Om maning

1.

Maning skal ske lovlig og skriftlig ved tvende mænd, som skulle skrive på maningsbrevet, at den lovlig forkyndet er, dersom han ikke selv, som manes, vil skrive derpå.

2.

Når maningen forkyndet er, skal sagsøgeren lade den læse og påskrive, det første muligt er, til landstinget, eller bytinget, i den provins, eller by, hvor maningen sket er.

Dernæst skal han tage stævning over den indmanede, om han ikke holder maning, til den første almindelig højeste ret, med så skel, at der er fjerding års tid imellem maningen og den højeste rettes begyndelse. Hvis det ikke sker, da kan sagsøgeren ikke bruge maningen til forhindring at gøre, at den indmanede jo sit gods til andre må pantsette, eller afhænde.

3.

Ingen kan i sin sag bruge andens maning, men den gælder alene i den sag, som maningen er gjort for.