Forskel mellem versioner af "Kanonbådskrigen 1807-1814"
HPK (diskussion | bidrag) m |
HPK (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
| år=1806-1811 | | år=1806-1811 | ||
| værft=[[Great Yarmouth]] | | værft=[[Great Yarmouth]] | ||
| + | | three=5684 | ||
| wrs=17301 | | wrs=17301 | ||
| død=27 ♥ 94 | | død=27 ♥ 94 | ||
}} | }} | ||
| − | Den britiske [[cruizer-class brig-sloop|brig- | + | Den britiske [[cruizer-class brig-sloop|brig-riggede slup]] Pandora ankrede i dårligt vejr på [[Skagens Rev]] sammen med fregatten Venus, men sendtes 13. februar 1811 sammen med mindre både mod land for at undersøge en strandet brig, der viste sig at være et forladt vrag. |
| − | Derved strandede også Pandora og først den 15. februar lykkedes det danskere at redde de skibbrudne, hvis redningsbåd havde frosset sig fast på dækket | + | Derved strandede også Pandora og først den 15. februar lykkedes det danskere at redde de skibbrudne, hvis redningsbåd havde frosset sig fast på dækket. |
| + | Da var 27 af 121 besætningsmedlemmer død af udmattelse og kulde. | ||
{{¤|St. George og Defence 1811 Thorsminde}} | {{¤|St. George og Defence 1811 Thorsminde}} | ||
[[kategori:Søfart under englandskrigene]] | [[kategori:Søfart under englandskrigene]] | ||
Versionen fra 2. okt 2018, 17:01
Indholdsfortegnelse
Strandinger under Kanonbådskrigen 1807-1814
21. nov. 1808 John
| John |
| ✝ ♠ alle |
Britisk skib strandet ved Skagen, alle blev reddet.
6. dec. 1808 Crescent
Under Englandskrigene 15 måneder efter Københavns bombardement afsejlede 29. november 1808 en konvoj fra Yarmouth med forsyninger til den britiske østersøflåde, som overvintrede i Gøteborg.
Orlogsfregatten Crescent, som betyder (tiltagende) halvmåne, kom om aftenen den 5. december 1806 væk fra konvojen og ind i den nordlige del af Jammerbugt, hvor den kl. 22.30 kastede anker på 2. revle syd for Lønstrup og strandede lidt længere mod syd ud for den nu nedrevne Mårup Kirke 500 meter fra kysten, hvor skibet forliste næste morgen.
Af omkring 288 ombordværende druknede 226, heriblandt kaptajn John Temple og mindst 33 blev begravet i en fællesgrav ved Mårup Kirke. Der var 62 overlevende, som blev krigsfanger, heraf 7 officerer og 55 matroser, som førtes til Ålborg og senere videre til København, hvorfra de udveksledes med danske krigsfanger.
Der bjærgedes tilsyneladende 1872 fra vraget.
I Mårup Kirke ophængtes i 1895 en engelsksproget mindetavle, som siden er flyttet til Lønstrup. Ankeret ved kirken bjærgedes i 1939 af vragdykkeren Sigurd Damgaard fra Hirtshals.
The Crescent var bygget 1784 i Bursledon ved Southampton af eg med 44 kanoner og var ellers kendt for erobringringen af den lige så store franske fregat Réunion ud for Cherbourg i Normandiet 20. oktober 1793.
- http://vendsysselwiki.dk/index.php/The_Crescent,_Mårup
- http://rubjergknude.dk/dansk/netudstillingen/rubjergomraadet/maarup-kirke/the-crescent
- http://vhm.ziteman.com/archive/Vhm_Dansk/Dokumenter%20og%20filer/Dokumenter%20-%20Arkiv/Kystfortællinger/Kysthistorier%207%20-%20The%20Crescent.pdf
- http://kulturarv.dk/mussam/VisSag.action;jsessionid=BA24FD684C03EB64D492B7679844E9F5?sagId=238889
Bog
- Loss of his Majesty's Late Ship Crescent - The Naval Chronicle (1809/2010). ISBN 9781108018616
- Fregatten, af Michael Teisen [3]
- Her skete det - Nørrejylland, af Palle Lauring (2016). ISBN 9788711622469
Nyere avis
- Med Bjærgningen fra Bundstedet fra det engelske Fregatskib er det nu foreløbig forbi, ... - Jyllandsposten 25. aug. 1872
- Fra Lønstrup skrives den 28de August til Dtl. - Viborg Stiftstidende 7. sep. 1872
- Bevægende højtidelighed i den gamle Maarup Kirke - Aalborg Amtstidende 6. dec. 1958
- http://nordjyske.dk/nyheder/hans-majestaets-crescent/cf780078-6e83-4fa7-953d-edc86d51a3a8
- http://skagensavis.dk/2011/09/23/the-crescent-–-fra-bedding-til-vrag.html
13. feb. 1811 Pandora
| Pandora |
| Great Yarmouth |
| 1806-1811 (5) |
| Three Decks |
| Wrecksite |
| ✝ 27 ♥ 94 |
Den britiske brig-riggede slup Pandora ankrede i dårligt vejr på Skagens Rev sammen med fregatten Venus, men sendtes 13. februar 1811 sammen med mindre både mod land for at undersøge en strandet brig, der viste sig at være et forladt vrag.
Derved strandede også Pandora og først den 15. februar lykkedes det danskere at redde de skibbrudne, hvis redningsbåd havde frosset sig fast på dækket. Da var 27 af 121 besætningsmedlemmer død af udmattelse og kulde.
Konvojen fra Blekinge til England
Under Englandskrigene afsejlede 1. november 1811 en konvoj af 129 koffardiskibe (handelsskibe) fra Hanøbugten mellem Sølvesborg og Karlshamn i det vestlige Blekinge mod England under beskyttelse mod danske kapere af 8 linjeskibe fra Royal Navy og mindre brigge, som senere opsplittedes i en 1. division følgeskibe:
- HMS Victory, flagship med admiral James Suamarez og enten kaptajn George Honey eller snarere Dumaresq. [4] [5]
- HMS Dreadnought, linjeskib med kaptajn Samuel Hood Linzee. [6]
- HMS Vigo, linjeskib med kaptajn Manley Hall Dixon. [7]
- HMS Orion, linjeskib, muligvis kaptajn A. C. Dickson. [8]
- HMS Egeria, brig, vistnok med kaptajn Fizowen Skinner. [9]
- Prince William, et hyret skib vistnok med kaptajn Andrew Mott
2. division følgeskibe:
- HMS St. George, flagship med kontreadmiral Robert Carthew Reynolds og kaptajn Daniel Oliver Guion, se nedenfor
- HMS Cressy, linjeskib med kaptajn C. D. Pater. [10]
- HMS Defence, linjeskib med kaptajn David Atkins, se nedenfor
- HMS Hero, linjeskib med kaptajn James Newman-Newman, se nedenfor
- HMS Belette, brig, vistnok med kaptajn David Sloane. [11]
- HMS Grasshopper, brig med kaptajn Henry Fanshawe, se nedenfor. [12]
Pga. storm i Østersøen vendte konvojen om og udskød afgangen til 9. november.
15. nov. 1811 Priser ved Gedser Odde og Rødsand
| St. George |
| Portsmouth |
| 1785-1811 (26) |
| 98 k. |
| Age of Nelson |
| Kulturarv |
| Sea War Museum |
| Three Decks |
| Vragguiden |
| Wrecksite |
| 56.3519°N 8.109°Ø |
| ✝ 853 ♥ 12 |
Undervejs gennem danske farvande strandede 15.-16. november bl.a. følgende skibe omkring Gedser Odde, hvorefter konvojen ankrede op på Rødsand ved Lolland og de strandede skibe kom for den danske priseret:
- Echo af Gdańsk/Danzig med skipper Johan Jacob Hime
- Washeit-mannicht med skibsfører Johan Schultz
- Bekkeskov med kaptajn David Ehrhorn fra Klaipėda/Memel
- Anne Charlotte, brig med kaptajn Jan Jürgensen fra Flensborg
- Hannibal med skipper Lundberg, på vej fra Gävle/Gefle mod A Coruña i Spanien
- Orion med skipper Janus Celhardt
- Carolina, krigsskib fra Jakobstad i Finland med kaptajn Johan Påsok
- Achilles, brig fra Riga med kaptajn Johan Rotkjær
- Alexander, brig med kaptajn Sivert Clausen fra Stettin
HMS St. George strandede også, men klarede sig efter 30 timer fri efter sammenstød med et andet skib, hvorved rigningen skadedes og skibet tabte roret. Det fik påsat et nødror lavet af tømmer fra HMS Cressy og samme skib tog det 21. november med på slæb gennem Storebælt og Kattegat til Vinga/Wingsø i den yderste del af Gøteborgs skærgård, hvor konvojen ankom 1.-2. december og skibet repareredes yderligere.
Konvojen på nu 150 handelsskibe afsejlede 16.-17. december fra Vinga, men orlogsskibene St. George, Cressy, Defence, Hero, Belette og Grasshopper, samt nogle handelsskibe, vendte om i Skagerrak pga. storm og afgik igen den 21. december.
24. dec. 1811 St. George og Defence, Thorsminde
| Defence |
| Plymouth |
| 1763-1811 (48) |
| 74 k. |
| Age of Nelson |
| I live under water |
| Kulturarv |
| Three Decks |
| Wrecksite |
| 56.392°N 8.11°Ø |
| Havarirapport: [13] |
| ✝ 538 ♥ 6 |
Den 23. december 1811 blæste vinden op til orkan fra nordvest og Defence havde kortvarigt St. George på slæb, men trossen sprang og de 2 skibe drev natten til den 24. december hjælpeløst ind mod Jyllands vestkyst, hvorimod Cressy og Belette slap fri af kysten og nåede hjem til England.
Defence grundstødte ved 5-tiden på yderste revle sydvest for Traneholm i Fjaltring Sogn et par kilometer nord for Thorsminde og forliste i løbet af en halv time. Der drev 7 overlevende i land, hvoraf en holdt sig fast i et stykke vrag, 5 drev i land på en tømmerflåde af sammenbundne rundholter og en, som kom i land på anden måde. En af dem døde den samme morgen, de øvrige 6 var skibstømrer Amos Stewens, matroserne John Brown, Ralph Tensel, Thomas Millins og Joseph Puge, samt marineren John Plat.
Blandt 3 samme dag ilanddrevne lig genkendtes kaptajn Atkins. På Defence var der ca. 550 besætningsmedlemmer og 10 tilfangetagne søfolk fra skibet 'Den Lille Dievel', som var blevet taget ved Gdańsk/Danzig, heriblandt 4 danskere.
St. George satte anker, men ankertovet sprang og skibet grundstødte ved 6-tiden et par km syd for Thorsminde 500 fra kysten ud for det som nu kaldes Dødemandsbjerge. Skibet fik slagside og ved 10-tiden skylledes 400 mand overbord. Der var kun 12 overlevende, hvoraf 8 reddede sig i land ved hjælp af planker og 4, som den 25. december klarede sig i land på en tømmerflåde.
Fra de 2 linjeskibe omkom tilsammen 1.391 og kun 18-19 overlevede, der som krigsfanger en tid opholdte sig i Ringkøbing og senere i Viborg. Der blev indgået aftale med Storbritannien udveksling med 38 derværende fanger fra Ringkøbing Amt.
I 1980'erne foretoges dykninger på vragene og bjærgede genstande kan ses på Strandingsmuseum St. George i Thorsminde. Den nederste del af Defence fandtes i 1986 med jernballast og kanonkugler og spredt omkring vraget er fundet 15 kanoner og en del store taljeblokke, mens meget mere sikkert ligger dybere i sandet. Det engelske admiralitet har opsat et mindesmærke over de omkomne ved denne stranding og over en yderligere stranding i Lønstrup Kirke.
28. dec. 1811 Hero og Grasshopper, Noorderhaaks
| Hero |
| 1803-1811 (8) |
| Age of Nelson |
| Three Decks |
| Wrecksite |
| ✝ (550) ♥ 12 |
Fra samme konvoj strandede linjeskibet HMS Hero med kaptajn James Newman-Newman og briggen HMS Grasshopper med kaptajn Henry Fanshawe på Noorderhaaks-sandbanken ud for den vestfrisiske ø Texel og Den Helder.
Kun 12 personer overlevede fra linjeskibet Hero, mens Grasshopper kom fri, men måtte overgive sig til admiral Jan Willem de Winter, som havde ansvaret for den hollandsk-franske flåde ved Texel. Blandt de tilfangetagne britere fra Grasshopper var den senere fængselsreformator Aleander Maconochie.
