Forskel mellem versioner af "Kategori:Viborg Augustinerkloster"

g • o • k • r • w Kloster Augustiner Asmild ♀ • Grinderslev ♂ • Søby ♀ • Tvilum ♂ • Vestervig ♂ • Viborg ♂ Benediktiner Alling ♂ • Dalum ♀ • Essenbæk ♂ • Glenstrup ♂ • Gudum ♀ • Hundslund ♂ • Odense ♂ • Ring ♀ • Sebber ♀ • Seem ♀ • Slesvig ♀ • Stubber ♀ • Vejerslev ♂ • Veng ♂ • Vissing ♀ • Voer ♂ • Ørslev ♀ • Ø ♀ • Ålborg ♀ Birgittiner Mariager ♀ • Maribo ♀ Cistercienser Esrum ♂ • Guldholm ♂♀ • Herrevad ♂ • Holme ♂ • Løgum ♂ • Ryd ♂ • Sminge ♂ • Sorø ♂ • Tvis ♂ • Vitskøl ♂ • Øm ♂ Sortebrødre-Dominikaner Haderslev ♂ • Odense ♂ • Ribe ♂ • Vejle ♂ • Viborg ♂ • Århus ♂ Korsbrødre-Johanniter Antvorskov ♂ • Dueholm ♂ • Horsens ♂ • Odense ♂ • Ribe ♂ • Viborg ♂ Gråbrødre-Franciskaner Flensborg ♂ • Horsens ♂ • Husum ♂ • Kolding ♂ • Odense ♂ • Randers ♂ • Ribe ♂ • Slesvig ♂ • Svendborg ♂ • Tønder ♂ • Viborg ♂ • Ålborg ♂ Helligånd-Duebrødre Fåborg ♂ • Randers ♂ • Ålborg ♂♀ Karmeliter-Hvidebrødre Assens ♂ • Sæby ♂ • Århus ♂ Præmonstratenser Børglum ♂ • Vrejlev ♀

Viborg gamle domkirke

Augustiner-korherrerne eller kannikerne omtaltes i 1170-erne i Viborgs Sankt Maria Kloster, men Viborgs skytshelgen sankt Kjeld var vistnok også augustiner og en af dem eller måske dets stifter. Sankt Kjeld var kannik og klerk ved Viborg Domkirke inden hans velynder biskop Eskils drabelige død 1132, blev ca. 1145 domprovst ved domkapitlet, men afsattes og genindsattes på pavens bud, døde 1150 og helgenkåredes 1189. [1] [2]

Mariaklostret var vistnok i fælleseje af augustiner-korherrerne og lå umiddelbart nord for og muligvis i forbindelse med Viborg Domkirke. I 1440 ophævedes fællesskabet og kannikerne fik del i den samlede godsmængde til underhold, mens klostret overtoges af biskoppen og kannikerne herefter mødtes i konventshuset syd for domkirken. [3]

Hvad Viborg-bispen efter 1440 brugte Mariaklostret til vides ikke, men man mener at klostret indgik som nord-sydgående fløj i den bygning, hvor fra 1639 Viborg Landsting holdte til og fra 1805 dens afløser landsoverretten for Nørrejylland. Huset fungerede 1834-1848 også som hjemsted for den nørrejyske stænderforsamling og nedrevedes 1877 efter indvielsen af den ny domkirke-bygning, for også at give plads til det i 1874 byggede nye rådhus, der efter nedrivningen af stænderhuset også fungerede som landsoverret.