Remus 1900 Vyl

25.-29. jan. 1900 Remus

Remus af Hamborg

20075939

W. Gray, W. Hartlepool

Hartlepool / Tees

1889-1900 (11)

EBA / Historisk Atlas

✝ 14 ♥ 14

Den tyske skruedamper Remus fra Hamborg var på vej fra Philadelphia i USA til Århus lastet med majs, da den natten til den 25. januar 1900 kl. 3.30 grundstødte i nærheden af Vyl fyrskibet syd for Horns Rev, formentlig på grund af strømsætning i det usigtbare vejr. Der var 28 ombord og redningen kom først efter 4½ døgn, og da var halvdelen døde.

Første dag torsdag den 25. sendtes en båd med 5 mand afsted mod land, men den nåede aldrig frem og fandtes senere på Skallingen. Ramos knækkede over og sank ned, så mandskabet kravlede op i rigningen.

Næste dag fredag den 26. sendtes den sidst tilbageværende redningsbåd afsted med 10 mand, men den kæntrede og de 5 druknede og de 5 reddede sig op på skibet igen. Desuden døde 2 mand på en tømmerflåde.

Natten til lørdag den 27. skød kaptajn C. H. Willems sig selv med en revolver og en mere druknede.

Opsummeret omkom 12 mand under forsøg på selv at lande, 2 omkom under strandingen og 14 reddedes af fyrtransportskibet Nordsøen.

Oksby kirkebog & avisartikler

• En uhyggelig Stranding - Ribe Stiftstidende 30. jan. 1900
• Fra Søulykken paa Hornsrev - Ribe Stiftstidende 1. feb. 1900
• Efter Søulykken ved Horns Rev - Aarhus Amtstidende 7. feb. 1900

Afskrift af Ribe Stiftstidende

En uhyggelig stranding 11 mand druknede - levet af majs og saltvand - kaptajnen skudt sig af fortvivlelse

Fra Esbjerg meldes i middags til os:

Damperen ”Remus" af Hamborg er for fem dage siden strandet udfor Horns Rev. Af mandskabet er der druknet 11; 14 mand reddedes i dag af havnedamperen ”Nordsøen". Folkene havde opholdt sig i skibets rigning og levet af majs og saltvand. De 11 mand, der er druknede, ville redde sig i bådene, men disse itusloges mod skibets sider. Kaptajnen har for to dage siden skudt sig af fortvivlelse. De fleste af mandskabet, der består af tyskere, nordmænd og to danske, har koldbrand i hænder og fødder. En af de danske er druknede.

Senere meldes til os:

”Remus" strandede i torsdags morges kl. 3½ på Horns Rev på grund af tykning. Umiddelbart efter gik 1ste styrmand, bådsmanden og 3 matroser ud med skibets båd og forsøgte at nå land. Båden må senere være kæntret, thi det er resterne af den, der med en matros Benselers lig er fundet på Skallingen i søndags.

Kort efter strandingen gik skibet i to stykker, og mandskabet måtte gå op i rigningen. Fredag formiddag forsøgte de at sætte den anden båd i vandet; der var 10 mand i den, men båden knustes straks, hvorved 5 mand druknede. 2 af matroserne forsøgte at redde sig på en flåde, men druknede.

Natten til i lørdags faldt tre af mandskabet over bord på grund af udmattelse, kaptajn Willems led frygtelige kvaler og faldt flere gange i vandet. Han begyndte at tale i vildelse, og natten til lørdag skød han sig en kugle gennem hovedet og faldt over bord.

Da skibet var fuldt af vand, var det umuligt at komme til provianten, og man måtte holde livet oppe med majs, der flød omkring skibet. Man, skaffede sig ild ved at gnide to stykker træ mod hinanden, og det lykkedes at koge en ubetydelig del saltvand til drikkevand.

Mandskabet observerede flere gange skibe, der sejlede forbi; de var forlangt borte til at kunne se de nødlidende. - Først søndag middag observerede Wyl fyrskib vraget, men kunne ikke bringe hjælp. Da damperen ”Nora" af Esbjerg senere passerede Wyl fyrskib, kunne der rapporteres herom. Kl. 1 kom meddelelsen til Esbjerg og allerede kl. 4 nåede havnedamperen ”Nordsøen" strandingsstedet.

Ved særlig konduite fra ”Nordsøen"s kaptajn, Colds', og styrmand Rosenkildes side lykkedes det at redde den tilbageblevne del af besætningen, der indbragtes til Esbjerg i aftes kl. 10. Af de to danske, der var om bord, er matros Hans Henningsen af Køge reddet, mens fyrbøder Nielsen af Århus, der var påmønstret i Bristol, druknede.

”Remus” kom fra Philadelphia med majs til Jydsk Kornkompagni i Århus.

Fra søulykken på Horns Rev

Den forliste majsdamper var 25 dage undervejs fra Philadelphia og hertil og har næsten hele denne tid haft dårligt vejr.

I regntykningen så man ikke fyrskibene og kom derved ind på det farlige rev. Vejret var ret godt den morgen, da grundstødningen fandt sted, men der var høj sø, og damperen huggede derfor hårdt i grunden, hvad der inden ret længe førte til, at den skiltes ad og dermed fyldtes med vand. Da damperen var gået midt over, og da der stadig ikke var hjælp i udsigt, slnttede man sig til, at den første båd ikke havde nået land, og derefter blev den anden båd sendt af sted.

Kaptajn Willems' sindstilstand blev efterhånden meget nedtrykket, øg efter at flere og flere af mandskabet var druknet, blev han rent fortvivlet. Han talte flere gange om at skyde sig. Mandskabet gjorde dog sit til at forhindre, at han gjorde en ulykke på sig selv, og så vidt det under de forhåndenværende omstændigheder var muligt, søgte folkene at tale ham til fornuft. Kokken - en hindu - var, efter hvad han selv siger - meget ivrig før at få kaptajnen bort fra selvmordstankerne. Men ikke desto mindre skød kaptajnen sig natten mellem fredag og lørdag i tindingen og gik over bord med det samme.

Kokken fra Madras, der blev påmønstret i Bombay, har hidtil kun sejlet med engelske dampere og ikke været med tyske før. Han vil ikke med tyske dampere mere; der er for meget at bestille og for lidt at fortjene, siger han, og kosten og behandlingen om bord er også meget bedre hos englænderne. Han drak 14 kopper te, da han kom om bord på ”Nordsøen".

Såvel hinduen som en ung chilener, Eduardo Ramos fra Valparaíso, er meget begejstrede over den elskværdighed, de møder i Esbjerg. Det værste for chileneren, der for øvrigt allerede er forlist en gang før, er, at han ikke er stiv i engelsk. Det oplivede ham derfor i høj grad i dag, at han fik besøg af en spansktalende herre, der overrakte ham det sidst ankomne nr. af det store Buenos Aires-blad La Prensa, som han ivrig har studeret i siden. Hinduen, der vel taler engelsk, men ikke kan læse, mangler også adspredelser.

Det har været vanskeligt af skaffe oplysninger om navnene på de omkomne søfolk, som ikke var fra Skandinavien. De navnelister, som forskellige blade har bragt, er da også mere eller mindre unøjagtige og ufuldstændige.

”Remus" er nu fuldstændig sønderslået. Skibets værdi er anslået til 350.000 kr. Det er bygget i Hartlepool. Ladningen, der var til Jydsk Kornkompagni i Århus, havde en værdi af ca. 250.000 kroner.

De druknede eller savnede er følgende: Kaptajn Willems, 1. styrmand Heinrich Schade, assistent Furchtenicht, 1. stuart Schlicht, 2. stuart Benseler, bådsmand Arens fra Bodstedt i Pommern, hollandsk fyrbøder Bagger, svensk fyrbøder Skuhl, dansk fyrbøder Nielsen, svensk fyrbøder Lassen, matros Heinrich Hagen, matros Hermann (efternavn ubekendt) fra Harburg, norsk matros Andrew Andersen og en hollandsk letmatros Jedema.