Forskel mellem versioner af "Lønborggård Len"
Hp (diskussion | bidrag) m |
Hp (diskussion | bidrag) |
||
Linje 62: | Linje 62: | ||
Måtte 1568 indløse pantet for enken, men gjorde det muligvis ikke. Omtalt 1570. | Måtte 1568 indløse pantet for enken, men gjorde det muligvis ikke. Omtalt 1570. | ||
− | === 1571 [[Køne Quitzow]] === | + | === 1571 [[Køne Quitzow]] (-1597) === |
+ | Køne (el. Kuno) v. Quitzow var ud af en forarmet holstensk adelsfamilie og kom gennem sin danske mor, Margrethe Rosenkrantz, til Danmark. | ||
+ | |||
+ | Ejede fra 1587 [[Lyngsbækgård]] ved [[Ebeltoft]]. | ||
+ | |||
+ | Nedsat i Rosenkrantz´ernes familiegravsted i [[Hornslet Kirke]]. | ||
=== 1578 [[Godske von Ahlefeldt]] === | === 1578 [[Godske von Ahlefeldt]] === |
Nuværende version fra 31. maj 2012, 01:17
Lenet dannedes 1537, efter reformationen, ved forening af:
- Lønborg med Lønborg Birk. Kongsgården nævntes i kong Valdemars Jordebog og 1278 da Erik Klipping udstedte nogle breve der. Kongensgård, som den også kaldtes, lå lige vest for Lønborg Kirke, men ødelagdes 1658 og var ved dens ophør tillagt 14½ td. hartkorn.
- Lønborggård (Lønborg Bispegård) med Vostrup Birk, som nævntes 1468 blandt birker under Ribe Bispestol. Den tidligere bispegård ligger et stykke syd for kirken.
Indholdsfortegnelse
- 1 1468 Lønborg Bispegård
- 2 1536 Kronen
- 3 1664 Lønborg Hovedgård
1468 Lønborg Bispegård[redigér]
Med Vostrup Birk under Ribe Bispestol. [1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9]
1477 Anders Friis[redigér]
Nævnt 1477.
Christen Steenfeld[redigér]
Også kaldet Christen Steen. Nævnt 1468-1499, men ikke her. Gift med Johanne Juel. [10]
Johanne Juel (-1502)[redigér]
Enken var søster til biskop Hartvig Juel.
1502 Erik Steen[redigér]
1511 Eiler Ivensen Bryske (-1529)[redigér]
Gift med Karen Pedersdatter Gyldenstjerne (-1551), fra Timgård. [11]
Forlenet 1502 med Lundenæs Len, 1518 med Ålborghus Len mm.
1533 Christen Fasti[redigér]
Omtalt som foged.
1536 Kronen[redigér]
Bispegården blev plyndret af Skipper Clements tropper og ved Reformationen overtaget af kronen.
Christian 3. oprettede heraf Lønborggård.
1537 Iver Kjeldsen Juel (1494-1556)[redigér]
Søn af lensmand Kjeld Iversen Juel, Bøvling Len. Gift med Mette Hansdatter Munk Lange. [12] [13] [14]
Opholdte sig 3 år i Rom, ansattes 1524 som sekretær og lønnedes med Bergens Provsti. Skal være valgt til biskop i Oslo, men frafaldt og blev 1526 domprovst for Hard Syssel.
Blev vistnok 1537 stiftsbefalingsmand for Ribe Stift samtidig forlenet med Lønborggård og 1538 med Stubber Kloster, som han 1547 købte og omdannede til hovedgården Stubbergård. Havde vist arvet Astrup og mageskiftede 1543 noget af sit private gods til Rybjerggård, Velling. Forlenet til Holmgård, Lem kort før sin død på Stubbergård, hvor også enken døde. [15]
- Kjeld Iversen Juel (1549-1606), Astrup og Stubbergård. [16]
1539 Henrik Rantzau[redigér]
I pant for 1.000 gylden og 50 i afgift.
1540 Jørgen von Rantzau (-1563)[redigér]
Kaldet Kremohn. Vistnok søn af Henneke Rantzau til Neverstorf og en Kremohn,
Fik 1540 Lønborggård i pant for 6.000 mark lybsk, og 1559 Elfsborg (Gøteborg), hvor han døde senest feb. 1564.
1563 Ellen Pallesdatter Bang[redigér]
Enken var datter af Palle Mortensen Bang, Hennegård. Nævnt 1568-1571. [17] [18]
1568 Ernst von Rechenberg[redigér]
Måtte 1568 indløse pantet for enken, men gjorde det muligvis ikke. Omtalt 1570.
1571 Køne Quitzow (-1597)[redigér]
Køne (el. Kuno) v. Quitzow var ud af en forarmet holstensk adelsfamilie og kom gennem sin danske mor, Margrethe Rosenkrantz, til Danmark.
Ejede fra 1587 Lyngsbækgård ved Ebeltoft.
Nedsat i Rosenkrantz´ernes familiegravsted i Hornslet Kirke.
1578 Godske von Ahlefeldt[redigér]
Fik senere af kongen udbetalt 3.000 rd. af sin pant i ejendommen.
1605 Christoffer Petersen von Gersdorf (1575-1635)[redigér]
Gift 1602 med Else Munk, datter af lensmand Christen Munk Lange, Åkær. [19]
Overtog lenet ved at mageskifte sin kones arvegods i Sønderjylland bort til kongen. Rådede stadig 1626 over bispegården.
1635 Hartvig Saxe[redigér]
Modtog 1635 forpagtningsbrev af Christian 4., der skulle have varet til 1654.
1651 Henrik Müller (1609-1692)[redigér]
Søn af købmand Heinrich Müller og Cathrine Lorentzen, Itzehoe. Gift 1633 med Sophie Hansdatter Rosenstierne (1616-1669), datter af rådmand Hans Jensen og Drude Root, Varberg. [20] [21]
Kongens rentemester Henrik Müller havde fra 1651 Lønborggård med 35 td. hartkorn og 445 td. bøndergods i pant. Modtog 1653 mere bøndergods mod vederlag og med bøndernes samtykke, så gården var tillagt 63 td. hartkorn.
Rentemesteren havde en overgang i alt 11.200 td. hartkorn af kronens gods og var landets rigeste mand.
- Henrik Henriksen Müller, overtog 1664 hovedgården, da lenet nedlagdes
1664 Lønborg Hovedgård[redigér]
Lønborggård Len nedlagdes 1664, da kronen for 25.579 rd. solgte Lønborggård med 35 td. hartkorn og 445 td. bøndergods, tillige med en mængde andet gods i Vostrup Birk, til rentemester og lensmand Henrik Müller.