Forskel mellem versioner af "Krigsflyulykke under 1. verdenskrig"

Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 1: Linje 1:
 
== Flyulykker i [[Danmark]] under [[1. verdenskrig]] ==
 
== Flyulykker i [[Danmark]] under [[1. verdenskrig]] ==
 +
 +
==== 28. nov. 1914 [[Sønderho]] på [[Fanø]] ====
 +
{{fly
 +
||| [http://mitfanoe.dk/index.php/da/fanos-historie/strandinger-og-redningsvaesen-pa-fano/strandinger/579-tysk-flyvemaskine-nodlandet-i-1914 Mit Fanø]
 +
}}
 +
En tysk [[vandflyver]] med en officer og en montør ombord nødlandede lørdag den 28. november 1914 i vandet syd for [[Sønderho]] på [[Fanø]], hvor redningsstationen hentede de 2 nødstedte, men vel ombord i redningsbåden skød løjtnanten flyet i brand.
  
 
==== 22. aug. 1915 [[Peter Meyers Sand]]/[[Mandø Flak]] ====
 
==== 22. aug. 1915 [[Peter Meyers Sand]]/[[Mandø Flak]] ====
Linje 6: Linje 12:
 
||| [http://mitfanoe.dk/index.php/da/fanos-historie/strandinger-og-redningsvaesen-pa-fano/strandinger/584-tysk-flyvemaskine-nr-293-styrtet-1915 Mit Fanø]
 
||| [http://mitfanoe.dk/index.php/da/fanos-historie/strandinger-og-redningsvaesen-pa-fano/strandinger/584-tysk-flyvemaskine-nr-293-styrtet-1915 Mit Fanø]
 
}}
 
}}
Søndag den 22. august 1915 nødlandede en tysk [[vandflyver]] [[Peter Meyers Sand]] ved [[Fanø]] og det drev senere til [[Mandø Flak]], hvor det bjærgedes.
+
Søndag den 22. august 1915 ved 14-tiden var et tysk [[vandflyver]]-[[biplan]] med maskinskade drevet ind til det sydvestlige hjørne af [[Peter Meyers Sand]] syd for [[Fanø]], da myndighederne i [[Esbjerg]] alarmeredes.
 +
Ved 16.30-tiden og igen et par timer senere kom andre tyske [[vandflyver]]e til stede, men de lettede igen sydpå uden at kunne hjælpe.
 +
Folk fra [[Sønderho]] vadede ud til stedet, hvor havaristerne mente at kunne få flyet i luften ud på aftenen, men det skete dog ikke.
 +
 
 +
I stedet drev flyet mellem kl. 2 og 3 natten til mandag den 23. august i en frisk kuling fra nordvest til [[Mandø Flak]], hvor det ved senere lavvande stod på fuldstændig tør grund.
 +
Besætningen hævdede at have krydset internationalt territorium og ville ikke overgive sig til de om formiddagen ankomne myndighedspersoner fra [[Ribe]], [[herredsfoged]] [[Jacob Saxild|Saxild]], [[fuldmægtig]] [[Marcus Clod Kirkeby Pontoppidan|Pontoppidan]] og kaptajn Kofoed, hvorfor [[premierløjtnant]] Frigaard satte vagt på stedet med 3 dragoner, som senere forstærkedes af 5 mandøboere, der også bragte fødevarer til de sultne havarister.
 +
<ref group=a>[http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A23243c33-7714-4fed-b2ec-649240a91f56/query/iso_dateTime%3A1915-08-23*%20titleUUID%3A%22doms_aviser_title%3Auuid%3Aa23e192e-952a-4152-b6a9-553327c8ec9e%22/page/doms_aviser_page%3Auuid%3Ab8100954-8e27-48e9-83b2-a3e9f84b7dd1 Tysk Vandflyver strandet, først udfor Sønderho, senere ved Manø!] - [[Ribe Stifts-Tidende]] 23. aug. 1915</ref>
 
<ref>[http://europeana1914-1918.eu/da/europeana/record/9200137/BibliographicResource_2000068372593 Vandflyvemaskine(tysk), strandet paa Manø d.22. August 1915] - europeana1914-1918.eu</ref>
 
<ref>[http://europeana1914-1918.eu/da/europeana/record/9200137/BibliographicResource_2000068372593 Vandflyvemaskine(tysk), strandet paa Manø d.22. August 1915] - europeana1914-1918.eu</ref>
 +
 +
Ifølge dansk lov kunne [[internering]] ikke frasiges efter 24-timers fristens udløb natten til tirsdag den 24. august kl. 3, men en time før, kl. 2, fulgte besætningen tysk ordre og overhældte styrerummet med benzin og tændte ild, så styrerummet, flyets hale, overdelen af vingerne og deres geværer ødelagdes.
 +
Flyverne interneredes nogle timer hos Claudi Hansen på [[Mandø]], men vækkedes kl. 6 for at blive bragt til [[Ribe]] i følgeskab med [[fuldmægtig]] [[Marcus Clod Kirkeby Pontoppidan|Pontoppidan]], hvor de tilbragte nogle timer på Klubbens Hotel inden de kl. 16 under stadig bevogtning sendtes med tog til videre internering i [[Odense]].
 +
 +
Ifølge underofficer Queitsch og styrmand Dörrischs forklaring i [[Ribe Stifts-Tidende]] var de søndag morgen lettet fra [[Sild]] i fly „203“ for at rekognoscere langs [[Jylland]]s vestkyst, men fik motorproblemer da de nåede [[Blåvandshuk]] og måtte vende om.
 +
Noget kan tyde på at besætningerne på 2 [[vandflyver]]e er blevet ombyttet efter nødlandingen på havet, idet underofficer Queitsch havde en forstuvet eller brækket fod og styrmand Dörrisch havde et åbent sår i hoften, som han havde fået som marine-artillerist i [[Belgien]], ligesom avisen synes at have forvekslet flynumrene „203“ og „293“.
 +
<ref group=a>[http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Af8251d85-774c-4ab2-ac73-16e2e8e66a50/page/doms_aviser_page%3Auuid%3A8384e245-acd3-4771-94c4-f6dec100b565 Den strandede Flyver „293“. Flyverne interneres, Hydro-Aeroplanen magasineres.] - [[Ribe Stifts-Tidende]] 24. aug. 1915</ref>
 +
 +
Vraget af [[vandflyver]]en adskiltes af marineløjtnant Petersen og en tekniker fra [[Inspektionsskibet Absalon|kanonbåden Absalon]] i [[Esbjerg]], og stumperne bragtes til opmagasinering i hus på [[Mandø]] sammen med den tidligere strandede flyvemaskine nummer „24“.
 +
 +
==== 23. okt. 1918 [[Sønderho]] på [[Fanø]] ====
 +
{{fly
 +
| reg=
 +
||| [http://mitfanoe.dk/index.php/da/fanos-historie/strandinger-og-redningsvaesen-pa-fano/strandinger/587-tysk-vandflyver-nodlander-i-1918 Mit Fanø]
 +
}}
 +
En tysk [[vandflyver]] med en løjtnant og en mekaniker ombord nødlandede med maskinskade den 23. oktober 1918 ved [[Sønderho]] på [[Fanø]], hvor redningsstationen hentede de 2 nødstedte, men vel ombord i redningsbåden skød løjtnanten flyet i brand.
 +
Besætningen interneredes i [[Esbjerg]].
 +
 +
Flystellet var relativt uskadt og bragtes til [[Sønderho]], hvor en mekaniker fra [[Inspektionsskibet Absalon|kanonbåden Absalon]] dagen efter begyndte at skille det ad, og stumperne opbevaredes i Vagervæsenets hus i [[Sønderho]].
  
 
== Flyulykker i [[Danmark]] under [[besættelsen]] ==
 
== Flyulykker i [[Danmark]] under [[besættelsen]] ==

Versionen fra 22. jan 2017, 02:10

Flyulykker i Danmark under 1. verdenskrig

28. nov. 1914 SønderhoFanø

En tysk vandflyver med en officer og en montør ombord nødlandede lørdag den 28. november 1914 i vandet syd for SønderhoFanø, hvor redningsstationen hentede de 2 nødstedte, men vel ombord i redningsbåden skød løjtnanten flyet i brand.

22. aug. 1915 Peter Meyers Sand/Mandø Flak

Søndag den 22. august 1915 ved 14-tiden var et tysk vandflyver-biplan med maskinskade drevet ind til det sydvestlige hjørne af Peter Meyers Sand syd for Fanø, da myndighederne i Esbjerg alarmeredes. Ved 16.30-tiden og igen et par timer senere kom andre tyske vandflyvere til stede, men de lettede igen sydpå uden at kunne hjælpe. Folk fra Sønderho vadede ud til stedet, hvor havaristerne mente at kunne få flyet i luften ud på aftenen, men det skete dog ikke.

I stedet drev flyet mellem kl. 2 og 3 natten til mandag den 23. august i en frisk kuling fra nordvest til Mandø Flak, hvor det ved senere lavvande stod på fuldstændig tør grund. Besætningen hævdede at have krydset internationalt territorium og ville ikke overgive sig til de om formiddagen ankomne myndighedspersoner fra Ribe, herredsfoged Saxild, fuldmægtig Pontoppidan og kaptajn Kofoed, hvorfor premierløjtnant Frigaard satte vagt på stedet med 3 dragoner, som senere forstærkedes af 5 mandøboere, der også bragte fødevarer til de sultne havarister. [a 1] [1]

Ifølge dansk lov kunne internering ikke frasiges efter 24-timers fristens udløb natten til tirsdag den 24. august kl. 3, men en time før, kl. 2, fulgte besætningen tysk ordre og overhældte styrerummet med benzin og tændte ild, så styrerummet, flyets hale, overdelen af vingerne og deres geværer ødelagdes. Flyverne interneredes nogle timer hos Claudi Hansen på Mandø, men vækkedes kl. 6 for at blive bragt til Ribe i følgeskab med fuldmægtig Pontoppidan, hvor de tilbragte nogle timer på Klubbens Hotel inden de kl. 16 under stadig bevogtning sendtes med tog til videre internering i Odense.

Ifølge underofficer Queitsch og styrmand Dörrischs forklaring i Ribe Stifts-Tidende var de søndag morgen lettet fra Sild i fly „203“ for at rekognoscere langs Jyllands vestkyst, men fik motorproblemer da de nåede Blåvandshuk og måtte vende om. Noget kan tyde på at besætningerne på 2 vandflyvere er blevet ombyttet efter nødlandingen på havet, idet underofficer Queitsch havde en forstuvet eller brækket fod og styrmand Dörrisch havde et åbent sår i hoften, som han havde fået som marine-artillerist i Belgien, ligesom avisen synes at have forvekslet flynumrene „203“ og „293“. [a 2]

Vraget af vandflyveren adskiltes af marineløjtnant Petersen og en tekniker fra kanonbåden Absalon i Esbjerg, og stumperne bragtes til opmagasinering i hus på Mandø sammen med den tidligere strandede flyvemaskine nummer „24“.

23. okt. 1918 SønderhoFanø

En tysk vandflyver med en løjtnant og en mekaniker ombord nødlandede med maskinskade den 23. oktober 1918 ved SønderhoFanø, hvor redningsstationen hentede de 2 nødstedte, men vel ombord i redningsbåden skød løjtnanten flyet i brand. Besætningen interneredes i Esbjerg.

Flystellet var relativt uskadt og bragtes til Sønderho, hvor en mekaniker fra kanonbåden Absalon dagen efter begyndte at skille det ad, og stumperne opbevaredes i Vagervæsenets hus i Sønderho.

Flyulykker i Danmark under besættelsen

9. april 1940 Værløse

Som led i operation Weserübung tirsdag den 9. april 1940 blev Værløselejren, der husede Københavns luftforsvar, kl. 5.25 angrebet af en eskadrille tyske Messerschmitt Bf 110 langdistancejagere i 5 angrebsbølger i løbet af ca. 45 minutter, hvorved mere end 90 % af lejrens fly blev ødelagt, heriblandt et rekognosceringsfly der netop var på vej i luften. Løjtnant Vilhelm Godtfredsen og sekondløjtnant Gustav F. Brodersen omkom, da flyet ramte jorden. [2] [3]

26. april 1940 Store Vildmose

Ud af 5 besætningsmedlemmer omkom 4 og 1 overlevede, da en Armstrong Whitworth Whitley V N1383 fra No. 102 Squadron RAF lettet fra RAF Kinloss i Skotland under bombardement af Ålborg Lufthavn den 26. april 1940 kl. 3.17 i 1500 m højde ramtes af FLAK så højre motor gik i brand og og venstre satte ud, hvorefter flyet styrtede i Store Vildmose 10 km nordvest for lufthavnen. [f 1]

2. piloten Vincent Herbert Barr nåede som den eneste at redde sig ud i live med faldskærm og søgte ved 6-tiden ly hos en husmandsfamilie på Blokhusvej 3 km fra flyvraget. Efter lægebehandling og forhør i Tyskland kom han til at tilbringe resten af krigen i forskellige tyske krigsfangelejre, bl.a. Stalag Luft III. De 4 omkomne begravedes på Vadum Kirkegård.

20. juli 1940 Tannis Bugt

2 ud af 4 ombordværende overlevede, da en Handley Page Hampden I L4087 fra No. 44 Squadron RAF lettet fra RAF Waddington ved Lincoln ramtes lidt før kl. 1 at FLAK ved Frederikshavn og 5 minutter senere styrtede i Tannis Bugt 400 m fra vestkysten ud for Kandestederne. [f 2]

En overlevende var svømmet i land og fandtes kl. 8 næste morgen af tørvegravere i Hulsig, en anden fandtes i et sommerhus i Kandestederne. De sendtes til Tyskland og tilbragte de næste år i forskellige krigsfangelejre, bl.a. Stalag Luft III.

De næste dage fandtes 2 strandvaskere fra flyet, som begravedes i Skagen.

31. juli 1940 Lomborg

5 tyskere omkom i Ålborg Lufthavn den 31. juli 1940 lidt efter kl. 9 ved et engelsk flyangreb, som også alvorligt ødelagde en Junkers Ju 88 i lufthavnen. Angrebet udviklede sig til en luftkamp og forfølgelse mellem de 2 angribende engelske og 2 forsvarende tyske fly, hvor hver part mistede ét fly: [f 3] [am 1]

Under forfølgelsen ramtes en 11-årig dreng i hovedet af en kugle og han døde 3 år senere af kvæstelserne.

23. april 1942 Tinglev

Et Avro Manchester IA L7463 ZN-S bombefly fra No. 106 Squadron RAF var lettet fra RAF Coningsby i Lincolnshire og fløj over Listerdyb ind over Sønderjylland for at bombardere en flyvemaskinefabrik for He 111 bombefly nord for Rostock, men på tilbagevejen efter at have passeret Broager Land ramtes flyet ved 3-tiden af FLAK fra Flensborg, så der udbrød en voldsom brand i venstre motor. Inden flyet styrtede ned ved Visgårde mellem Bjerndrup og Bajstrup øst for Tinglev overlevede 6 besætningsmedlemmer ved at springe ud med faldskærm, men den 20-årige pilot Harry Murdock Stoffer nåede ikke ud og omkom i flammerne. Han blev begravet på Åbenrå Kirkegård. [fy 1] [4]

29. april 1942 Holbøl

Et Vickers Wellington III X3716 bombefly fra No. 9 Squadron RAF var lettet fra RAF Honington for at bombardere flådebasen i Kiel, men på tilbagevejen blev flyet iagttaget af den tyske radarkæde i ret stor højde og ved 2-tiden over Padborg angrebet af en tysk Messerschmitt Bf 110 natjager ført af Paul Szameitat, hvorved bobbeflyets haleparti blev skudt af og ramte jorden lidt sydvest for Øster Gejl og andre flyrester faldt ned i et toenhalv kilometer langt spor mod nordøst bl.a. på Holbøl Mark tæt ved hovedvejen, i Holdbi Plantage og 100 m nord for Kelstrup Plantage, hvor selve flyvraget faldt ned.

Et besætningsmedlem blev fundet dræbt i en af vragdelene, 3 andre lå døde på jorden og først en uge senere fandtes ligene af de 2 piloter ved hhv. Smedeby grusgrav og i Holdbi Plantage. De 6 dræbte blev begravet i Åbenrå. Der står en mindesten ved den gamle hovedvej.

24. sep. 1942 Bov

En Handley Page Halifax II W1274 fra No. 405 Squadron RCAF var lettet fra RAF Topcliffe i North Yorkshire, men ved 4-tiden inden det nåede bombemålet Flensborg, ramtes det af FLAK og styrtede ned i Elsø Mose i Bov Sogn nær gården Mulsmark. Der fandtes 6 dræbte, heraf 3 i flyet og 3 slynget ud, som begravedes i Åbenrå.

Brandbomber fra flyet ramte gården Duebjerg 1 km nordøst for Kollund, hvor udlængerne nedbrændte.

8. jan. 1943 Åbenrå

Et Avro Lancaster bombefly blev skudt ned over Søst Skov ved Jørgensbjerg sydvest for Åbenrå. Der blev fundet 5 lig.

20./21. april 1943 Storebælt

Natten mellem 20. og 21. april 1943 blev 2 engelske bombefly på vej mod bombemål i Stettin ramtes af FLAK ved Nyborg og styrtede ned over Storebælt: [f 4] [fy 2]

18. aug. 1943 Nordborg

En Avro Lancaster JA851 på vej hjem efter et angreb på den tyske raketforsøgsstation i Peenemünde blev ramt af en tysk natjager og styrtede ned ved Holm vest for NordborgAls. Alle 7 ombordværende omkom, deriblandt en der blev fundet på Stensbæks marker og piloten, som først en måned senere blev fundet på stranden ved Halk. De blev begravet i Åbenrå. [fy 3]

13. nov. 1943 Rønshoved

Under navnet Kinder-Land-Verschickung-Lager Strandhotel Randershof, fungerede Rønshoved Strandhotel som hjem for 60 udbombede børn fra Hamborg, da det nedbrændte ved et engelsk flyverangreb. Et barn blev svært skadet og alle børnene mistede deres ejendele.

30. aug. 1944 Nørre Vorupør

Allieret flystyrt ved Ålvandet

Et Avro Lancaster PB202 bombefly fra No. 582 Squadron RAF lettet fra RAF Little Staughton i Cambridgeshire var på vej til et bombardement af Stettin og Königsberg, men ramtes i 3600 m højde af en Junkers Ju 88 natjager over Thy, hvor det under nødlandingsforsøg over gården Udemark ved Førby Sø øst for Nørre Vorupør strejfede en klit og knustes i Ålvandet. De 7 omkomne begravedes først på Førby Hede, men ligene flyttedes i 1947 til Nørre Vorupør kirkegård. [am 2]

dec. 1944 Kruså

En tysk natjager lettet fra Flensborg flyveplads styrtede en tåget nat ned i en lade ved gården Harkær øst for Kruså, hvorved 2 besætningsmedlemmer omkom, mens 2-3 overlevede.

12. jan. 1945 Flensborg Fjord

Et Handley Page Halifax III NP947 bombefly fra No. 424 Squadron RCAF var på en minelægningsaktion fra Ærø til Flensborg Fjord, men blev ved 21-tiden angrebet af en JU 88G-1 natjager fra Karup og styrtede i fjorden ved Skovsende på Holnæs nord for Lyksborg. Bortset fra en enkelt nåede besætningen at springe ud med faldskærm, men kun navigatøren James G. Agnew overlevede. En anden var tilsyneladende frosset ihjel, hængende i et træ med sin faldskærm i Holbøl Mose. Andre fandtes længe efter og var svære at identificere.

På Kollundbjerg eksploderede 3 søminer udkastet fra flyet, mens én ikke eksploderede, hvorved gården Sønderborgvej 27 og selve hovedvejen blev kraftigt skadet.

5. marts 1945 Fårhus

Piloten Josef Quarda omkom, da han i sin Focke-Wulf Fw 190A-8 dagjager under en øvelse foretog et skinangreb mod et troppetransporttog på vej sydpå mod Padborg Station, men blev vådeskudt af tysk FLAK, hvorefter flyet ved en mavelanding øst for Fårhus brød i brand og han indebrændte i cockpittet. Han blev begravet i Flensborg.

21. marts 1945 København

Shellhusbombardementet

Ved Shellhusbombardementet 21. marts 1945 deltog 18 de Havilland Mosquito F.B.VI-bombefly, 2 Mosquito B.IV-rekognosceringsfly og 30 P-51 Mustang F.III-jagerfly lettet fra RAF Fersfield i Norfolk, som i 3 angrebsbølger á 6 fly skulle bombardere Gestapos hovedkvarter Shellhuset i København. Der dræbtes 55 tyske soldater, 47 danske Gestapo-medlemmer og 8 modstandsfolk ved Shellhuset, foruden 125 personer i civilbefolkningen, deriblandt 86 børn og 18 voksne fra Den Franske SkoleFrederiksberg, som i 2. og 3. bølge blev angrebet ved en fejl.

Angriberne mistede 4 Mosquito-bombefly fra No. 140 Wing RAF og 2 Mustang jagerfly, hvorved 9 besætningsmedlemmer omkom:

Blandt de 8 omkomne modstandsfolk var kontreadmiral Carl Hammerich, premierløjtnant Karl Wedell-Wedellsborg og kaptajn P.V.T. Ahnfeldt-Mollerup, de 2 sidstnævnte var medlem af en modstandsgruppe kaldet Den lille Generalstab.

Eksterne links


Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "a", men der blev ikke fundet et tilsvarende <references group="a"/>-tag, eller et afsluttende </ref>-tag mangler