Forskel mellem versioner af "Bramming Hovedgård"

Skift til: navigering, søgning
 
Linje 12: Linje 12:
  
 
====1604 [[Barbara Lange]], f. Iversdatter Vind (1548-1609) ====
 
====1604 [[Barbara Lange]], f. Iversdatter Vind (1548-1609) ====
Datter af Iver Vind til Grundet. Begravet i [[Harring]] Kirke, [[Thy]]. [http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Vind/Vind.htm]
+
Datter af [[Iver Vind]] til [[Store Grundet]].
 +
Begravet i [[Harring]] Kirke, [[Thy]].
 +
[http://roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Vind/Vind.htm]
 +
[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I2229&tree=2]
 +
[http://skeel.info/getperson.php?personID=I6808&tree=ks]
 
* Niels Christensen Lange (1570-1640), [[Rønnovsholm]] ved [[Hjørring]] og Skrumsager
 
* Niels Christensen Lange (1570-1640), [[Rønnovsholm]] ved [[Hjørring]] og Skrumsager
 
* [[Iver Christensen Lange]]
 
* [[Iver Christensen Lange]]

Nuværende version fra 7. dec 2014, 02:51

Sydvestjyllands Efterskole, Kirkebrovej 7, Bramming. [1]

1569 Christen Nielsen Lange (1530-1604)[redigér]

Søn af ridder og rigsråd Niels Lange (1500-1565) til Kærgård, Hundsbæk og Rønnovsholm, med en ufri kvinde. Var kancelliskriver og fra 1571 kannik i Ribe, samt fra 1565 kantor og fra 1569 stiftsskriver i Ribe. [2] [3]

Gift 1570 med Barbara Iversdatter Vind.

Christen Nielsen Lange beboede én gård i Bramming by og drev halvparten af en anden, da han ved kongebrev af 17. juni 1572 adledes med rettighed til at overtage 3 gårde i Bramming by som arvelig ejendom, deriblandt dem han drev.

Vestergård havde han, da han 1574 købte Østergård.

1604 Barbara Lange, f. Iversdatter Vind (1548-1609)[redigér]

Datter af Iver Vind til Store Grundet. Begravet i Harring Kirke, Thy. [4] [5] [6]

1609 Iver Christensen Lange (-1649)[redigér]

Flygtede under krigen med sin familie til Fyn, hvorefter Bramminggård lå plyndret og afbrændt. [8]

Pantsatte 1646-1647 Bramminggård til broderen Christen Christensen Lange til Hesselmed.

Familien stævnedes 1647 for hhv. 600 og 300 daler, men besad endnu godset 13. jan. 1649 da Iver var død, trods dom om udlæg.

1649 Inger Lange, f. Hvas[redigér]

Datter af Jens Hvas (-1602) til Sostrup og Kås. Gift vistnok 1620 med Iver Lange. [9]

Ville ikke frivilligt kvittere stedet. Efter en ny klage til kongen, sattes et par kommissarier til at eksekutere godset.

Levede endnu 1655.

  • Christian Iversen Lange, Holland
  • Jens Iversen Lange

1651 Erik Christensen Krag (1620-1672)[redigér]

Søn af Christen Eriksen Krag til Lydumgård, som var en af kreditorerne. Gift med Vibeke Rosenkrantz. [10]

Skrev sig stedse til Bramminggård, som han 1653 genopførte som en trelænget bindingsværksgård, men havde også Kærgård, Varho, Endrupholm og Selsø ved Skibby.

Var skriver ved Leonora Christina Ulfeldts forhør (i Blåtårn) og indtil 1661 lensmand på forskellige slotte og derefter gehejmeråd.

1672 Vibeke Krag, f. Pallesdatter Rosenkrantz (1629-1688)[redigér]

Datter af Palle Børgesen Rosenkrantz til Ørup i Skåne. [11]

Gift 1653 med Erik Krag og overtog efter hans død hans stærkt forgældede gods. Solgte ud af godset, men kunne ikke betale alle kreditorer og sattes 1685 i gældsfængsel i Ribe, hvorfra hun i april 1686 skrev et brev med anmodning om tilladelse til at sidde i arrest på hendes egen gård.

  • Frederik Krag (1654-1728), baron og vicestatholder i Norge. [12]

1673 Joachim Ottosen von Schack (1628-1700)[redigér]

Søn af den Mecklenborgske amtmand Otto von Schack. [13]

Ritmester. Købte 1667 Sneumgård og 1677 Bramsløkke på Lolland. Amtmand over Skanderborg og Åkær amter.

Gift 1. gang 1657 med Anna Dorothea von Schack

Gift 2. gang 1670 med Dorte Sophie Seefeld

Gift 3. gang 1696 med Elisabeth Rosenkrantz (1654-1721), enke efter Knud Gyldenstierne (-1682) til Møllerup. Hun var datter af 'alkymisten' Erik Rosenkrantz (1612-1681) til Rosenholm Slot og arvede det 1716 efter stedmoderen Margrethe Krabbe.

Begravet i Elisabeth Rosenkrantz's gravkapel i Feldballe Kirke.[14] [15]

1677 Johan Frantzen Rantzau (1650-1708)[redigér]

Søn af Frantz Rantzau til Estvadgård ved Skive. Gift 1678 med Christina Babara Friis (-1679) fra Clausholm og købte samme år Frydendal, nu kaldet Torbenfeldt, ved Mørkøv på Vestsjælland, hvor han mest skal have opholdt sig. [18] [19] [20]

Som enkemand gift 1680 med hendes brordatter Sophie Amalie Friis (1651-1696), steddatter af Kai Lykke, som boede på Bramminggård fra 1694 eller 1697, indtil han 1699 på en køretur fra Endrupholm faldt af hestevognen og brækkede halsen. [21]

Johan Rantzau kaldtes 'den lærde Rantzau', han blev 1705 generalløjtnant, deltog på dansk side i den Spanske Arvefølgekrig (1701-1714) og døde i Bruxelles.

1708 Christian Rantzau-Friis (1684-1731)[redigér]

Officer og deltager i den Spanske Arvefølgekrig.

Ejede fra 1726 Tustrup ved Hørning og fra 1727 Hevringholm på Norddjursland.

Patent 1728 på navnet Rantzau-Friis.

1731 Anne Benedicte Rantzau-Friis, f. Eriksdatter von Steensen (1685-1756)[redigér]

Datter af oberstløjtnant Erik Steensen til Frydendal (Torbenfeldt) ved Mørkøv. [23]

Gift 1707 med Christian Rantzau-Friis og som enke gift 1732 med Christian Carl Gabel.

1732 Christian Carl Frederiksen Gabel (1649-1748)[redigér]

Ejede bl. a. 1709-1718 Bregentved, 1720-1736 Giesegård og 1725-1736 Ottestrup, alle ved Ringsted, og 1716-1719 Oregård ved Bogense. [24] [25]

Deltog 1715 i søslaget på Kolberger Heide mod svenskerne og forfremmedes til viceadmiral og kammerherre.

Gift med Frederikke Christiane Schult (-1731), datter af gehejmeråd Diderik Jørgensen Schult til Findstup (Holstenshuus) ved Fåborg og Dalum Kloster på Fyn. Blev 1726 stiftamtmand i Ribe og senere gehejmeråd. Som enkemand gift 1732 med enken Anne Benedicte Rantzau-Friis på Bramminggård, og flyttede da straks ind. [26]

Gravmæle i Bramming Kirke. [27]

1748 Anne Benedicte Gabel, f. Eriksdatter von Steensen (1685-1756)[redigér]

1749 Henrik Christian Wormskiold (1726-1760)[redigér]

Søn af købmand Peder Worm i Ålborg.

Adelspatent 1757. [28]

1760 Ingeborg Christiane Wormskiold, f. Teilmann (1720-1785)[redigér]

Datter af amtmanden over Lundenæs og Bøvling amter, Christian Hansen Teilmann til Skrumsager og Nørholm.

Gift 1749 med Henrik Christian Worm, senere Wormskiold. Solgte Bramminggård kort efter hun blev enke.

1760 Rasmus Nielsen Øllgaard (1709-1770)[redigér]

Bondesønnen fra Ølgod blev købmand i Varde. [29]

Fra 1756 byskriver og hospitalsforstander i Varde.

1770 Ingeborg Margrethe Øllgaard, f. Termansdatter (1715-1775)[redigér]

Datter af rektor Terman Termansen ved Varde Latinskole.

Gift 1733 med Rasmus Nielsen Øllgaard.

1775 Terman Rasmussen Øllgaard (1745-1827)[redigér]

Fik først 1777 skøde fra sine medarvinger. Var kancelliråd, landvæsenskommissær og justitsråd.

Byggede 1786 den nuværende hovedbygning.

Solgte en del bøndergods fra og mistede meget ved statsbankerotten 1813.

Forblev ugift, men opdragede broderen Niels Rasmussen Øllgaards børn her. Testamenterede til brordatteren.

1827 Ingeborg Margrethe Fabricius, f. Øllgaard (1774-1853)[redigér]

Datter af Niels Rasmussen ØllgaardSneumgård. [31]

Var enke efter at have været gift 1804 med sin fætter Vilhelm Fabricius (-1824), sognepræst i Ansager. De opholdt sig fra 1820 her.

Afhændede størstedelen af det tilbageværende bøndergods.

1840 Terman Øllgaard Fabricius (1808-1857)[redigér]

1857 Theodora Fabricius, f. Muusmann (1815-1858)[redigér]

Datter af proprietær Mathias Mussmann og Amalie Rebekka, f. Holm, Ejsbøl ved Haderslev.

1865 Vilhelm Fabricius (1847-)[redigér]

Gift med sin kusine Andrea Theodora Muusmann (1843-).

Var blevet hårdt såret i Krigen 1864.

1882 H. J. Hansen[redigér]

Købte på tvangsauktion. Havde 'Friheden'.

1883 Jens Lund[redigér]

Grosserer i København. Vistnok gift med bager og brygger Troels Marstrands datter fra Silkegade i Kbh.

  • ? Johanne Marie Lund (1871-)

1892 Alfred Leidersdorff[redigér]

Arkitekt. [32]

1892 Erik Christensen[redigér]

1895 Christian Hartmann[redigér]

1895 Gustav Valdemar Sørensen Eich[redigér]

Fra Vendsyssel.

Frasolgte jord til Bramming Stationsby, udstykkede 9 husmandsbrug 1904-1905 og solgte 1915 udbygningerne med 260 td. land til Ribe Amts Udstykningsforening, men beholdt hovedbygningen.

1925 Anders Marius Hansen Skov (1885-1964)[redigér]

Søn af gårdejer Peter Hansen Skov og hustru Kjestine f. Hansen på Skodborg Mark. Faderen døde da han var 2 år gl. [34] [35] [36]

Kunstmaler. Ejede fra 1919 flere huse i NordbyFanø og købte 1925 Bramming Hovedgårds hovedbygning med 39 td. land.

Solgte efter sin kone Cathrine f. Christensen's død og flyttede til Ribevej 19 i Bramming.

1939 Paul Lund (-1980)[redigér]

Overtog med 13 td. land. Indrettede vandrerhjem og senere i stedet hotelpension.

Bosat 1943-1947 i Egtved, da bygningerne delvist okkuperedes af tyske soldater, som 1943 byggede en stor mandskabsbarak på gårdspladsen med belægning til 800 soldater. Kort før kapitulationen var der flygtningelejr for 800, senere endnu flere, og til sidst 1947 var der lejr for 34 russiske børn.

1980 Agnes Lund[redigér]

Paul Lunds enke solgte 1982 gården videre til oprettelse af Sydvestjyllands Efterskole.

1982 Sydvestjyllands Efterskole[redigér]

Indremissionsk efterskole med Inger og Vagn Gimm som første forstanderpar. [37]

Nuværende forstanderpar: Bente og Leif Kruse.