Sagen mod Anna Thomaskone Bruds

HenvisningstekstAnno 1652 den 16. feb. for tingsdom stod Povel Jensen slotsskriver på sin gunstige herre og husbond herre Mogens Sehesteds vegne, og tilspurgte Anna Thomaskone Bruds, om hun var en troldkvinde, eftersom hun selv tilforn har vedgået udi godtfolks nærværelse. For det andet skal hun også have bekendt at have forgjort Berthel Thomasen, salig Thomas Arilds søn, hvilket han her i dag for retten bekendte og svarede ja, og Mette Skeies var med at forgøre drengen med hende, og lovede, dersom hun kunne, næst guds hjælp at fly ham bedre igen.

Ydermere bekendte hun, at dersom drengens søster Mette Thomasdatter ikke havde slået hende, da skulle drengen have fået bedre. Men eftersom de havde slået hendes næse i blod blev hun vred, og derefter ikke kunne hjælpe ham.

Og herhos fremstod Inger Thomaskone, salig Thomas Arilds hustru, som er førnævnte drengs moder, og lagde hendes hånd på bemeldte Anna Bruds, og sigtede hende fuld og fast,at hun med trolddomskunst havde forgjort hendes førnævnte søn Berthel Thomasen, som her hos hende står, som er både stum og lam, hvilken sigtelse førnævnte Inger Thomaskone ved højeste ed og opholdne fingre bekræftede. Hvilke sigtelser bemeldte Anna Bruds i alle måder vedgik og bekendte i sandhed at være. Og eftersom hun blev tilspurgt af Povel Jensen, om hun ville være gestændig hvad beskyldninger, ord og tale, som tilforn i Korsbrødregårds skriverstue i sin velbyrdige herre og hosbonds nærværelse og andre godtfolks, som da og tilstede var?

Hvortil hun svarede: ja, at hun var det gestændig, som hun i dag 8 dage videre ville forklare.

Ydermere tilspurgte Povel Jensen hende: Hvad hendes dreng hed? Hvortil hun svarede: Hendes dreng hedder Brud, og var nu ikke hos hende, men fra hende. Og da denne førnævnte Thomas Arilds søn Berthel Thomasen blev forgjort, da lå hendes dreng Brud udi en rød karls lignelse i Thomas Arilds bruhus (?), og den samme tid fik han sin skade.

Efter lovlig kald og varsel tilspurgte Povel Jensen slotsskriver på sin gunstige herre og hosbonds vegne efterskrevne dannemænd, om dem noget var bevidst anlangende Anna Bruds uskikkelige liv og levned, og de det da i dag her for retten ville tilkendegive.

Da fremstod først Niels Sørensen og bekendte, at det var ham vel vitterligt, at hun i nogle års tider har været berygtet for en troldkvinde, men om hun var en troldkvinde eller ikke, vidste han ikke. Dette Niels Sørensens vidne bekræftede Ole Hansen Raaer, Hans Bundtmager, Anders Gonsager, Morten Hansen, Rasmus Jepsen, Troels Clemt, Tøste Eliæsen, Mads Fridsch, Clement Nielsen, Mourits Bager, Gregers Pedersen, Knud Friis, Peder Munch, Povel Hansen, Søren Feldtbereder og Hans Glarmester.

1652 d. 23. feb. for tingsdom stod Povel Jensen slotsskriver på sin gunstige herre og hosbonds vegne, og lod læse en bekendelse som Anna Bruds havde bekendt på Korsbrødregård den 3. feb. 1652, hvor hun havde udlagt Voldborg Nielsdatter for trolddom, hvilket hun også i dag her for retten vedgik og bekendte, at hun er en troldkvinde.

Herimod i retten mødte Carsten Sørensen førnævnte Voldborg Nielsdatters fuldmægtig, som Hans Guldager her idag for rette var ham gestændig, og benægtede samme hendes udlæggelse usandfærdig i alle måder at være, og formente at samme Anna Bruds, som et udædisk menneske, ikke at stå til troet imod recessen at beskæmme noget ærlig menneske, men stod sig til hendes naboer og genboer og kirkenævn, hvorledes hun har sig skikket ogforholdt. Og tilspurgte Carsten Sørensen Anna Bruds, om Voldborg Michelsdatter nogensinde havde været med hende udi nogen trolddomskunster?

Hvortil hun svarede