Forskel mellem versioner af "Om gærde"
Hp (diskussion | bidrag) |
Robot (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 7: | Linje 7: | ||
Men den, som ikke vil sætte sine [[gærde]]r på den [[lovdag]], som ejerne [[fastsætter]], skal [[betale]] den [[bøde]], som [[fastsættes]]. | Men den, som ikke vil sætte sine [[gærde]]r på den [[lovdag]], som ejerne [[fastsætter]], skal [[betale]] den [[bøde]], som [[fastsættes]]. | ||
Men vil han ikke sætte [[gærde]]r og ikke [[betale]] [[bøde]]n, da skal [[granderne]] [[overdrage]] en at rejse [[sag]] på alles vegne og få ham dømt til at [[bøde]] tre mark både til [[bonden]] og til [[kongen]]. | Men vil han ikke sætte [[gærde]]r og ikke [[betale]] [[bøde]]n, da skal [[granderne]] [[overdrage]] en at rejse [[sag]] på alles vegne og få ham dømt til at [[bøde]] tre mark både til [[bonden]] og til [[kongen]]. | ||
− | <noinclude>[[ | + | <noinclude> |
+ | [[Kategori:Jydske Lov]] | ||
+ | </noinclude> |
Versionen fra 23. feb 2013, 23:59
Hver mand skal sætte sine gærder, således som alle ejere samtykker i, og i forhold til, hvad han ejer i by og bol efter ret rebning.
Men for stuf skal man ikke sætte gærde, medmindre stuffet støder op til byens forte, da skal der sættes endegærde (mod forten).
Alle skal sætte gærde for deres tofter, der er bebyggede, men for ubebyggede tofter i byen skal ejeren sætte endegærde og alle granderne sidegærde, hvis toften støder op til deres jord.
Men den, som ikke vil sætte sine gærder på den lovdag, som ejerne fastsætter, skal betale den bøde, som fastsættes. Men vil han ikke sætte gærder og ikke betale bøden, da skal granderne overdrage en at rejse sag på alles vegne og få ham dømt til at bøde tre mark både til bonden og til kongen.