Forskel mellem versioner af "Mathias & Cecilia 1833 Bjerregård"
Hp (diskussion | bidrag) m |
Hp (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
| død=3 | liv=8 | | død=3 | liv=8 | ||
}} | }} | ||
| − | Den norske [[bark]] Mathias & Cecilia med skipper Lindahl var på vej fra [[Le Havre |Le Havre]] | + | Den norske [[bark]] Mathias & Cecilia med skipper Lindahl var på vej fra [[Le Havre |Le Havre]] til hjemstedet [[Fredrikstad]] i [[ballast]], men ramtes under storm 1. november 1833 om aftenen af en styrtsø, som tog ror og ruf og forflyttede ballasten, så skibet kastede om på siden. |
| − | + | Ved at kappe en mast rettedes skibet og det blev lænset med pumperne, men da alle sejl var borte, drev det for vind og vejr. | |
| − | + | Mandskabet fik 3. november om eftermiddagen den jyske kyst i sigte og kl. 19 huggede skibet ved Bjerregård, men i mørket kunne ingen se at komme til dem, så de i stormen måtte udholde natten på vraget, der om morgenen kl. 5 aldeles skiltes ad. | |
| − | Af den 11 mand besætning var | + | Af den 11 mand besætning var én mand allerede forsvundet i søen og da folk fra land endelig med megen anstrengelse og livsfare kom ud til vraget og tog imod de øvrige, som måtte springe i vandet, sås de 2 aldrig mere. De 8 meget forkomne og forslåede overlevende ejede ikke mere end det de stod i og efter en time var aldeles intet uden stumper og stykker at se af skibet. |
Det eneste, som kom i land af skipperens kiste var hans unge kones portræt, som pludselig lå på stranden for hans fødder aldeles ubeskadiget. | Det eneste, som kom i land af skipperens kiste var hans unge kones portræt, som pludselig lå på stranden for hans fødder aldeles ubeskadiget. | ||
Versionen fra 11. okt 2020, 23:34
3. nov. 1833 Mathias & Cecilia
| Mathias & Cecilia af Fredrikstad |
| -1833 |
| 106 kommercelæst |
| Wikipedia-liste |
| ✝ 3 ♥ 8 |
Den norske bark Mathias & Cecilia med skipper Lindahl var på vej fra Le Havre til hjemstedet Fredrikstad i ballast, men ramtes under storm 1. november 1833 om aftenen af en styrtsø, som tog ror og ruf og forflyttede ballasten, så skibet kastede om på siden. Ved at kappe en mast rettedes skibet og det blev lænset med pumperne, men da alle sejl var borte, drev det for vind og vejr.
Mandskabet fik 3. november om eftermiddagen den jyske kyst i sigte og kl. 19 huggede skibet ved Bjerregård, men i mørket kunne ingen se at komme til dem, så de i stormen måtte udholde natten på vraget, der om morgenen kl. 5 aldeles skiltes ad.
Af den 11 mand besætning var én mand allerede forsvundet i søen og da folk fra land endelig med megen anstrengelse og livsfare kom ud til vraget og tog imod de øvrige, som måtte springe i vandet, sås de 2 aldrig mere. De 8 meget forkomne og forslåede overlevende ejede ikke mere end det de stod i og efter en time var aldeles intet uden stumper og stykker at se af skibet.
Det eneste, som kom i land af skipperens kiste var hans unge kones portræt, som pludselig lå på stranden for hans fødder aldeles ubeskadiget.
