1639 på Riberhus Slot

1.

Den opkastede banke nordvest for byen, på hvilket Riberhus Slot lå, har på den ene led en udstrækning af omtrent 120, på den anden af omtrent 100 fod. Dens 4 hjørner vender omtrent mod de 4 verdenshjørner, og siderne må derfor nærmest betegnes som den nordvestlige, nordøstlige, sydøstlige og sydvestlige, af hvilke den anden og den fjerde er de korteste. På alle 4 sider fandtes bygninger, som indesluttede et firkantet gårdsrum. Den eneste adgang til slottet var på den nordvestlige side som den, der ved sin beliggenhed ud imod engene og bortvendt fra byen var bedst dækket mod et fjendtligt anfald, på det sted, hvor endnu hovedovergangen er, ikke midt på den angivne side, men omtrent kun halv så langt fra det nordre som fra det vestlige hjørne. Adgangen fandt sted ad en vindebro, som førte over slotsgraven og hvilede på 8 murede piller.

Den sikreste efterretning om bygningernes antal, beskaffenhed og beliggenhed for hverandre haves af den forretning, ved hvilken slottet 1639 overleveredes af lensmanden Albret Christensen Skeels enke til eftermanden Gregers Krabbe. Dens indhold kan dog udfyldes ved efterretninger fra andre kilder. Den afbildning af slottet, som findes på prospektet at Ribe i Brauns "Theatrum Urbium" er desværre således mislykket i tegningen, at den er mindre oplysende, skønt måske nok det almindelige, ret anselige indtryk af slottets udseende nogenlunde svarede til virkeligheden. Det stemmer nemlig hermed, at Hans Laugesen i sin oftere omtalte tale om Ribe siger (rimeligvis dog med vel stærke ord), at slottet var prægtig bygget og kostbar prydet, og at det ragede så højt op med sinde tinder, at det viste sig tydeligt i flere mils afstand. Til det sidste behøvedes der dog efter slottets beliggenhed på sin temmelig høje bakke i en meget flad egn ikke så særdeles meget.

2.

Slottets egentlige hovedbygninger, som nævnes 1639, synes at have været meget gamle, om de end ikke havde stået i Valdemar Sejrs tid, kan det dog vistnok antages, at det var de samme, som var blevet benyttede af kongefamilien ved de store fester, som holdtes her i Erik af Pommerns og Kristoffer af Bayerns tid. For deres høje alder taler også deres ringe størrelse, på grund af hvilken de heller ikke mere blev benyttede til bolig for kongerne, når disse i den periode, som vi her behandler, kom til Ribe.

Bygningerne var i følge den ovennævnte overleverelses-forretning følgende:

1. Når man var passeret vindebroen, kom man til et porthus, 2 lofter højt, med kælder under og tækket med bly. I det øverste stokværk, ovenover porten, fandtes 2 rum, nemlig lensmandens fruerstue, i hvilken der var 4 vinduer, og et sengekammer med 1 vindue. På loftet var i gavlen over fruerstuen indrettet et lille kammer med 3 vinduer og foran det en "forstue" med 2 vinduer og "skorsten" (kamin); fremdeles et andet kammer med 2 vinduer og "skorsten". Disse rum må have udgjort lensmandens beboelseslejlighed. Øverst fandtes et kornloft.
   Huset var i god stand.
2. Ved siden af dette porthus (mod nordøst?) stod et grundmuret blytækt tårn, hvori var en trævindeltrappe, som førte op til kamrene i porthusets øverste stokværk. Den øverste del af tårnet var på adskillige steder revnet.
   Til dette tårn hørte uden tvivl det spir, som ses på tegningen i Brauns "Theatrum".
3. "Udbygt af fruerstuen" (porthuset), uden tvivl i flugt med den mod sydvest, fandtes et hus, ligeledes 2 lofter højt med kælder under. Nederste stokværk indeholdt kun 1 rum, en hvælvet stue eller sal med 4 vinduer, i hvilke der var jernstænger, en "skorsten" og et lille i muren indhugget skab.
   Denne "hvalstue" eller "hvælvstue" findes 1604 benyttet til rettergang, senere som fængsel for en bedre stillet person.
   Øverste stokværk indeholdt ligeledes kun 1 rum, som kaldtes "kongens stue", ligeledes med 4 vinduer og skorsten. Derover var kornloft, taget var lagt med sten. Denne bygning var i god stand, men var også den eneste, som ved et besøg af kongen, kunne siges at stå ledig til hans personlige brug.
4. Endnu var der en lille stentækt udbygning ("kvist") fra fruerstuen mod nord. Den indeholdt i hvert stokværk et lille kammer med 1 vindue, det nederste forsynet med jernstænger i vinduet, det øverste med en skorsten.
5. På venstre hånd ved porten, måske på den nordøstlige side af slotsgården lå et grundmuret hus, som forneden indeholdt mælkestue (med skorsten), foroven pigernes kammer med skorsten og 2 mindre kamre.
6. Forresten optoges gårdens nordøstlige side af en større grundmuret bygning, 2 lofter høj, med kælder under. I nederste stokværk var skriverstuen, som havde 3 vinduer med jernstænger i. I den stod et lille "kontor" med jern-tralværk for. Indenfor dette større rum fandtes et "lille skriverkammer" og et sengekammer, hvert med 1 vindue. Fra forstuen foran skriverstuen førte en vindeltrappe af træ op til et større rum med 6 vinduer (rimeligvis til 2 sider), og fra det kom man ind i et mindre kammer, som var helt beklædt med fyrrebrædder og havde 2 vinduer. Hvad disse 2 rum benyttedes til, siges ikke. Loftet ovenover dem brugtes som kornloft.
   Huset var takt med sten og vel vedligeholdt.
7. På slotsgårdens sydøstlige side, lige overfor porten, fandtes et stentakt bindingsværkshus på 11 fag, indrettet dels til vognskjul, dels til 3 kamre, rimeligvis for det mandlige, tjenende personale. Ved enden af dette hus lå et andet på 5 fag, indrettet til smedje med kul-loft over.
8. Gårdens sydvestlige side dannedes af et stort, grundmuret stenhus, 3 lofter højt. I nederste stokværk fandtes stegers med 3, borgerstue med 1 og bryggers med 2 vinduer. I andet stokværk var der maltloft, fiskekammer (til den mængde tørfisk, som anvendtes til bespisningen) og røgloft. Øverste stokværk benyttedes som kornloft. På den "søndre" (må her vistnok betyde den sydvestlige) side var muren, så vidt man kunne se ovenfor "den jordvold", meget revnet. På samme side var der et lille "udskud", som indeholdt små kamre til tørv og andet.

Af inventar, som fulgte med slottet, fandtes kun følgende:

I fruerstuen en dobbelt jernkakkelovn og 2 borde, i "hvalstuen" et bord af fyr, på kamrene 3 borde, 2 "stabelsenge" (himmelsenge) og en foldebænk, i skriverstuen en "kakkelovn" (rimeligvis af pottemagerarbejde), en "klokke med sejerværk", som Albr. Skeel selv havde købt og betalt, i bryggerset en stor kobberpande, i stegerset nogle store brandjern og lidet mere, når undtages 2 kobber- og 1 jern-stykke (kanoner), hvoraf det sidste dog var uden vogn (lavet).

Såvidt overleverings-forretningen for det egentlige slots vedkommende. De samme bygninger nævnes også ofte i synsforretninger, som lensmændene lod optage ved borgere i byen, når bygningerne trængte til større reparation, som oftest i anledning af en stærk storm, for hvis angreb slottet ifølge sin beliggenhed var meget udsat. I sådanne synsforretninger fra 1603 og 1643 synes bygningerne under a. og b. at nævnes under et, som det store nordre hus, i hvilket både fruerstuen og hvælvingen anføres. I den af 1603 synes ligeledes bygningerne under e. og f. at slås sammen til et, som indeholdt skriverstue, rustkammer og "fadebostue". Herved bestyrkes, at disse bygninger indbyrdes havde ligget flugt med hinanden, så at de fremtrådte som 1.

3. 4.

Bagved muren og runddelen var den høje bakke skrænt, som endnu måtte bestiges af en stormende fjende, og denne skrænt var i det mindste på de sider, som nærmest var udsatte for en fjendtlig beskydning, nemlig den sydøstlige og sydvestlige, tillige med den nærmest til denne stødende del af den nordvestlige, forhøjet med en virkelig vold, som hævede sig over slotspladsens plan og tildels kunne dække slottets bygninger mod en fjendes kanonskud. Slotspladsens nuværende udseende synes at udvise dette med stor sikkerhed, og det bekræftes ved historiske efterretninger, som når det af forretningen af 1639 ses, at den ene side af det sydvestlige store hus, for en stor del var skjult af "den jordvold". Denne del af befæstningen synes at være kommen til efter reformationen.

5.

Lige udenfor den bro, som førte over til slottet lå dettes staldgård på et meget indskrænket terræn, mellem slotsgraven og engen. Bygningerne var heller ikke af stort omfang. Afleverings-forretningen af 1639 nævner et østre, et søndre og et vestre hus på henholdsvis 14, 13 og 18 fag og en hølade (mod nord?) på 25 fag. Høladen og det østre hus var opførte af fyrretømmer alene, de 2 øvrige huse bestod derimod henholdsvis af fyrre- og egebindingsværk ("muret mellem stænger"). Det østre og vestre hus var væsentlig indrettede til stalde, det søndre derimod til forskelligt brug. Indkørslen for den, som kom fra byens Pilleport for enden af Grønnegade, gik igennem en port på det østre hus, og derpå gennem et særegent porthus med egebindingsværk ud på broen, som førte over til slottet.

På tegningen hos Braun ligger bygningerne dog lidt anderledes.

1639 beskrives ladegårdens bygninger som bestående af et hus på 14 fag, indrettet til bolig for ladefogden og hans folk, en stor kornlade på 26 fag, en stor, høj lade på 24 fag, tildels dog indrettet til øksenstald, og endelig en øksenstald på 35 fag, alt ved god magt.

Ladegårdens tilliggende var ikke ubetydeligt, eftersom det senere blev ansat til 91 td. 7 skp. 1 fjk. 2 alb. hartkorn. En mindre del af disse jorder nordøst for byen bære endnu navn af ladegårds jordene, nemlig den, som uden tvivl har udgjort det forhenværende nonneklosters agerland. Dens hartkorn var 8 td. 1 skp. 2 fjk. 1½ alb.

Til Riberhus Len hørte fra gammel tid af Gørding og Skads herreder. 1542 blev også Vester (Horne) Herred lagt ind under lenet og forblev senere under det. Desuden hørte naturligvis det gods, som havde tilhørt de gejstlige stiftelser i Ribe og som lå i Sønderjylland, til Riberhus Len, med undtagelse af Møgeltønder og Trøjborg, som allerede i den katolske tid havde udgjort særlige len under bispestolen og efter reformationen vedblev at bortforlenes særskilt og senere pantsattes og solgtes. Da kongen 1599 købte Møgeltønder tilbage, forenedes det påny med Riberhus Len og blev i forening med det hele denne periode igennem. Ballum Birk (tidligere Brink Len) med den sydlige del af Rømø og List, som 1583 var blevet lagt til Trøjborg, vendte 1602 tilbage til Riberhus. Derimod hørte Vesterland-Før og Amrum, i det mindste fra reformationen af, altid under dette. Endelig fik lenet en større udvidelse, idet Malt Herred, som havde ligget under Skodborghus, indtil kongen 1580 solgte denne gård, og som derpå i et par år havde hørt under Koldinghus, ved kongebrev af 23. marts 1583 henlagdes under Riberhus. Foruden Ribe by stod Varde under lensmandens tilsyn.

Noter

• Riberhus Len
• J. F. Kinch: Ribe Bys historie og beskrivelse (1884), bind 2, side 468-472.