Benborg 5. dec. 1704 Niels Clausen

5. dec. 1704

Fredagen den 5. dec. anno 1704 udi Niels Clausens mordsag af Kalvslund forordnede herredsfoged og tingskriver på Kalvslund Herredsting, hr. Trouls Bertelsen i Roost, Gregers Pedersen i Holm.

Hr. Mathias Lange sachwalter udi Niels Clausens mordsag, efter hans kgl. majestæts allernådigste udgangne reskript af dato København den 11. november 1704 til hans højgrevelige excellence vores højbydende hr. amtmand over Haderslev Amt og derpå efter høje m. hans højgrevelige excellences ordre af dato den 14. nov. a.c. har hr. sachwalter været forårsaget, nogle vidnesbyrd her til Kalvslund Herredsting at lade indstævne, koncernerende den piberske mordsag, da til samme vidnesbyrds førelse, fremlægges tvende varsel sedler med tjenstlig begæring samme måtte blive aflæst og afhjemlet, derefter vidnesbyrdene fremkaldt, formaning til dem at gøre, at de vidner sandhed og tager sig vare for meneds straf, om de anderledes vidner, der på blev stævningen som for de inciterede vidner er forkyndt, for retten aflæst, og var samme lydende ord efter andet som følger, udi kgl. majestæts sag.

Kgl. majestæt til Danmark og Norge bestalter herredsfoged udi Nørre Rangstrup Herred og af hans højgrevelige excellence vores højbydende hr. amtmands højbetroede fuldmægtige udi Niels Clausens mordsag af Kalvslund, beskikkede dommer på Frøs og Kalvslund Herreders tinge, jeg Trouls Bertelsen i Roost, gør hermed vitterligt, at såsom efter høj øvrigheds ordre, samt efter herredsfogedens og sachwalters velædle hr. Mathias Langes ansøgning, ydermere vidner til Kalvslund Herredsting førstkommende den 5. dec. til samme vorde nærmere oplysning, skal forhøres, som … værende tvende personer til samme tid, … at stævne:

Maren Hansdatter i Olling, Lauritz Pedersens (?) datter ibidem med hendes formynder, for hendes sandhed at være bestandig og ved ed bekræfte angående hvad Ingeborg Hansdatter af Hjortlund, Bertel Hansens hustru ibidem, for eder, angående Niels Clausens mord har bekendt.

Da jeg og hun natten efter … mænds loug var gået, som var imellem den 25. og 26. sep. lå tilsammen i Olling, så og for spørgsmål at svare til, i lige måde forne Ingeborg Hansdatter med hendes mand og lavværge, at stævne til samme (?) tid og sted at møde, for ermeldte Maren Hansdatter … at påhøre, og til spørgsmål at svare, samme mord angående.

Desligeste til forne tid og ting at stævne Hans Andersen i Stensbæk, Nis Pedersen, Niels Lund og Tøgger Nielsen i Hjortvad, samt Hans Pedersen i Kastbjerg, for deres sandhed at være bestandig angående Jørgen Hansen Pibers anvisning om det sted, hvor Niels Clausens myrdede lig var begravet.

Så og videre til spørgsmål at … desligeste også at stævne Hans Sørensen Piber og sin hustru Sidsel Pibers, med deres af øvrigheden beskikkede fuldmægtige Terman Knudsen i Kærbøl, til samme tid og sted at møde, for vidnesbyrd at påhøre, om de noget derimod vil have at sige.

Actum Roost den 28. november anno 1704. Trouls Bertelsen

Aflæst på Kalvslund Herredsting for retten fredagen den 5. december anno 1704.

Niels Hansen og og Terkild Poulsen af Hjortlund for retten ved højeste ed bekræftede, at de forskrevne stævning, for Maren Hansdatter og Lauritz Pedersen i Olling, Nis Pedersen, Niels Lund, Tøger Nielsen i Hjortvad, Hans Pedersen i Kastbjerg, Hans Andersen i Stensbæk, Terman Knudsen i Kærbøl og Ingeborg Hansdatter af Hjortlund samt hendes mand har forkyndt, så er og samme stævning ligelydende efter kgl. majestæts kommisarie, hus- og ridefoged hr. Friderich Klüvers befaling.

For Hans Sørensen Piber og sin hustru Sidsel Pibers, ved Niels Nissen Post og Jørgen ... Smed i Haderslev, udi fængslet forkyndt, som med deres underskrift på stævningen af dag den 28. nov. sidst afvigt bevisliggøres.

Herredsfogeden og sachwalteren tilspurgte Hans Sørensen Piber og sin hustru Sidsel Pibers, såvel som deres forordnede fuldmægtige og forsvarer Terman Knudsen i Kærbøl, om de vidste hvor Jørgen Hansen Piber er at finde, såsom han billig for det, som i dag passeret, skulle være stævnet.

Hans Sørensen Piber og sin fuldmægtige svarede:

At de vidste intet hvor han er.

Men Sidsel Pibers sagde:

At hun havde hørt, at han af Johannes Pedersen udi nør ende i Jylland skulle være ihjel skudt.

Blev ydermere tilspurgt, hvoraf hun vidste det, hvortil hun svarede:

At samtlige herredsmænd, såvel som Anne Clauses af Kalvslund, havde sagt det.

Derpå blev de samtlige indstævnede vidner for retten indkaldt og for dem af herredsfogeden hr. Trouls Bertelsen en falsk eds straf af lovbogen forelæst, med derhos gjorte erindring, at de skulle tage sig vel vare, at de ikke på sandhed skulle lægge nogen dølgsmål, men uden persons anseelse, vidne hvad sandhed og ret er. Og har de så derefter enhver især, efter loven deres højeste ed aflagt, at de sandfærdig på alle spørgsmål ville svare.

Hvorpå hr. sachwalter for retten indgav spørgsmålene, som han begærede at vinderne skulle eksamineres efter, og var samme spørgsmål lydende ord efter andet som følger:

Spørgsmål til Maren Hansdatter i Olling.

1. Om Ingeborg Bertels, Hans Pibers yngste datter, ikke var til deres i Olling natten efter, da Hans Piber dagen tilforn bekom sin dom på Frøs Herredsting og lå samme nat hos hende. Affirmat
2. Om Ingeborg Bertels ikke den tid sagde til hende, at Niels Clausen kom til Benborg, aftenen for Riber mærken anno 1702, og fik nogle penge af hendes fader, og derpå ville gået bort til Ribe. Affirmat
3. Om hun ikke da videre for hende bekendte, at Johannes Pedersen bad ham, at han skulle bi til om anden dagen, så ville han age ham til Ribe. Affirmat
4. Om Niels Clausen ikke da forblev hos dem samme aften og satte sig ned ved ilden, og da han havde siddet noget for ilden, tykte ham at noget stødte til ham, hvor over han blev bange, og sagde jeg er ræd og tør ikke være her. Affirmat
5. Om da Johannes ikke sagde til ham: Hvorfor er du ræd, hvad er det for galen tanke du får, ret nu vil vi gå hen og lægge os. Affirmat
6. Om ikke derpå Niels Clausen gik hen med hendes broder Hans Hansen og Johannes Pedersen vesten i huset og lagde sig, og der Niels Clausen straks var falden i søvn, stod Johannes Pedersen og Hans Piber den yngre op fra ham, og sagde bemeldte Hans Piber til Johannes, om han ikke ville skyde Niels Clausen, men Johannes svarede: Nej, gør du det! Affirmat
7. Foruden dette forskrevne, vandt forne Maren Hansdatter, at Ingeborg Bertels samme tid sagde, at unge Hans Piber og Johannes Pedersen sagde til hendes moder, at hun skulle slå vand på den døde, og ville hun det ikke gøre, da ville de gøre ligeså ved hende, som de havde gjort ved Niels Clausen. Sagde og derhos, at ... viste intet deraf, at de ville gøre det, ej heller at de gjorde det.

Hermed endte Maren Hansdatter sit vidne, og ... hendes stiffader Lauritz Pedersen i Olling ved hende imidlertid hun denne vidne, efter Ingeborg Hansdatter Bertel Hansens hustrus udsagn, for retten afvundet.

Spørgsmål til Nis Pedersen, Niels Lund, Tøgger Nielsen i Hjortvad, og Hans Pedersen i Kastbjerg.

Anders Staphensen af Tornum gjorde Hans Pedersen ... forfald af Kastbjerg, at han i dag lå på sin sygeseng, og derfor efterskrevne må ikke kunne møde de andre 3 for retten sig indstillede, at svare på de indgivne spørgsmål, og var samme spørgsmål lydende ord efter andet som følger:

1. Om de var med til overværelse, da graven på Lille Knorborg mark blev anvist, som den myrdede Niels Clausen var begravet, og hvem derpå gjorde anvisning?

   Svarede: ja, at de sammesteds var tilstede da graven blev åbnet, Hans Andersen af Stensbæk bad dem grave (?) med at være overværende, mens Jørgen Hansen Piber gjorde anvisning på stedet.

2. Af hvem de blev begæret, og henfordret til denne anvisning?

   Svarede: af Hans Andersen i Stensbæk

3. Om Jørgen Piber selv opsøgte stedet, som den myrdede var begravet, eller om Hans Andersen tillige med drengen derpå gjorde anvisning, item om de kunne skønne, at der nylig på samme sted var gravet, og om der stod rug på stedet?

   Svarede: Jørgen Piber gik for, dernæst Hans Andersen og siden de før skrevne 4 mænd bagefter og de gik op imellem to rugagre, og gik stedet forbi som den myrdede var begravet, så gik Jørgen Piber op på ryggen af ageren, og så sig om på alle sider, gik så nu selv en snes skar tilbage, og viste dem stedet på den øster rugager, hvor den døde var begravet, og på dette samme sted som Jørgen Piber satte sin fod, der gravede de og straks fandt af den dødes krop, og var samme ager som den døde fandtes, besået med rug, som stod og groede derpå. De kunne ikke skønne at der tilforn var gravet, Jørgen Piber alene derpå gjorde anvisning.

4. Hvad Jørgen Piber sagde, da de fandt stedet, hvem der havde kastet graven og henført Niels Clausens legeme der at begraves, hvem med ham var i flok og følge at begrave den døde, og hvem ham havde ihjel slået?

   Svarede: Jørgen Piber sagde, at sin broder den unge Hans Piber udi forleden vinter, da de begyndte at tale om sagen, efter han så havde haft bespurgt sig med ham derom, havde sagt ham hvor Niels Clausens legeme var begravet. Men hvem ham havde henført og begravet talte han intet om.

5. Hvorfor de ikke anholdt drengen, da han gjorde anvisning og førte ham hen til sr. Christen Jessen, som den tid stod udi ridefogedens sted?

   Svarede: at de tænkte ikke så vidt, og heller ingen befaling havde de derom.

6. Når drengen gik bort, og hvor han gik hen, item om han siden den tid har været her udi herredet?

   Svarede: han gik derfra og øster ad, lige efter Lille Knorborg eller Benborg, siden har de ikke set ham, ej heller ved at han siden den tid har været her på egnen.

7. Om de ikke har hørt sige og af hvem, at Jørgen Hansen Piber af sin svoger Johannes Pedersen, som opholder sig udi Jylland, skal være ihjel skudt, og det formedelst ejet sølv, som de er blevet uenig om imellem sig at skifte, og tilforn udi Benborg ved nattetide skal have opgravet?

   Svarede: at de har nok hørt, at Jørgen Piber af Johannes Pedersen skal være ihjel skudt, men ved ikke hvorfor.

8. Om de ved hvor, eller på hvad sted i Jylland, dette er passeret.

   Svarede: nej, de ved det ikke.

Dernæst blev Hans Andersen af Stensbæk fremkaldt og til ham gjort efterskrevne spørgsmål.

1. Om han ikke den 14. aug. udi indeværende år imod aften kom til sr. Christen Jessen i Rødding og gav ham tilkende, at de nu havde fundet den hule, som Niels Clausens krop var begravet udi? Affirmat
2. Om han ikke samme aften sildig, udi sr. Christen Jessens nærværelse, sagde lige det samme til herredsfogeden Mathias Lange, som den tid var til præstens udi Hygum. Affirmat
3. Hvem der gjorde ham først anvisning om samme grav, og om sligt skete alene for ham eller og udi fleres overværelse?

   Svarede: at Jørgen Piber, udi de før skrevne 4 mænds, nemlig Nis Pedersen, Tøger Nielsen, Niels Lund og Hans Pedersens nærværelse, gjorde ham anvisning på stedet.

4. Hvorledes han fik Jørgen Piber til at gøre anvisning på samme grav?

   Svarede: at Jørgen Piber kom til ham og ville låne nogen penge af ham, da lækkede han det af ham, hvor Niels Clausen var begravet.

5. Om Jørgen Piber ikke derhos forklarede og sagde, hvem der havde begravet bemeldte Niels Clausen?

   Svarede: Jørgen Piber sagde, at hans broder unge Hans Piber, lidt førend han døde, sagde ham det, men hvem ham der havde begravet, fik han ikke at vide.

6. Hvem der gravede graven og førte den døde derhen, item hvorledes de fik ham hen og hvor mange de var udi flok og følge?

   Svarede: at han ved intet herom at vidne, Jørgen Piber heller intet derom for ham har bekendt.

7. Hvorledes drengen viste det, og om han selv var med udi samme forretning eller andre har vist ham gravens sted?

   Dette punkt tilforn besvaret.

8. Hvorfor han ikke anholdt drengen og førte ham hen til sr. Christen Jessen, som den tid forrettede … ridefogeds funktion, at han ham til videre eksamen kunne have forskikket til Haderslev?

   Svarede, at han tænkte ikke, at han skulle løbe sin vej.

9. Om drengen forblev så længe tilstede ved de andre mænd, som anvisningen skete for, end til Hans Andersen kom tilbage igen fra Christen Jessens?

   Svarede: den tid han red hen, så gik og drengen ...

10. Om drengen siden den tid har været borte og hvor han sig har opholdt, item om Hans Andersen ikke har hørt sige, at drengen Jørgen Piber siden dem … af sin svoger Johannes Pedersen, som siges at opholde sig udi Jylland, skal være ihjel skudt, efter at de var blevet uenig med hverandre om en del sølv imellem sig at skifte, som de ved nattetide udi Benborg skal have opgravet og med sig bortført, og på hvad sted udi Jylland dette skal være passeret, så og af hvem han det har hørt.

    Svarede: Drengen har været borte siden anvisningen skete. Hvor han sig opholder er ham ubevist, han har nok hørt, at Jørgen Piber skal være ihjel skudt udi Jylland af Johannes Pedersen, og det for noget sølvtøj, som var opgravet og de var blevet uenige derom.

11. Om Hans Andersen ikke selv har været med at opgrave dette sølvtøj, og om han deraf har bekommet sin anpart?

    Nægtet alt dette

12. Hvad det var for sølvtøj og om det ikke var 10 mark god sølv, som bestod udi ét sølvfad, ét stort forgyldt bæger med låg på, 3 eller 4 andre mindre bægre og en del sølvspænder, som var noget sorte og jord ædt?

    Svarede: at han ved intet herom at vidne.

13. Om Hans Andersen ikke sagde den dag, da dommen over den gamle Hans Piber blev given, at han nok som samme dom havde fortjent?

    Nægtet dette

14. Hvor af han vidste, at gammel Hans Piber havde fortjent samme dom?

    Nægter også dette punkt

15. Om Hans Andersen ikke var den første som åbenbarede dette mord, og hvorfor han ikke blev bestandig ved samme sin bekendelse, at mordet var sket udi Benborg, men 4 uger derefter sagde at det var sket uden ved Benborg?

    Svarede: Det første bekender han, det andet har han tilforn bekendt, og der står han ved, ligesom tingsvinderne og eksamen udviser.

16. Hvem han herom har givet kundskab?

    Svarede, at Johannes Pedersen har først åbenbaret dette mord for ham og hans hustru.

Hans Pibers og sin hustrus fuldmægtige Terman Knudsen af Kærbøl tilspurgte Ingeborg Bertels af Hjortlund, om hun viste af hvad årsag, at Johannes Pedersen og den unge Hans Piber havde så stor angst for Niels Clausen, at de ham derfor aflivede, hvortil hun svarede:

At Niels Clausen havde stjålen en hest fra Johannes Pedersen, og det var årsag til at de dræbte ham.

Forne Terman Knudsen i lige måde om det samme tilspurgte Hans Andersen af Stensbæk, hvortil han svarede:

Hvad han tilforn ved eksamen har bekendt, det står han endnu ved.

Desligeste spurgte forne Terman Knudsen, Nis Pedersen af Hjortvad hvad ham herom er bevist.

Hans bekendelse var ligesom forne Ingeborg Bertels.

Anne Clauses af Kalvslund stod til vedermålsting og sagde:

At de var forligt om hesten. Men det sidste klammeri, som var imellem hendes søn og Hans Sørensen Piber, samt Hans Andersen og Johannes Pedersen kom deraf, at disse 3 udi Haderslev havde soldet hendes søn til at være en soldat, og hun måtte sælge hendes eneste ko samt klæder og alt det hun havde, til at løse ham fra soldateriet igen, og formedelst hendes søn af de piberske folk ville have sine penge igen som han var løst fra soldaterne med, derfor var de ham vrede, sagde og derhos at det var en aftinget sag om hesten, og hendes søn derfor gav Johannes Pedersen 16 rd.

Hans Andersen af Stensbæk sagde:

At det var usandfærdig som Anne Clauses berettede, han var ikke med at sælge Anne Clauses søn til soldaterne.

Item stod parterne med hverandre til vedermålsting, sachwalter hr. Mathias Langes tingsvinde og Terman Knudsen genpart herved begærende.