Forskel mellem versioner af "Kategori:Tønder Kloster"

g • o • k • r • w Kloster Augustiner Asmild ♀ • Grinderslev ♂ • Søby ♀ • Tvilum ♂ • Vestervig ♂ • Viborg ♂ Benediktiner Alling ♂ • Dalum ♀ • Essenbæk ♂ • Glenstrup ♂ • Gudum ♀ • Hundslund ♂ • Odense ♂ • Ring ♀ • Sebber ♀ • Seem ♀ • Slesvig ♀ • Stubber ♀ • Vejerslev ♂ • Veng ♂ • Vissing ♀ • Voer ♂ • Ørslev ♀ • Ø ♀ • Ålborg ♀ Birgittiner Mariager ♀ • Maribo ♀ Cistercienser Esrum ♂ • Guldholm ♂♀ • Herrevad ♂ • Holme ♂ • Løgum ♂ • Ryd ♂ • Sminge ♂ • Sorø ♂ • Tvis ♂ • Vitskøl ♂ • Øm ♂ Sortebrødre-Dominikaner Haderslev ♂ • Odense ♂ • Ribe ♂ • Vejle ♂ • Viborg ♂ • Århus ♂ Korsbrødre-Johanniter Antvorskov ♂ • Dueholm ♂ • Horsens ♂ • Odense ♂ • Ribe ♂ • Viborg ♂ Gråbrødre-Franciskaner Flensborg ♂ • Horsens ♂ • Husum ♂ • Kolding ♂ • Odense ♂ • Randers ♂ • Ribe ♂ • Slesvig ♂ • Svendborg ♂ • Tønder ♂ • Viborg ♂ • Ålborg ♂ Helligånd-Duebrødre Fåborg ♂ • Randers ♂ • Ålborg ♂♀ Karmeliter-Hvidebrødre Assens ♂ • Sæby ♂ • Århus ♂ Præmonstratenser Børglum ♂ • Vrejlev ♀

Gråbrødre- eller Franciskanerklostret i Tønder stiftedes 18. juli 1238, mens Abel var hertug i Slesvig, af ridder Johannes Naffnerssøn/Navnesen og hustru Elsiff, som testamenterede klosteret en eng på Føhr. Endnu 1563 sås hans gravsten på klosterkirkegården. Klosteret lå mellem Skibbrogade og Vidåen, nær Gråbrødregade. [1] [2] [3]

Biskop Gunner til Ribe indviede 16. august 1247 klosterkirken til Vor Frue. Der afholdtes 6 gange provinsialkapitel i Tønder.

Ribe-bispen reformerede 1503 klostret og erstattede en del munke med danske, men 1507 ansøgte Claus Ahlefeldt hertugen om, at hovedparten af munkene forblev tyske, da dette ville være til klosterets bedste. I 1513 overlod hertugen klostret 280 mark til sjælemesser.

Ved reformationen beslaglagde amtmanden størstedelen af klosterbygningerne til opmagasinering af slottets forråd, hvorefter munkene kun havde kirkens kor, en sovesal og et spiserum til rådighed. Guardian Niels Thybo bad 1530, under kongens besøg, tilladelse til at han og munkene måtte blive i klostret, men kongen afslog bl.a. fordi han mente det lå for nær slottet, og forlangte dets nedbrydning. Efter kongens afrejse tog amtmanden resten af klostret i sin besiddelse, jog munkene bort og påbegyndte nedrivningen.

I 1543 syntes et klosterhus dog stadig nævnt, men det kan være gået til 1586, da alle bygninger der lå på klostrets grund i Uldgade brændte.