Forskel mellem versioner af "Johanna Elisabeth 1760 Rømø"
HPK (diskussion | bidrag) |
Hp (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
| år=-1760 | | år=-1760 | ||
| {{gpss|}} | | {{gpss|}} | ||
| − | | død=16 | + | | død=16 | liv=5 |
}} | }} | ||
Den lille fransk-byggede, men engelsk-ejede [[fregat]] Johanna Elisabeth med kaptajn John Smert afsejlede 24. oktober 1760 fra [[Hamborg]] i [[ballast]] med 12 englændere ombord. | Den lille fransk-byggede, men engelsk-ejede [[fregat]] Johanna Elisabeth med kaptajn John Smert afsejlede 24. oktober 1760 fra [[Hamborg]] i [[ballast]] med 12 englændere ombord. | ||
Versionen fra 19. jan 2019, 04:39
4. nov. 1760 Johanna Elisabeth
| Johanna Elisabeth af Newcastle |
| Frankrig |
| -1760 |
| Skabelon:Gpss |
| ✝ 16 ♥ 5 |
Den lille fransk-byggede, men engelsk-ejede fregat Johanna Elisabeth med kaptajn John Smert afsejlede 24. oktober 1760 fra Hamborg i ballast med 12 englændere ombord. Efter 5 dage i Cuxhaven fortsatte den 1. november hjem mod Newcastle.
Dagen efter blev det vestenvind og storm og den 3. november mødte de en synkefærdig enmastet galiot fra Stettin på vej fra Danzig til Hamborg lastet med korn. Alle 9 tyskere reddedes, heriblandt en ung købmand fra Hamborg, der var med som passager, så der nu var 21 mand ombord på den lille fregat.
Efter forgæves forsøg på at søge læ ved Helgoland toges der så meget vand ind, at man 4. november kl. 4 måtte kappe stormasten. En time senere strandede skibet ved Rømø og lagde sig om på siden med den eneste tilbageværende mast, mesanmasten, delvis i vandet.
En del folk søgte læ i toppen af mesanmasten, men 6 englændere og 8 tyskere druknede. Om aftenen lykkedes det 3 englændere på en rå at svømme til kysten, hvor de gemte sig hele natten i klitterne, hvor den ene døde af kulde og udmattelse. Liget af kaptajn Smert drev i land bundet med benene til et vragstykke og med klæderne sønderslået. Tilbage var 3 mand, heriblandt styrmand Thomas Davidson, som ved 2-tiden næste nat reddedes i land med en båd.
De 5 overlevende blev så vidt muligt hjulpet til helbred og af strandforpagterne forsynet med rejsepenge og klæder, som forskud betalt af vragets rester, der dog senere drev til havs.
De fundne omkomne blev jordet på Rømø kirkegård, hvor kirkebogen er ikke bevaret før efter 1814.
