Om skikkelighed for retten

1.

Hvo som kommer til tinge, eller for nogen ret, eller kommission, være sig hovedmand, eller fuldmægtig, vidner, eller andre, skulle ære kongens ret, og med beskedne ord, skikkelige lader og fagter, både imod dommeren og vederparten, gå i rette, og deres sager fremføre.

2.

Hvo som på tinge, eller for nogen ret, eller kommission, gør dommeren ulyd med råben, buldren, banken, eller banden, eller giver sin vederpart nogle skældsord, eller skælder en anden ærlig mand for en løgnere, eller i andre måder taler ærlige folk på deres ære og lempe for nær.

Og er dommeren ulydig, og ikke vil give plads og rum for retten, bøde imod dommeren tre lod sølv, og der foruden tiltales og straffes, som forseelsen er til.

3.

Dog må ingen slippe hovedsagen, som begyndt er at drives, og anden sag anfange, for ord, eller gerning, som parterne imellem kunne falde i rettergangen.

4.

Den, som uden dommerens tilladelse eller befaling sværger, og bruger guds navn forfængeligen til tinge, eller for nogen ret, skal give for første gang han således sværger et halv kvint sølv, anden gang et kvint, tredje gang et halv lod sølv, og så dobbelt frem ad, de to parter til næste hospital, og den tredje til dommeren, for han skal opkræve dem.

Og skal hver, som så sværger, stille dommeren til freds, før end han går af tinget, eller fra retten, eller have forbrudt tre lod sølv, halvdelen til næste hospital, og halvdelen til dommeren, og dog betale for hver ed hans soret haver, som forskrevet står.

5.

De, som gå i rette for kongens højeste ret, skulle tilbørligen og med sømmelig respekt deres sager forebringe: altid deres tale i rettergangen til kongen, hvad heller hans majestæt selv er tilstede, eller ikke, henvende, og, imens de for retten stå, sig fra al skælden, løjten, sværgen og banden, og deslige uskikkeligheder, entholde, og, hvad heller dommen går dem med, eller imod, med lige respekt fra retten sig igen begive.

6.

Befindes nogen prokurator, eller fuldmægtig, herimod at handle, straffes med fængsel.

Desligeste, dersom nogen af parterne selv, eller underdommere, som svare for deres domme, på oven bemeldte måde tabe den respekt de er retten pligtige, da straffes efter sagens omstændighed, og deres stands og vilkårs beskaffenhed.