Forskel mellem versioner af "Kategori:Ring Kloster"

g • o • k • r • w Kloster Augustiner Asmild ♀ • Grinderslev ♂ • Søby ♀ • Tvilum ♂ • Vestervig ♂ • Viborg ♂ Benediktiner Alling ♂ • Dalum ♀ • Essenbæk ♂ • Glenstrup ♂ • Gudum ♀ • Hundslund ♂ • Odense ♂ • Ring ♀ • Sebber ♀ • Seem ♀ • Slesvig ♀ • Stubber ♀ • Vejerslev ♂ • Veng ♂ • Vissing ♀ • Voer ♂ • Ørslev ♀ • Ø ♀ • Ålborg ♀ Birgittiner Mariager ♀ • Maribo ♀ Cistercienser Esrum ♂ • Guldholm ♂♀ • Herrevad ♂ • Holme ♂ • Løgum ♂ • Ryd ♂ • Sminge ♂ • Sorø ♂ • Tvis ♂ • Vitskøl ♂ • Øm ♂ Sortebrødre-Dominikaner Haderslev ♂ • Odense ♂ • Ribe ♂ • Vejle ♂ • Viborg ♂ • Århus ♂ Korsbrødre-Johanniter Antvorskov ♂ • Dueholm ♂ • Horsens ♂ • Odense ♂ • Ribe ♂ • Viborg ♂ Gråbrødre-Franciskaner Flensborg ♂ • Horsens ♂ • Husum ♂ • Kolding ♂ • Odense ♂ • Randers ♂ • Ribe ♂ • Slesvig ♂ • Svendborg ♂ • Tønder ♂ • Viborg ♂ • Ålborg ♂ Helligånd-Duebrødre Fåborg ♂ • Randers ♂ • Ålborg ♂♀ Karmeliter-Hvidebrødre Assens ♂ • Sæby ♂ • Århus ♂ Præmonstratenser Børglum ♂ • Vrejlev ♀

Ring Kloster

Syd for Kalvø, der ligger i Skanderborg Sø, og hvor en gruppe munke opholdt sig 1168-1172 inden de drog videre til Øm, fandtes formentlig samtidig et benediktiner-nonnekloster, der ellers først kendes nævnt 1203 som 'Rind Kloster' og senere som 'Ring Kloster'. [1] [2] [3]

Klosterets sidste prior/forstander var muligvis Claus Eggertsen Gjordsen, der tiltrådte 1529 og døde 1532, han var søn af Eggert Clausen Gjordsen, Solvig ved Tønder, blev 1523 ved Frederik 1.'s tronbestigelse kansler og i Ribe blev han bl.a. ærkedegn ved domkirken. Nonneklosterets jordegods bestående af 221 gårde, møller, enemærker og lodder, fordelt i 14 herreder og 46 sogne, blev ved reformationen krongods, der først bortforlenedes særskilt, men 1571 henlagdes under Skanderborg Len og ved birkerettens bortfald 1579 lagdes under Voer Herredsting. [4] [5] [6]

Klosterkirken nedlagdes vistnok 1582, da dens smukke trefløjede altertavle flyttedes til Østbirk Kirke, hvorefter bygningen brugtes som kornmagasin indtil kongen 1638 tillod lensmanden på Skanderborghus dens nedrivning og genbrug af tømmeret til reparation af den forfaldne Skanderup Kirke i Skanderborg, som dermed udbyggedes med sideskib. [7] [8]

De andre klosterbygninger fungerede fra ca. 1610 som ladegård under Skanderborg Slot, men bortforpagtedes 1623 til formuende bønder, blev sidst i 1600-tallet ryttergods under Skanderborg Rytterdistrikt og var 1715 amtmandsbolig, men brændte og deltes i 4 gårde. Hvor klosteret engang lå samledes 1826 igen 2 af gårdene under navnet 'Ringkloster', hvoraf der af ældre staldbygninger er bevaret en længe i kampesten langs den nuværende Ringklostervej, vinkelret sammenbygget med en længe i bindingsværk belagt med stråtag. [9]