Forskel mellem versioner af "Kategori:Horsens Gråbrødrekloster"

g • o • k • r • w Kloster Augustiner Asmild ♀ • Grinderslev ♂ • Søby ♀ • Tvilum ♂ • Vestervig ♂ • Viborg ♂ Benediktiner Alling ♂ • Dalum ♀ • Essenbæk ♂ • Glenstrup ♂ • Gudum ♀ • Hundslund ♂ • Odense ♂ • Ring ♀ • Sebber ♀ • Seem ♀ • Slesvig ♀ • Stubber ♀ • Vejerslev ♂ • Veng ♂ • Vissing ♀ • Voer ♂ • Ørslev ♀ • Ø ♀ • Ålborg ♀ Birgittiner Mariager ♀ • Maribo ♀ Cistercienser Esrum ♂ • Guldholm ♂♀ • Herrevad ♂ • Holme ♂ • Løgum ♂ • Ryd ♂ • Sminge ♂ • Sorø ♂ • Tvis ♂ • Vitskøl ♂ • Øm ♂ Sortebrødre-Dominikaner Haderslev ♂ • Odense ♂ • Ribe ♂ • Vejle ♂ • Viborg ♂ • Århus ♂ Korsbrødre-Johanniter Antvorskov ♂ • Dueholm ♂ • Horsens ♂ • Odense ♂ • Ribe ♂ • Viborg ♂ Gråbrødre-Franciskaner Flensborg ♂ • Horsens ♂ • Husum ♂ • Kolding ♂ • Odense ♂ • Randers ♂ • Ribe ♂ • Slesvig ♂ • Svendborg ♂ • Tønder ♂ • Viborg ♂ • Ålborg ♂ Helligånd-Duebrødre Fåborg ♂ • Randers ♂ • Ålborg ♂♀ Karmeliter-Hvidebrødre Assens ♂ • Sæby ♂ • Århus ♂ Præmonstratenser Børglum ♂ • Vrejlev ♀

Skabelon:Klostersogn (Horsens)

Horsens Gråbrødrekloster

Gråbrødreklosteret oprettedes 1261, da ridder Niels Mandrup til Barritskov overdrog sin byejendom med grund til franciskanerordenen. I 1275 afholdtes kapitelsmøde i klosteret og den første klosterkirke må da have stået færdig. Den blev senere udvidet i flere omgange, men sideskibene menes først at være opført efter klosterets brand 1497, der vistnok skånede kirken. [1]

Ved reformationen fratoges munkene klosteret med Frederik 1.'s befaling af 17. nov. 1532, men munkene blev først 21. dec. endelig smidt ud. Klosterkirken i nord blev sognekirke, østfløjen blev præstebolig og en sydfløj blev hospital. En vestfløj skænkedes til byens borgere og oprettedes som Horsens Latinskole, men indenfor hundrede år efter reformationen var kun kirken tilbage af det gamle klosters bygningner.

Kirken blev 1737 hårdhændet repareret og 1794 nedlagt som sognekirke (til fordel for den anden gamle klosterkirke vor Frelsers Kirke) og fungerede bl.a. som depot for krigsmateriel under treårskrigen og som ligkapel. Bygningen restaureredes 1892 til det nuværende udseende og tilføjedes bl.a. et tagrytterspir, inden den 1904 atter toges i brug som sognekirke ved byens deling i 2 sogne. [2]