Forskel mellem versioner af "Kalvslund 1740 Jørgen Jørgensen salg af kvie"
Hp (diskussion | bidrag) |
Hp (diskussion | bidrag) |
||
Linje 3: | Linje 3: | ||
Men som de ham [[attester]] har nægtet, og han dog alligevel er nødtvungen til [[kvie]]n at [[sælge]] og afhandle, så finder han sig nødtvungen til sådant for [[retten]] at melde, og [[derhos]] tillige med erbyder sin [[ed]] at [[aflægge]], at den i [[byen]] og intet andet sted er tillagt og opdragen om efter sådan [[ed]]s aflæggelse bør [[behørig]] [[attest]] bekomme. | Men som de ham [[attester]] har nægtet, og han dog alligevel er nødtvungen til [[kvie]]n at [[sælge]] og afhandle, så finder han sig nødtvungen til sådant for [[retten]] at melde, og [[derhos]] tillige med erbyder sin [[ed]] at [[aflægge]], at den i [[byen]] og intet andet sted er tillagt og opdragen om efter sådan [[ed]]s aflæggelse bør [[behørig]] [[attest]] bekomme. | ||
− | Da endnu en af [[ | + | Da endnu en af [[tilsynsmændene]] var til stede ved [[retten]] og [[erklærede]] til påspørgelse, at han intet derimod kunne indvende, blev [[Jørgen Jørgensen]] til den erbudne [[ed]] [[admittere]]t, som han og [[virkelig]] for [[retten]] aflagde. |
[[Kategori:Kirkegård, Kalvslund]] | [[Kategori:Kirkegård, Kalvslund]] | ||
[[Kategori:Kalvslund tingbog 1728-1742]] | [[Kategori:Kalvslund tingbog 1728-1742]] | ||
[[kategori:Attest]] | [[kategori:Attest]] |
Nuværende version fra 11. nov 2013, 00:42
For retten fremkom Jørgen Jørgensen i Kalvslund og gav til kende, at han i den kgl. anordnings følge af 22. marts næst afvigt havde anmeldt sig ved de anordningsmæssig beskikkede mænd ibid. havde anmeldt sig om en attest bekomme på en sorthjelmet kvie af byens egen opdræt. Men som de ham attester har nægtet, og han dog alligevel er nødtvungen til kvien at sælge og afhandle, så finder han sig nødtvungen til sådant for retten at melde, og derhos tillige med erbyder sin ed at aflægge, at den i byen og intet andet sted er tillagt og opdragen om efter sådan eds aflæggelse bør behørig attest bekomme.
Da endnu en af tilsynsmændene var til stede ved retten og erklærede til påspørgelse, at han intet derimod kunne indvende, blev Jørgen Jørgensen til den erbudne ed admitteret, som han og virkelig for retten aflagde.