Om afhug og sår

1.

Skærer, eller afhugger, nogen forsætligvis, eller af foragt, anden mands næse, øre, tunge, hånd, fod, fingre, eller deslige lemmer, eller slår, eller stikker hans øje ud, da bør han at straffes på holmen i jern sin livstid, eller at miste sin fred, og hans boslod være forbrudt, halvdelen til den han har skadet, og halvdelen til sit herskab.

Men sker det i slagsmål, at mand mister nogen af disse lemmer, da bødes for hver af dem fuld mandebod, trende atten lod sølv.

2.

Hugger, stikker, eller slår mand, anden sår, da bødes for hver sår, som ej er benhugget, eller igennemstunget trende tre lod sølv.

3.

End er det hulsår, eller benhugget, så at ben tages af, eller arret er i samme ben, og flyder op og neder, eller tvennet, som har to hul, så som mand vorder stunget enten igennem lår, eller læg, eller hånd, eller andetsteds, da bødes trende seks lod sølv.

4.

Vorde mands lemmer lydte, og vorde dog noget nyttige, så at han kan både krympe og række dem, da bødes trende tolv lod sølv.

5.

End vorder noget lem dødt og unyttigt, da bødes derfor ligesom det var ganske afhugget.

6.

For alle de sår, som mand ej kan skyle med klæder, eller hår, som er sår i ansigt og på hænder, bødes halv mere end for andet sår.

7.

Men vorder der lyde på, så som om munden stander vrang og skæv, eller øje, eller næse, da bødes halv mandebod, trende ni lod sølv.

8.

For stavshug og stenshug og benshug og nævehug og hårgreb og jordskuf bødes trende seks lod sølv.

9.

End vorder mand trælbåren, så at han ikke kan bære sig selv af det sted, men må ages, eller bæres derfra, så at han ligger deraf benbrud og ufør, da bødes derfor halv mandebod, trende ni lod sølv.

10.

I alle disse stykker skal den, der gerningen gjorde, foruden forskrevne bøder betale badskærløn, opholde den, som skaden har fået, med hans kost imidlertid, og give ham en billig penge for lyden og skaden, som den af gode mænd sat vorder, efter begges vilkår og lejlighed.

11.

Hugger mand anden sår, eller stinger til blods i kongens gård, da skal den det gjorde miste sin hånd.

12.

Slår mand anden pust, kæpshug, eller anderledes, i kongens gård, så at ej kommer blod ud, da skal han stinges igennem sin hånd, og ristes ud imellem fingrene.

13.

Bider mand anden, så at han der af fanger lyde, og det ej sker af nødværge, da skal han først betale skaden, og dernæst straffes yderlig på sin formue efter skadens beskaffenhed.

14.

Drager mand kniv til anden, endog han ingen skade gør dermed, bøde trende fem lod sølv.

15.

Gør han skade med den, da bøde han foruden rette bøder trende femten lod sølv.

16.

Drager mand sit sværd, eller kniv, eller spænder sin bøsse og lægger hanen på, imod anden med vred hue i kongens gård, da skal han stinges igennem sin hånd, om han bliver grebet med ferske gerninger, endog han ingen skade gjorde dermed.

17.

Drager man kårde eller kniv til anden, eller med hug og slag overfalder nogen, i kongens nærværelse eller påsyn, da har han forbrudt sit liv.

18.

Ager, eller rider, nogen forsætligen på mand, kvinde, eller barn, og gør dem skade på liv, helbred og lemmer, da er det ligesom han havde gjort det med sin egen hånd, og straffes på liv, eller bøder, som skaden er. Gør han det af fremfusenhed, eller uagtsomhed, da straffes han med jern.