte niecen Gedske Mortensdatter Stockholm sig på Hennegård, hun blev gift med Conrad Wilhelm von Gyldenfeldt, Søviggård. Skifte afholdt 1803.
Hans Chr. Schrøder[redigér]
Byfoged 1798, mulig ejer.
1803 Thøger Teilmann[redigér]
Christian Schmidt var 1805 forpagter.
1829 Adam Kristof Rauhe (1795-1886)[redigér]
Født i Varde. Gift med Olrikke Elisabeth Lund (1802-) fra Seem (Ribe Landsogn), muligvis datter af Ane Høxbroe, som 1834 var enke på gården. [16]
Opførte hovedbygningen efter en brand 1831.
- Johanne Magdalene Rauhe (1851-)
- Anne Rauhe (-1855)
1866 Kristian Nissen (1844-1902)[redigér]
Gården ejes stadig af Nissen-slægten
1915 Kristian Nissen (1877-1941)[redigér]
Solgte 1917 for 18 kr. pr. td. land 770 td. land klit til et københavnsk konsortium.
1941 Martha Nissen (1893-1973)[redigér]
Overtog gården 1941 efter sin mand.
Hovedbygning og foranliggende 3 længer fredet 1950 i klasse B, ændret 1959 til 2 længer.
1973 Henning Nissen[redigér]
1999 Anette Nissen[redigér]
Gift med Stanley Johansen.