Om afpløjning

For afpløjning bliver en mand ikke ransmand, medmindre han tilegner sig jordstykket, efter at det ved lovlig rebning er taget fra ham.

Men den, som ompløjer en anden mands sæd, har derved altid forbrudt tre mark til bonden og tre mark til kongen, selv om jorden er hans, for man skal skaffe sig sin ret ved rettergang og ikke tage sig selv til rette. Således er det også, hvis en mand slår en anden mands eng.

Men slår han hele engen fra den ene ende til den anden og siger, at det er hans egen, og jorden senere bliver frakendt ham, da er han ransmand derfor. Dog skal han både for afpløjning, og hvis han beskyldes for, at han har høstet ind over agerenden, og for afhøstning give den, der rejser sag, tolv mands ed på, at han mente, det var hans eget, og aflevere kornet eller høet, der stod på vedkommendes jord, men ikke bøde tillige.

Men brister edsbeviset for ham, skal han aflevere (det afhøstede), og bøde tre mark til bonden og det samme til kongen.

Men hvis han ikke vil udlevere afgrøden, efter at der er givet edsbevis, men beholder den mere end tre lovdage, skal han også bøde, som det er sagt.