Forskel mellem versioner af "Hoffnung 1747 Rømø Nørland"
Hp (diskussion | bidrag) m |
Hp (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
| liv=8 | | liv=8 | ||
}} | }} | ||
| − | Den svenske [[galiot]] De Hoffnung med skipper Olle Lundius afsejlede 30. oktober 1747 (19. oktober svensk kalender) fra [[Stockholm | + | Den svenske [[galiot]] De Hoffnung med skipper Olle Lundius afsejlede 30. oktober 1747 (19. oktober svensk kalender) fra [[Stockholm]] lastet med 128½ tons stangjern, 2½ tons [[messing]]tråd og 40 [[tylt]]er 7 [[alen]]s brædder bestemt for London og betalte 13. november [[Øresundstolden|øresundstold]]. |
Den 17. november passeredes Skagen, hvor det friskede op til hård vind af nordnordvest. | Den 17. november passeredes Skagen, hvor det friskede op til hård vind af nordnordvest. | ||
Versionen fra 26. aug 2020, 08:54
8. dec. 1747 Hoffnung
| Hoffnung af Stockholm |
| -1747 |
| Øresundstold |
| ♥ 8 |
Den svenske galiot De Hoffnung med skipper Olle Lundius afsejlede 30. oktober 1747 (19. oktober svensk kalender) fra Stockholm lastet med 128½ tons stangjern, 2½ tons messingtråd og 40 tylter 7 alens brædder bestemt for London og betalte 13. november øresundstold.
Den 17. november passeredes Skagen, hvor det friskede op til hård vind af nordnordvest. Skibet nærmede sig Sydengland den 28. november, men drev i storm af sydvest tilbage til Horns Rev, kom atter på ret kurs og næsten til England, men 6. december drejede stormen igen om i vest og drev skibet tilbage til Rømø, hvor der 8. december ved middagstid kastedes anker. Under stor fare fik mandskabet en båd i vandet og sejlede mod land og vadede den sidste halve mil ind til land.
Varerne bjærgedes, men en båd med mandskabets klæder forsvandt på mystisk vis. På Hviding Herreds ting i Brøns varede strandingssagen, der også omfattede det næsten samtidigt strandede skib Christiana, fra 21. december 1747 til 21. oktober 1748, hvori deltog en hr. Ambrosius fra Flensborg som fuldmægtig for forretningsmanden Albert Nesbitt, som ejede stangjernet der skulle sendes videre til Dublin og for hollænderen Jan A. Crop, som ejede messingtråden, men heraf fradroges halvdelen til strandforpagterne som bjærgeløn.
