Solvig Hovedgård

Åbenråvej, Hostrup sogn (tidligere Højst sogn) ved Tønder.

Anlagt som en fæstning på et voldsted tæt ved et overgangssted over Arnå. [1] [2] [3] [4]

1353 Valdemar 4. og sønnen Abel Valdemarsen Sappi

Hertug Valdemar og hans uægte søn Abel pantsatte 24. marts 1353 Solvig til Erik Halk. [5] [6]

• Abel Valdemarsen

1353 Erik Halk

Marsk.

Erik Abelsen Rynd Sappi (-1381)

Søn af Abel Valdemarsen Sappi. [7]

Var ridder, havde 1319 købt noget gods af Henneke Moltke, og havde noget gods på Før.

1381 Cathrine Sappi, f. Eriksdatter Urne (1330-)

Arvede muligvis Vesterbæk og Urnegård. Som enke gift med Lage Jensen Staverskov til Karlsvrå i Bylderup sogn og Tygestrup. Hun døde efter 1400.[8] [9]

• Peder Eriksen Sappi

1390 Peder Eriksen Sappi (1365-1397)

Gift med Sophie Henriksdatter Serlin og vistnok også søsteren Christine (1370-), døtre af Henrik Serlin og Ide Falk. Serlin var en uradelslægt fra Rügen, hvor de kaldtes Cernin. [10] [11]

Nævnt første gang 1390.

• Anne Pedersdatter Sappi (1390-), g. med Mads Eggertsen Gjordsen

1409 Mads Eggertsen Gjordsen

Nævnt 1409-1442. Søn af Eggert Gørse, Århus. [12] [13]

• Claus Madsen Gjordsen
• Karen Madsdatter Gjordsen, g. med lensmand Henrik Rantzau, Tønder Len
• Bege Madsdatter Gjordsen (-1477), g. med Gunde Nielsen Lange, Varde

1443 Claus Madsen Gjordsen (-1463)

Nævnt 1443-1460. [14]

Mageskiftede sig 1455 til Adelvadgård ved Solvig, med biskoppen i Ribe.

Var død 1463.

1463 Anne Gjordsen, f. Eriksdatter Rød

Enken var vistnok datter af Erik Rød og en Emmiksen, og søster til Ribebispens lensmand Laurids Rød, Brejninggård ved Spjald. Familien Rød havde samme våben som Krummedige-slægten.[15]

Medejer af Tønde i Hostrup sogn.

• Alhed Clausdatter Gjordsen, g. med Erik Pedersen Sture
• Eggert Clausen Gjordsen

Erik Pedersen Sture (1420-1487)

Født ca. 1420 som søn af Peder Sture af Gammelgård-slægten fra Als. [16]

Var væbner, blev 1468 lensmand på Tranekær og senere Varberg Len.

Død før 1487.

• Margrethe Eriksdatter Sture, g. med Ditlev von der Wisch til Opelnæs.

1481 Eggert Clausen Gjordsen (-1500)

Nævnt 1481, hvor han også ejede det øde gods Tønde i Hostrup sogn. Faldt 17. feb. 1500 ved slaget i Ditmarsken. [17]

1500 Anne Gjordsen, f. Eriksdatter Skram Fasti

Enken. Datter af Erik Christensen Fasti og Ellen Skram, Voldbjerg.

• Claus Eggertsen Gjordsen (-1532), ærkedegn i Ribe og Frederik 1.'s kansler. [18]
• Erik Gjordsen (-1519)
• Bege Eggertsdatter Gjordsen, g. med Vulf Holk (-1530), Melsgård, vitnok på Als. Bege ejede 1543 Tønde og 19 gårde i Slogs Herred, men efterlod vist ingen arvinger.
• Mads Eggertsen Gjordsen

1519 Mads Eggertsen Gjordsen (1495-)

Gift 1527 med enken Anna Kjeldsdatter Juel (1493-), datter af Kjeld Juel og Karen Lange, Astrup eller Holmgård, og som 1486 blev bispelensmand til Bøvling Len. Anna var gift 1511 med Johan Pedersen Brockenhuus (-1512) til Lerbæk ved Jelling, søn af Peder Brockenhuus til Volderslev og Lerbæk. [19] [20] [21]

Nævntes også 1561 som den første besidder af Lunderup ved Varde, som han må have tilkommet gennem svigermoderen Karen Langes forfædre, der i flere generationer var forlenet til Varde Ladegård, afløseren til Vardehus.

• 1. Johan Johansen Brockenhuus (1512-1587), overtog Lunderup ved Varde efter stedfaderen.
• 2. Eggert Madsen Gjordsen, død senest 1561.
• 2. Anne Madsdatter Gjordsen (1529-1610), forlovet 1536 med Hans Pogvitz fra Trøjborg, ophævet 1547, forlovet med Aksel Bonner, der døde inden brylluppet, g. med Erik Eriksen Munk Lange og som enke gift med Albert Galskyt (1549-1593) til Sønderskov. [22]

1561 Erik Eriksen Munk Lange (1518-1572)

Svigersønnen, der ejede Engelsholm og som var lensmand på Dronningborg i Randers, har sikkert også overtaget Solvig måske 1561. [23]

1572 Anne Munk Lange, f. Madsdatter Gjordsen (1529-1610)

Enken havde vel Engelsholm og Solvig og arvede vist selv Bøgebjerg i Tyrsting Herred.

Hun blev senere gift med Albert Pedersen Galskyt (-1593), Sønderskov.

• Erik Eriksen Munk Lange
• Margarete Lange, g. med Jens Kvas til Gudenlund

1573 Erik Eriksen Munk Lange (1553-1613)

Studerede i Paris, Strasbourg og Wittenberg. Overtog da han kom hjem 1573 Engelsholm og sikkert også Solvig. Kendt for sine forsøg som guldmager.

Solgte 1583 eller 1586 Solviggård til kronen med søsterens samtykke for 5800 rigsdaler, men fik i stedet for en del af købesummen Bygholm Len som afgiftsfrit len på livstid, med Slavs Herred. I skødet fra 18. juni 1586 nævntes alle i Slogs Herred 66 gårde, deraf 56 i Højst og Hostrup sogne. [24]

1586 Kronen

Kongen mageskiftede en måned senere Solvig bort mod at få Tovskov ved Sommersted.

1586 Melchior Henriksen von Rantzau (-1589)

Søn af Henrik von Rantzau og Magdalene Johansdatter Reventlow, Borghorst. [25]

Mageskiftede med Tovskov. Ejede Højst Kirke, men lod ca. 1585 grave Solvigvej gennem engene, for at kunne komme til Hostrup Kirke.

Anlagde et stort voldsted omgivet af voldgrave og opførte et renæssanceslot hvor Solvigs hovedbygning nu ligger. I 1585 byggede han også den store staldbygning, som stadigvæk eksisterer.

1589 Dorothea Christophersdatter von Rantzau

Melchior Henriksen Rantzaus enke var datter af Christopher von Rantzau (1503-1596) og Margrethe Ewaldsdatter Sested (1526-1589), faderen var amtmand i Tønder og havde Kværnbek (Quarnbek), som hun vist arvede.

1601 Hertugerne af Slesvig-Holsten-Gottorp

1601 Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp (1575-1616)

Amtmanden i Tønder rådede i 1597 hertug Johan Adolf til at købe Solvig og i 1601 sluttede han overenskomst med enkens brødre Benedikt og Jørgen Rantzau.

Solvig var en hertugelig domæne, der blev drevet for hertugens egen regning, og som gav et betydeligt overskud, mellem 800 og 1300 rigsdaler om året.

1616 Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp (1597-1659)

Da bønderne klagede over hoveriet, blev herregården udpagtet til amtmanden i Tønder for en særlig afgift.

I 1624 blev hoveriet afløst med en pengeafgift på 629 rigsdaler og den 4. april 1624 blev Kogsbøl og Søndergårde overdraget til Frederik Ahlefeld (1594-1657) og hans brødre fra Søgård. Det store gods var ansat til 57½ plov og fordelt på 10 sogne. [26]

1681 Frederik Frederiksen Ahlefeldt (1623-1686)

Gift 1656 med Margrete Dorothea Rantzau, datter af statholder Christian Rantzau. [27] [28]

Var guvernør for Sydditmarsken, statholder for hertugdømmerne og fra 1676 storkansler.

Fik 1659 Tranekær Len, som 1672 blev grevskabet Langeland. Overtog 1662 Gråsten Slot, og havde bl.a. begge Søgårde. Købte også grevskabet Rixingen og baroniet Mörsberg i Westfalen og blev 1665 tysk rigsgreve.

Lagde 1681 Solvig sammen med godserne Kogsbøl i Emmerlev sogn og Søndergårde.

1693 Fæstebønderne

Frederik Ahlefeld solgte 1693 Solvig til sine egne fæstebønder??

Der oprettedes en særlig kommune, som eksisterede indtil 1867.

1706 Hertugen

I 1706 solgte bønderne Solvig hovedgård til hertugen.

1764 Georg Outzen-slægten

Outzen-slægten forpagtede 1764 hovedgården og købte den senere.

Efterhånden forfaldt renæssanceslottet, og 1851 blev det afløst af Solvigs nuværende hovedbygning.

Johan Outzen

Hustruen døde 1828 og er den sidste, som blev begravet i Hostrup Kirke. [29]

1884 Hans von Schack (1852-1905)

Greven på Schackenborg købte 1884 Solvig hovedgård, som siden har hørt under Schackenborg Slot.