Forskel mellem versioner af "Schleswig-Holstein 1948 Osmussaar"

Skift til: navigering, søgning
 
m
Linje 52: Linje 52:
  
 
[[kategori:Bagpommern| 1944-12-19]]
 
[[kategori:Bagpommern| 1944-12-19]]
[[kategori:Skib ramt| 1944-12-19]]
+
[[Kategori:Skib ramt ved allieret flyangreb| 1944-12-19]]
  
 
[[kategori:Finske Bugt| 1948]]
 
[[kategori:Finske Bugt| 1948]]
 
[[kategori:Estland| 1948]]
 
[[kategori:Estland| 1948]]
 
</noinclude>
 
</noinclude>

Versionen fra 6. okt 2019, 01:07

1. juni 1916 Søslaget ved Jylland

Det kejserlige tyske linjeskib Schleswig-Holstein var ét af 5 skibe af Deutschland-Klassen, som under 1. verdenskrig deltog i Søslaget ved Jylland og ramtes af en stor granat, men nåede i havn, mens søsterskibet Pommern sank.

I mellemkrigsårene 1926-1935 fungerede det som Reichsmarinens flagskib og derefter under Kriegsmarinens som kadetskoleskib.

9. april 1940 Langelandsbælt

Ved udbruddet af 2. verdenskrig 1. september 1939 kl. 4.45 udløste skibet de første skud i kampen om Westerplatte ved Wisła/s udmunding i Østersøen tæt ved Danzig.

Under Operation Weserübung 9. april 1940 ved besættelsen af Danmark gik skibet på grund i Langelandsbælt, men blev 10 timer senere trukket fri.

I 1941 fungerede skibet som eskorte for minelæggere i Østersøen og derefter igen som skoleskib, men i 1944 igen som eskorteskib i Østersøen.

19. dec. 1944 og 21. marts 1945 Gdynia

Schleswig-Holstein og det tilbageværende søsterskib Schlesien indrettedes med anti-luftskyts platform og deltog i beskyttelsen af Gdynia/Gotenhafen, men begge skibe blev 19. december 1944 angrebet af britiske bombefly og Schleswig-Holstein ramtes af flere direkte træffere og gik i brand.

Vraget holdt sig flydende indtil det 21. marts 1945 blev sænket af sin egen besætning ved Gdynia.

1948 Osmussaar i den Finske Bugt

Efter krigens afslutning blev vraget hævet af Sovjetunionen og slæbt til Tallinn, hvor det skal være omdøbt Borodino.

I 1948 sænkedes vraget på lavt vand i den Finske Bugt ved den lille ø Osmussaar/Odensholm 7 km nordvest for Estlands fastland og benyttedes indtil 1964 som øvelsesmål.

Siden 2006 er vraget beskyttet af Estland som nationalt mindesmærke.