Forskel mellem versioner af "Tanderupgård 1775 Terman Simonsen uskiftet bo"
Hp (diskussion | bidrag) |
Hp (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Vi [[Christian 7.|Christian den syvende]] af [[guds]] [[nåde]] [[konge]] til [[Danmark]] og [[Norge]], de [[Venders]] og [[Goters]], [[hertug]] udi [[Slesvig-Holsten]], [[Stormarn]] og [[Ditmarsken]], [[greve]] udi [[Oldenborg]] og [[Delmenhorst]], gør alle [[vitterligt]], at vi efter <u>[[Terman Simonsen]] af [[Tanderupgård, Farup|Tanderupgård]]</u> udi [[Ribe Stift]] i vort [[land]] [[Nørrejylland]], hans herom gjorte [[allerunderdanigst]]e [[ansøgning]] og [[begæring]], [[allerunderdanigst]] har [[bevilget]] og [[tilladt]], så og hermed [[bevilge]] og [[tillade]], at han foruden [[rettens | + | Vi [[Christian 7.|Christian den syvende]] af [[guds]] [[nåde]] [[konge]] til [[Danmark]] og [[Norge]], de [[Venders]] og [[Goters]], [[hertug]] udi [[Slesvig-Holsten]], [[Stormarn]] og [[Ditmarsken]], [[greve]] udi [[Oldenborg]] og [[Delmenhorst]], gør alle [[vitterligt]], at vi efter <u>[[Terman Simonsen]] af [[Tanderupgård, Farup|Tanderupgård]]</u> udi [[Ribe Stift]] i vort [[land]] [[Nørrejylland]], hans herom gjorte [[allerunderdanigst]]e [[ansøgning]] og [[begæring]], [[allerunderdanigst]] har [[bevilget]] og [[tilladt]], så og hermed [[bevilge]] og [[tillade]], at han foruden [[rettens middel]]s [[forsegling]] [[registrering og vurdering]] efter [[loven]], hvad hans og <u>hans ved [[døden]] afgangne [[hustru]] Mette Ibsdatter Windfeldt</u> fælles sammen avlede [[børn]], udi <u>'''''[[uskiftet bo]]'''''</u> må blive besiddende så længe han i enlig [[stand]] forbliver. |
| − | Og om han imidlertid skulle blive til sinds at [[skifte]] og dele, må han selv [[indbyrdes]] med [[samfrænder]] [[handle]] og slutte en [[skifteforhandling]] om den [[arv]], som … hans [[børn]] efter førnævnte hans afgangne [[hustru]], børnenes moder kan [[tilkomme]], som ham med dem til børnenes [[gavn]] bedst kunne forenes, foruden [[rettens | + | Og om han imidlertid skulle blive til sinds at [[skifte]] og dele, må han selv [[indbyrdes]] med [[samfrænder]] [[handle]] og slutte en [[skifteforhandling]] om den [[arv]], som … hans [[børn]] efter førnævnte hans afgangne [[hustru]], børnenes moder kan [[tilkomme]], som ham med dem til børnenes [[gavn]] bedst kunne forenes, foruden [[rettens middel]]s [[overværelse]] eller videre [[registrering og vurdering]] efter [[loven]]. |
Dog har bemeldte [[samfrænder]] et [[skriftligt]] [[instrument]] derover at forfatte som [[billigt]] kan være, og de i [[fremtiden]] når børnene kommer til deres [[myndige]] år, [[eragte]] at kunne [[forsvare]]. | Dog har bemeldte [[samfrænder]] et [[skriftligt]] [[instrument]] derover at forfatte som [[billigt]] kan være, og de i [[fremtiden]] når børnene kommer til deres [[myndige]] år, [[eragte]] at kunne [[forsvare]]. | ||
Versionen fra 10. nov 2013, 21:26
Vi Christian den syvende af guds nåde konge til Danmark og Norge, de Venders og Goters, hertug udi Slesvig-Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greve udi Oldenborg og Delmenhorst, gør alle vitterligt, at vi efter Terman Simonsen af Tanderupgård udi Ribe Stift i vort land Nørrejylland, hans herom gjorte allerunderdanigste ansøgning og begæring, allerunderdanigst har bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at han foruden rettens middels forsegling registrering og vurdering efter loven, hvad hans og hans ved døden afgangne hustru Mette Ibsdatter Windfeldt fælles sammen avlede børn, udi uskiftet bo må blive besiddende så længe han i enlig stand forbliver.
Og om han imidlertid skulle blive til sinds at skifte og dele, må han selv indbyrdes med samfrænder handle og slutte en skifteforhandling om den arv, som … hans børn efter førnævnte hans afgangne hustru, børnenes moder kan tilkomme, som ham med dem til børnenes gavn bedst kunne forenes, foruden rettens middels overværelse eller videre registrering og vurdering efter loven.
Dog har bemeldte samfrænder et skriftligt instrument derover at forfatte som billigt kan være, og de i fremtiden når børnene kommer til deres myndige år, eragte at kunne forsvare.
Og ville jeg hos allernådigst have befalet dem, som dette skifte i så måde forefindes vorder at de i alle måder holder sig den 1. … den om adskilligt justitien vedkommende den 31. marts 1719 allernådigst udgangen forordning allerunderdanigst efterrettelig, hvilket og skal ske af den øvrighed og rettens betjente, som det ellers kunne tilkomme dette skifte at forvalte, for så vidt bemeldte artikel dem angå, så og derover intet i deres rettighed skal afgå forbydes (?) alle og enhver, herimod eftersom forskrevet står at hindre, eller udi nogen måde forfang at gøre uden vor hyldest og nåde.
Givet på vort slot Christiansborg udi vores kongelige residensstad København den 25. november 1774. Under vor signet (L.S.)
Efter hans kongelige majestæts allernådigste befaling.
Terman Simonsen af Tanderupgård udi Ribe Stift, bevilling at sidde udi uskiftet bo, og i sin tid at skifte med samfrænder.
Denne allernådigste bevilling har Terman Simonsen på Tanderup straks efter sin hustrus dødsfald for mig ladet producere, hvilket samt at deraf til protokollation i skifteprotokollen er leveret genpart, item … recognition betalt 16 rigsdaler, skriver seksten rigsdaler, der hermed tilstås.
Ribe den 30. september 1775. Levetzau
Noter
1775-200, fol. 556. Album
