Irene 1896 Essaouira i Marokko

24. marts 1895 Fjaltring

Irene af Marstal

NGMQ

Boas, Rudkøbing

1893-1895-1896

178 brt. 1 d. 3 m.

Jernkysten

JMarcussen

56.46°N 8.12°Ø 31.5°N 9.77°V

♥ 6

Skonnerten Irene var lastet med kul på vej fra Hartlepool til Gøteborg i en frisk sydsydvestlig vind over Nordsøen og befandt sig natten til den 24. marts 1895 ifølge skibsfører R.W. Christensens beregninger 15 sømil fra Bovbjerg Fyr, da skibet i tåge, regn og urolig sø i stedet strandede ud for Tuskjær redningsstation. Den 6 mand besætning reddedes i land med raketapparat.

Søretten i Lemvig afgjorde, at ulykken var sket som følge af strømsætning, usigtbart vejr og høj sø, hvorfor forsikringen kom til udbetaling. Efter godt 4 måneder blev det 'svært fine vrag' solgt til nogle andre foretagsomme Marstal-folk for 4.000 kr og den 3. august 1895 bragt flot af Svitzer og sejlet til værftet i Rudkøbing, hvor den før reparationen stod køberne i 9.000 kr.

7. dec. 1896 Marokko

Det istandsatte skib sejlede fra Cardiff i Wales til Essaouira/Mogador på Marokkos Atlanterhavskyst, hvor det lå til ankers på reden og den 6. december 1896 kl. 9 havde fået losset ⅓ af ladningen af (formentlig kul), da bagbords ankerkæde sprang omtrent ved tampen.

Søen brød voldsomt over skibet, som dog red stormen af, men den følgende dag 7. december ved 10-tiden sprængtes under hård sø også den anden kæde, hvorefter skibet drev mod land og strandede, så søen straks skyllede over dækket og knuste bådene m.m. Besætningen søgte op i rigningen og samme dag bragte lokale svømmere en line ombord, hvormed de skibbrudne ved 18-tiden reddedes i land.

Vraget solgtes på strandauktion for ca. 1000 kr.

I øvrigt inspirerede byen Mogador den norske tegner og forfatter Thorbjørn Egner til historien Folk og røvere i Kardemomme by.