Emdrupgaard 1783 Mandø

28. marts 1783 Emdrupgaard

Emdrupgaard af Kbh.

Amsterdam(?)

-(1781)-1783

JMarcussen

✝ 18 ♥ 4

Et skib indkøbt 1781 i Amsterdam af agenterne Selby, Duncan og Thompson i København døbtes Emdrupgaard og sejlede under ledelse af skipper Friderich Görrisen.

På vej fra Vestindien lastet med sukker og kaffebønner bestemt for Hamborg, kom skibet sidst fra Norge, hvor 2 ud af den 24 mand besætning døde, men den 27.-28. marts 1783 strandede skibet omkring 40 km nordvest for Mandø og blev slået til vrag.

Af de 22 mand blev 3 i vraget og druknede ligesom 6 mand i den store jolle tæt derved, da den i den stærke søgang sloges itu. 13 mand reddede sig i den mindre jolle, men de turde ikke sejle over den stærke brænding og undervejs døde 4 af hunger, kulde og udmattelse, hvorefter de kastedes ud.

Jollen nåede den 29. marts om formiddagen til vaderne ved Mandø, hvor 4 mand efterlodes halvdøde ved vandet og 5 mand gik mod land, men den ene formåede ikke at følge med og vendte tilbage mod jollen. Det lykkedes skipper Görrisen, styrmanden og 2 andre at nå levende til Mandø, men selvom man straks kom de sidste ulykkelige til hjælp, fandtes den ene død på vejen og de 4 andre døde i jollen, som var fuld af vand.

De 5 fundne omkomne blev palmesøndag 1783 på landets bekostning begravede på Mandø i én grav, tæt hos hinanden.

1783-03-28 kirkebog

Anno 1783

Den 27. og 28. marts d. år strandede her en 5 á 6 mil nordvest for dette ejland kaptajn Gerresen fra København førende skibet Emdupgaard kaldet, ladet med sukker og kaffebønner fra Vestindien til Hamborg bestemt, kom sidst fra Norge, havde i alt 24 mand ombord, hvoraf 2 døde i Norge, 3 blev ombord på vraget, da det sloges i stykker, 6 druknede i den store båd tæt ved skibet, da den i den stærke søgang stødtes itu på samme.

Af de øvrige 13 ankom kun 4 levende den 29. om formiddagen hertil, nemlig kaptajnen, styrmanden og 2 andre, som halv omkomne i samme nød, berettede at som de i halvandet … i den mindre skibsjolle måtte holde søen og for den stærke brændings skyld, ikke kunne nå landet, uagtet de vorde af alle kræftet, men som de intet havde at leve af, døde 4 af hunger, kulde og udmattelse i jollen, som de for at lette den, straks måtte kaste ud, de øvrige måtte de forlade halvdøde i jollen ved vandet. En var dog så stærk at han gik et stykke med dem hertil, men da han ikke formåede at gå længere, ville han vende tilbage igen til jollen.

Og som der da straks med en vogn blev gjort til anstalt, at komme disse ulykkelige til hjælp, fandt de den sidste omskrevne død på vejen og de 4 andre i jollen som var fuld af vand, hvilke her dom. palmarum efter gjorte forhør i Ribe og stiftamtmandens kendelse blev på landets bekostning begravede, som var:

• Christen Nielsen af Lolland,
• Jan Nielsen af München,
• Jes Nicolai Petersen af Aabenraa,
• Anders Nielsen af Vejle og
• Nis Zachariasen fra Flekkefjord i Norge,

i alt 5, alle af Luthers religion, i én grav, tæt hos hinanden.

Af skib og ladning blev intet bjærget.