Frøs-Kalvslund 1685 kirketiende

1685 Kirketiende i Frøs og Kalvslund Herreder

Efter høj øvrigheds alvorlig anordning og befaling, fortegnelse på den sædvanlige indkomst, som kirkerne udi Kalvslund og Frøs Herreder nyder af kirketienden.

Til underdanig forsømmelig efterretning forfattet og indleveret af præsterne der sammesteds tillige med kirkeværgernes medvinde, stedt udi januar anno 1685.

Farup Kirke

Farup Kirkes tiende annammes i kærven og når det gode år bøder på det onde, og floden gør ikke skade, kan rugen være 4½ tr., byggen 4 tr., havren 3 tr., hvilken floden næsten alle år borttager.

Når deraf betales vin og brød, kirkelys, provstepenge, kirkeskriverens fortæring og anden årlig kirkens udgift, er enten lidet eller intet tilovers den at reparere med.

Og efterdi den er nu hel brøstfældig, inden og uden, vil kirken komme i en temmelig gæld og udgift, inden den bliver repareret.

Farup Præstegård, d. 16. januar 1685.

Jørgen Corføer (?) Jørgensen m. T. H. S. Claus Niels’ Kirkeby …

Hjortlund og Kalvslund Kirker

Eftersom vor ærværdige hr. præpositus … hæderlig og højlærde mand mag. Jørgen Lauritzen Fog efter den høje øvrigheds befaling er af os underskrevne begærendes en opskrift på Hjortlund og Kalvslund kirkers årlige indkomst, hvad den noget nær kan takseres for, da endskønt kirkernes indkomst er nogle år ringere end nogle, ligesom den almægtige gud gør kornvæksten, dog har på den gode øvrigheds behag flittigt efter tænkt hvor mange tønder korn forreste (?) kirkens årlige indkomst nogenledes kunne opsættes for, som følger.

Hjortlund Kirkes indkomst beløber sig gemenligen årlig 4 td. rug, hver tønde til 10 skip og 2½ tønde byg.

Kalvslund Kirkes indkomst importerer og noget nær årlig 4 td. rug og 2 tønder byg, dette (?) til nogen den høje øvrigheds kundskab er antegnet og underskrevet af.

Dat. Hjortlund, d. 19. jan. anno 1685.

Poffvel Hansen Wellejo uværdige herrens til Hjortlund og Kalvslund Herreder (!) Jens Mortens’ kirkeværger til Hjortlund Kirke Jep Peders’ kirkeværger til Kalvslund Kirke

Rødding og Skrave Kirker

Rødding og Skrave kirkers årlig korntiende, når det ene års frugtbarhed bøder på det andet års misvækst.

Rødding Sogns korntiende kan årlig beløbe sig

• Rug hen ved 26 skp.
• Byg hen ved 14 skp.
• Boghvede hos os ganske ringe, undertiden kan der af bekommes 3 skp., undertiden mindre.

Skrave Sogns korntiende kan årligen beløbe sig

• Rug hen ved 19 skp.
• Byg hen ved 8½ skp.
• Af boghvede kan undertiden bekommes 2 skp., undertiden mindre.

Havre-tienden, som for sin ringheds skyld ikke tærskes, er derfor ej heller værd at føres til regnskab.

Anno 1685, d. 22. januar.

testor Michael Magni Gaverslund m. m. Christen Jessen Rødding

Af indmeldte årlige Rødding Kirkes indkomst afgår årligen til vin og brød 10 sd. lybske, nok til lys 8 sd. lybske, kirken at meje og feje 1½ sd. lybske.

Item til kirkens regnskab og hold årlig 8½ sd. lybske så endeligen kirken kan beholde til overs årligen til sin part hen ved en sletdaler, så den var så forarmet at den 1680, 1681, 1682 er bestået og forbygt med … 450 sd. lybske så havde den er bleven forstrakt.

Da havde den allerede været mest nedfalden, i lige måde befindes som øjensynlig er at se dersom øvrigheden ej vil tage sig Skrave Kirkes brøstfældighed an da inden kort tid må den endeligen ganske nedfalde thi tårnet (?) stander ganske på fald.

Ville den gunstige øvrighed i først udi nogen år disse arme kirker for sligt kirkers skrivers og faldets omkostning forskåne da var det nu god hjælp det endeligen er en stor synd at kirkers 'mueneris' at det er så i sig selv attesteres.

Michel Mogens’ m. m. Christen Jessen Rødding

Hygum Kirke

Hygum Kirkes årlig indkomst kan være, når det ene år bøder det andet udi penge beregnet 50 sletdaler, dog somme åringer mere, somme noget mindre, eftersom gud af sin nåde lader kornet vokse og bondens hjerte og hånd oplades at tiende til.

At dette er en rigtig fortegnelse, så vidt muligt er, det kendes jeg samt begge kirkeværger sammesteds med egne hænder underskrevet, Hygum d. 22. jan. 1685.

Peder Jacobs’ m. m. K. I. Laus Pallesen

Hygum Kirkes tiendekorn kan skattes hvert år, når det ene bøder det andet og sognefolk og noget vil tiende som skel følger

• Rug 13 eller 14 tønder
• Byg 6 tønder, men dette år næppelig, fået 3 tønder
• Havresæd er her i sognet megen ingen
• Boghvede, de åringer gud giver det end at gro tiendes såre lidet, kan regnes i det yderste for 2 tønder, men dette år når megen intet at regne på til skippetal

Derimod blev kirken til sidste regnskab skyldig til kirkeværgerne næsten 50 slette daler.

At dette er en rigtig fortegnelse så vidt muligt er, det kendes jeg, samt begge kirkeværgers sammesteds med egne hænder underskrive.

Hygum, d. 9. feb. 1685.

Peder Jacobsen m. m. K. J. Laurs Pallesen

Lintrup

Efter vores højgunstige hr. stiftamtmands samt højærværdige hr. biskops befaling indgives og angives de tvende brøstfældige og forarmede Lintrup og Hjerting kirkers ringe korntiende udi efterfølgende måde.

Lintrup Kirkes tiende kunne i forleden år 1684 ikke beløbe sig mere end

• 4½ tr. rug, 2 tr. byg når man beregner hver trave at give 3 skipper.
• boghvede når i det år så godt som intet at regne ud i skipper, kan ellers når gud giver rigt anføres udi tienden for 1 tønde og oftest ringere.

Hjerting Kirke, som har få 'decimantes' og derfor en ringe indkomst, kunne ikke have af sidst afvigte års tiende højere end

• 1½ tr. rug, 12 skipper byg, når hver trave anslås for 2 skipper, eftersom kornet sammesteds er græsset.
• boghvede som sjælden på den mark er givtig, når i sidste år meget slet; kan i det højeste, når det er gode år, bør regnes til 4 skipper.

Til oven skrevnes bekræftelse underskriver

Christen Lauritzen L. P. Wellejus

Noter

Ribe Bispearkiv C4-895. Domkapitlets breve og diverse dokumenter.