Tanderup-Kirkeby 1729 vide og vedtægtsbrev

Vide og vedtægtsbrev imellem Tanderup og Kirkeby lodsejere oprettet den 12. april 1729, lydende som følger.

Som ordning og anstalt er det, hvorved alle ting i flor og velstand bliver underholdet, så har vi underskrevne Tanderup og Kirkeby lodsejere med hverandre overvejet at det til alles vores tarv og gavn er fornøden en rigtig vide og vedtægt at forfatte på det at vores ager og eng i rette tide kan vorde fredet, så og at vi så vidt muligt, alene kan nyde grøde af det, som os tilhører, og hvoraf vi hans kgl. majestæts kontributioner svarer, til hvilken ende vi da udi guds navn over følgende poster os haver forenbåret.

1.

Skal vi entholde os fra at trælle og arbejde på sabbatten og ikke samme med pløjen, såen, høslet og hø-riven, korn at så, høste eller indkøre enten selv eller ved vore folk vanhellige. Hvo herimod (uden største nød) og uden samtliges bevilling handler, straffes efter pantemændenes sigelse på én, to eller tre mark danske, ligesom forseelsen er til.

2.

Skal årlig være 2 older- eller pantemænd, som årlig om St. Pedersdag skal indsættes efter omgangsmåde, og over denne vide holde, at alt, hvad som her udi aftalt og besluttet er vedbørlig kan blive efterlevet, og skal disse 2 mænd have en bog og der udi ved dag og dato indføre alle de forseelser, som imod denne vide måtte blive begået, findes de der udi at se igennem fingre eller fordølge noget, bør de selv at lide dobbelt så megen straf, som vedkommende ellers var forfalden udi.

3.

Skal hver mand eller den som på stedet enten er avlskarl eller den fornemste selv møde på grandestævne så snart oldermændene stokken som dertil gjort vorder, lader påsætte; bliver nogen ude uden lovlig forfald (som dog fra stedet skal tilkendegives) straffes han derfor på én mark danske til lodsejerne, og hvad da af de fleste stemmer eller efter højst hartkorn bliver samtykket, skal af de andre følges, og udi ingenlunde måder omstødes.

4.

Ikke heller må nogen gå af grandestævne, forend det forrettet og sluttet er, hvorom samlingen er sket; hvo herimod handler bøde hver gang otte skilling danske og bør derforuden være forbinden at holde hvis af de andre besluttet vorder, hvorved da er aftalt, at aldeles ingen drik, når grandestævne holdes, må ske; men hvad som til byen efter dette videbrev falder, skal så vidt fremmede eller uden lodsejere angår straks udpantes, til bogs for es og af pantmændene tages i forvaring; men hvis lodsejerne sig indbyrdes forser, skal opskrives indtil sommeren er til ende, og da ved enhver inddrives og til byens nytte anvendes, uden alene at deraf et gilde til samtlige bymændene på én dag bekostes, som skal bestå i én a 2 tønder godt øl samt så meget brændevin og tobak, som pantmændene med lodsejerne for godt befinder.

5.

Skal rugsæden af alle og enhver af al mulighed fredes og særdeleshed alle lykkelser om kornmarken være gjort 14 dage før majdag; hvo her udi er forsømmelig straffes på 2 skilling danske så ofte sig nogen derimod forser, og den, som efter advarsel ikke straks retter for sig, straffes anden gang dobbelt og betale derforuden hvad skade som forårsages, og som for det

6.

Vores ud-enge såvel af pågrænsende som af fremmede ikke alene så snart høet er i hus utilbørlig med kvæg og bæster vorder beslaget, men endog i foråret til vores ubodelige skade bliver opædt og nedtrådt, så skal årlig om St. Pedersdag en god markvogter antages som skal have indseende, at vores enge af ingen, uden af os selv, enten i forår eller når høbjergningen er forbi, bliver græsset; derimod skal markmanden og tilse at vores kræ eller bæster ikke heller kommer på de andre naboers grunde, med mindre de med os vil gøre ligning og græslæg (?) at den ene imod den anden kan ske lige og ret. Hvad ellers angår engen at opfrede, da skal pantemændene efter forårets beskaffenhed otte eller fjorten dage før Philippi Jacobi eller Voldborgdag derom kalde lodsejerne tilsammen og da aftales, når opfredes skal, hvor udi de meste stemmer, som i den 3. post meldt er, giver udfaldet.

7.

Så snart løkkerne er lukkede, eller og tiden som før er meldt er aftalt skal markmanden indtage hvis heste, svin, kvæg, får, gæs og alle slags kræ, som findes til skade enten i korn eller enge eller det, som er lagt i hegne som pantemændene (såfremt dertil ikke er nogen fold eller hegn bliver indrettet) skal forskaffe ham husværelse til, og skal have for hver hest eller hvert kræ, hver gang det indtages én skilling danske, for en flok gæs eller ænder 2 sk. d., ét svin 1 sk. d. Og dersom nogen fordrister sig til noget slags kræ markmanden at fratage, for han kommer hjem dermed, eller og udtager af hus noget imod hans vilje, skal de have forbrudt til deres herskab én rigsdaler og til granderne én rigsdaler, som dem af pantmændene skal frapantes.

8.

Dersom nogen haver gårdbrydere, heste, hopper eller anden slags kræ, som ikke følger hjord og hyrde, skal ejermanden, så snart han af pantemændene bliver advaret, holde dem i hægte og god forvaring, bymændene uden skade; findes ejermanden forsømmelig, og de siden nedbryder diger, løkker, gruber eller derover springer, da skal han have forbrudt hver gang til sit herskab en rigsdaler og til granderne én rigsdaler.

9.

Så snart marken opfredes, må ingen holde løse kræ eller bæster i marken, men enhver at græsse på sit eget uden sine naboers skade under straf til herskabet ½ rigsdaler og ½ rigsdaler til grandelauget.

10.

Ingen af os, lodsejere eller udejere, som i vores Udeng fællig haver, må begynde at slå udi Udeller fællesenge, forend vi det med hverandre haver pålagt; så skal og hvad af Udengene til sæd indtages, ske med samtlige lodsejeres samtykke, og ingen sig understå for sig selv egenrådig noget at indtage, langt mindre at indgrøfte undtagen Trindtofte eller hvad som førhen til sæd haver været indtaget og indgrøftet.

11.

Ingen lodsejere eller andre må græsse eller tøjre heste, hopper, køer eller andet slags kræ i kornmarken imellem kornet fra den tid begynder at slå og indtil kornet er inde; ikke heller må nogen lodsejere udleje sin grund til Udejere, førend han har tilbudt naboerne det først; hvo herimod gør have forbrudt græslønnen (?) til byen. Udi Udengenes ophegningstid nyder enhver lodsejer efter avenant på fælligs græsning så meget som fællig kan tåle og i havre-mærsken som førhen efter gårdspart.

12.

Og som det ikke er at hindre, at jo en eller anden må tøjre i kornmarken, så skal den eller de, som enten tøjre på andens grund eller græsse derpå ved nattetider eller og ved kvægets løsbrydelse gør nogen af naboerne skade, være forpligtet, om det sker af våde, at betale skaden, men sker det med forsæt, da bøde for hver gang derforuden 1 rigsdaler til herskabet og 1 rigsdaler til granderne, men i Udengene, nemlig udenfor bommen ved stagerne i engen, må ingen tøjre eller græsse nogen slags bæster, fra der ophegnes og til de begynder at slå engene.

13.

Ingen skal grave eller grave lade sadder, tørv eller jord videre end ham efter avenant kan tilkomme, som hvert år 8 dage før 1. maj skal vedtages.

14.

Item skal ingen udenbys tillades at grave eller grave lade sadder, tørv eller jord i fælles jord og bortføre det fra vores grund og byens rettighed hemmelig eller åbenbare. Befindes nogen herimod at fordriste sig, skal de straks af de 2 pantmænd ved lov og ret tiltales med hvis lovmål derpå kan følge dog på samtlige bymænds bekostning og første udlæg.

15.

Der skal sættes en bom for driften såvel ved fennen (som ved stagerne) og dertil hyrden have nøglen og på det kvæget, når det drives ud og ind ikke skal gøre skade på græsningen, skal vejen så vidt med dige indkastes, at kvæget der udi kan stå, imedens mand lukker op og til.

16.

Om hyrdelønnen forholdes ligesom det årlig 8 dage før 1. maj vedtages. Ingen må på fællig holde uskårne heste eller orner ved brøde til herskabet 1 rd. og til byen én rigsdaler.

17.

Hændte det sig (det dog gud forbyde), at nogen mands heste, hopper, kræ eller noget slags, tilsloges nogen smitsom syge, som andre kunne blive befængt med og får skade af, skal sådanne heste, hopper, kræ eller andet slags af ejermanden forholdes og ikke komme i vor fælles marker, enge eller fædrift under én rigsdaler til herskabet og én rigsdaler til granderne, som dem straks frapantes, det allerførste, det bliver set og kendt. Dog skal den eller de, som denne ulykke måtte hendes, udvises en plads til at holde de skabede bæster på, som han selv lader indhegne.

18.

Vangelederne lader pantmændene hænge og holder i stand, dog på samtlige lodsejeres bekostning.

19.

Alle svin her i byen skal idelig være krogede, så længe jorden ikke er frossen, og så snart det optøs skal de atter igen opkroges og sommeren over vedligeholdes, ved brøde for hvert svin, for hvert gang det findes 4 sk. danske.

20.

Dersom vandflod indfalder, at mand ikke kan køre af marken med høet, da skal pantmændene betids besørge, at en bro på lodsejernes bekostning bliver lagt.

21.

Disse førnævnte poster har de 2 pantmænd, som årlig tages, hvorom før er meldt, flittigst at efterleve og uden nogen forsømmelse de brøstfældige at straffe og pante som vedbør.

22.

Findes pantmændene forsæmmelige og ikke efterkommer hvis denne vide tilholder, skal de andre samtlige bymænd enhver pantmand så meget straks frapante, som de den skyldige skulle pante for efter før berørte poster, i hvor meget det end kunne være.

23.

Gør nogen pantmændene modstand og forfang og ville ikke godvillig lade dem pante sig, når de er brøstfældige enten for noget i oven meldte poster eller i andet som med menige granders samtykke på grandestævne til fælles gavn og nytte vorder pålagt, da skal de det gøre, have forbrudt til deres herskab to rigsdaler og til granderne to rigsdaler, som dem af samtlige bymænd skal frapantes, og fanger den skyldige imidlertid nogen skade, beholde og det for hjemgæld.

24.

Hvis pant nogen frapantes skal stå ejermanden til løsen i 14 dage; hvis han ikke inden de 14 dages forløb sit pant indløser, skal pantet af to upartiske mænd vurderes og sælges ved auktion efter dets værdi, som det der kan gælde, og hvis pantet kan være mere værd end forseelsen, han blev pantet for, skal det øvrige være ham til bedste og leveres ham.

25.

Original-videbrevet bliver på Tanderupgård i forvaring og gives der af vidimeret kopi, som pantmændene har i forvaring til deres efterretning. Disse foreskrevne poster er således af os samtlige overvejede og indgået som således af os og vores efterkommere i alle sine ord og punkter uryggelig skal holdes og efterleves, og må der udi ingen forandring ske uden det af lodsejerne efter de fleste stemmer tjenligt skulle kunne eragtes, da det denne vide og vedtægt her neden under bliver tilført.

Til stadfæstelse har vi samme med egne hænder underskreven og i underdanighed ydmyghed ombedet hans excellence, hr. kammerherre og stiftamtmand von Gabel, at han som amtmand over Riberhus Amt samme vil konfirmere og stadfæste.

Tanderup, den 12. april 1729.

H. Bachman Frands Michelsen Gregers Frandsen Niels Mortensen Senica Pedersen Hans Nielsen Anders Jensen Jens Jensen

Herefter følger stiftamtmandens stadfæstelse, dateret 3. maj 1729. [1]