Forskel mellem versioner af "Esbern Snare 31. okt. 1916 Nordatlanten"
Hp (diskussion | bidrag) m |
Hp (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 30: | Linje 30: | ||
* [http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A1ef042d1-f880-4154-8e3a-ea46380bd7f8/query/esbern%20snare%20azorerne%20Helvedesmaskine En Helvedesmaskine i Lasten?] - [[Kallundborg Avis]] 2. jan. 1917 | * [http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A1ef042d1-f880-4154-8e3a-ea46380bd7f8/query/esbern%20snare%20azorerne%20Helvedesmaskine En Helvedesmaskine i Lasten?] - [[Kallundborg Avis]] 2. jan. 1917 | ||
<noinclude> | <noinclude> | ||
+ | [[kategori:Jernsejlskib]] | ||
[[kategori:Fregat]] | [[kategori:Fregat]] | ||
[[kategori:Skibsværft i England]] | [[kategori:Skibsværft i England]] |
Versionen fra 21. jun 2019, 06:32
31. okt. 1916 Esbern Snare
Victoria Regina / Maria Terasa / Nicolas Colcagno Esbern Snare af Kalundborg |
Woolston, Southampton |
1882-1916 (34) |
1964 brt. 3 m. |
JMarcussen |
Wrecksite |
Museet for Søfart |
♥ 24 |
En jernfregat eller fuldrigger, som i marts 1916 købtes af rederiet Frode i Kalundborg opkaldtes byens grundlægger Esbern Snare.
Med skipper C.H. Madsen afsejlede skibet 18. september 1916 fra Pensacola i Florida til Montevideo i Uruguay (eller Buenos Aires) lastet med 717 stander pitch pine, og befandt sig 31. oktober ved 20-tiden i Atlanterhavet, da en petroleumslampe, der 20 minutter forinden var tændt og hang på sin sædvanlige plads i kahytten, pludselig eksploderede med et knald.
Et øjeblik efter var kahytten så fuld af røg, at det var umuligt at komme ind derind og selvom der pøsedes vand greb flammerne hurtigt om sig.
Den 24 mand besætning gik i bådene og optoges et par timer efter af Liverpool- damperen Quillota, som senere landsatte dem på Azorerne, hvorfra de deraf 6 danskere via Lissabon og England omkring nytår kom tilbage til Danmark.
Ifølge andre kilder havde man dog i flere dage kæmpet med røg og ild i lasten, inden man til sidst måtte gå i bådene, og som årsag spekuleredes i en indsmuglet tidsindstillet helvedesmaskine.
Vraget skal 20. december 1916 være set af den tyske hjælpekrydser SMS Wolf på sin berømte rejse til Østasien under krigen.
- Brændende dansk Sejlskib - Berlingske Tidende 7. nov. 1916
- Det brændte Skib - Kallundborg Avis 7. nov. 1916
- En Helvedesmaskine i Lasten? - Kallundborg Avis 2. jan. 1917