Kalvslund 1837 Maren Sørensdatter aftægt

Version fra 24. apr 2013, 00:49 af Hp (diskussion | bidrag) Hp (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Da gårdmand Jens Christian Petersen af Kalvslund er af retten blevet antaget og beskikket til formynder for den svagsindede Anne Marie Andersdatter, 30 år gammel, en datter af afdøde Anders Jepsen i Kalvslund, så vorder han af mig hans kgl. beskikkede herredsfoged udi Haderslev Herred som interim (?) herredsfoged for Frøs og Kalvslund Herreder meddelt dette tutoria til hans legitimation og fremtidige efterlevende, på det at han for ærekær formynder derom har overdraget bestalling, således herefter som formynderforordningen det bestemmer og i særdeleshed den umyndiges gavn, bedste og tarv i alle optænkelige måder iagttage og befordre.

Frøs og Kalvslund herredsfogderi i Rødding, søndag den 18. okt. 1837. Petersen konst.

Vid. fol. 194 I.

Da Knud Paulsen af Kalvslund Kro er af retten blevet antaget og beskikket til formynder for den svagsindede Morten Jespersen Andersen, en søn af afdøde Anders Jepsen i Kalvslund, 22 år gammel, så vorder han af mig hans majestæts herredsfoged udi Haderslev Herred som interim herredsfoged for Frøs og Kalvslund Herreder meddelt dette tutorium til hans legitimation og fremtidige efterlevelse, på det at han fra ærekær formynder derom har overdraget befaling, således herefter som formynderforordningen det bestemmer og i særdeleshed den umyndiges gavn, bedste og tarv i alle optænkelige måder iagttages og befordres.

Frøs og Kalvslund herredsfogderi i Rødding, søndag den 18. okt. 1837. Petersen konst.

Vid. fol. 323 II.


Vitterligt gøres hermed, at imellem Maren Sørensdatter, enke efter afdøde Anders Jepsen i Kalvslund og hendes søn Jep Andersen sammesteds, er indgået og oprettet efterstående aftægtskontrakt.

§ 1.

Førbemeldte Jep Andersen af Kalvslund forpligter sig herved for sig og sine arvinger, idque sub hypotheca bonorum, at give sin mor Maren Sørensdatter, på hendes livstid årlig følgende aftægt:

  1. Til husværelse opføres hende efter ½ års varsel 6 fag hus østen ved aftægtsgiverens tørvehus af grundmur, hvoraf de 4 fag indrettes til beboelse og derfor forsvarlig forsynes med ovn, bagerredskaber, skorsten, vinduer, døre, loftskud, gulve, 2 sengesteder med låger for, en jernkakkelovn og en viserklokke med halvhus til, de 2 fag derimod til brændsel, kostald og fåresti, hvilket hele hus såvel inde som uden døre holdes af aftægtsgiveren forsvarlig ved lige og i beboelig stand.
    Til kålgårdjord beholder hun grunden langs sønden hendes hus og tørvehuset, hen til Rødvang dige, hvilken aftægtsgiveren forsvarlig gøder og indhegner hende årlig.
  2. Til livsophold leverer han hende årlig i 2 terminer, det halve om martini og det andet halve om majdag, 4 tønder god og forsvarlig tør rug, 12 skp. god malt, hver anden skp. topmål, 8 skp. boghvedegryn, 4 skp. byggryn og 4 skp. godt byg til mølle, 3 lispund 8 pund tør flæsk dorsk vægt, det ene år af svinets forende, det andet år af bagdelen.
    Hun erholder en ko, som skal kælve 2 gange om året, nemlig om mortensdag og majdag, og fra 4 uger før mikkelsdag til mortensdag skal hun desuden have ugentlig 1 pund smør. Til hendes ko og får nyder hun årlig til vinterfoder det hø, som bliver af første grøden på engen i Villebøl enge, Controleur kaldet, der gror i græsskifte ved Peter Hansen i Bavngård, hvilket hø af aftægtsgiveren bjerges og hjemkøres og indbringes i aftægtshuset til ordentlig tid og uden betaling og desuden årlig 10 knipper rughalm og 12 kærve rug. Om sommeren græsses koen ved gårdens bedste køer og besørger aftægtsgiveren dens flytning, røgtning og udtrækning på marken, samt dens hjemtrækning i hendes hus. Når hun tager på aftægt udtager hun af gårdens får de 3 næstbedste får, hvoraf hun selv nyder uld og yngel, dog skal hun selv holde dem levende, selv fodre dem om vinteren, men om sommeren lader aftægtsgiveren dem græsse og oppasse med flytning og så videre ved gårdens egne får, dog skal aftægtstagerinden levere dertil det fornødne reb. Endvidere medtager hun 2 gode bistader på sin aftægt og det uden betaling.
  3. Til brændsel bekommer aftægtstagerinden årlig 10 læs tørv af heden, 1 læs plukket lyng, 6 traver til læsset, 2 læs skuver af fælleden, hvert læs til 200 tørv og 8 læs klyne, hvert læs beregnet til 60 ringel og hvert ringel til 18 klyne som aftægtsgiveren bjerger, røgter, hjemkører og indbringer hende til rette tid i aftægtshuset.
  4. Kornet bringes frit til og fra møllen af aftægtsgiveren og leverer han hende uden nogen godtgørelse 2 gange om året en bespændt vogn til Ribe og årlig til hendes familie én gang. Han holder hende fri for offer og ekstraskat, lader hende have fri adgang til gårdens egen brønd og holder hende en pige til opvartning på hans egen kost og løn, når hun ikke kan være uden hjælp.

Når aftægtstagerinden drager på aftægt må hun udtage af huset 2 gode senge efter eget behag, hendes egen kiste og dragkiste, samt fornødent husgeråd af borde, stole, en øltønde, en tekedel, en liden kobberkedel, fornødent tetøj, potter og fade, en strippe, en kærne, en ildtang, en kedelske, hendes eget spindehjul, 1 par gode karter og deslige mere som nødvendig eragtes. Derimod forpligter hun sig at tage sin søn Morten med sig på aftægt og beholde ham hos sig så længe hun lever, forsørge ham af før beskrevne aftægt med føde og klæde, dog skal aftægtsgiveren betale offeret for ham.

Ved aftægtstagerinden død hjemfalder Morten til gården, hvor han skal nyde føde og klæde, såfremt formynderen finder det antageligt, og således at gårdens besidder kan forsvare det for gud og øvrigheden. Ligeledes hjemfalder ved hendes død alt hvad hun har medtaget på sit aftægt, undtagen hendes livs- og gangklæder, kiste og dragkiste, som falder til lige deling imellem hendes børn, dog skal den bedste seng tilhøre Morten så længe han lever og derpå tilhøre gårdens besidder.

Endelig forpligter aftægtsgiveren sig til at lade sin mor ved hendes dødelige afgang kristsømmelig begrave efter sognets skik og brug.

Til ydermere stadfæstelse har kontrahenterne under begivelse af alle indvendinger, denne aftægtskontrakt egenhændig underskrevet, ombedende de kgl. officiales samme ville behage ved dem til vitterlighed at underskrive og protokollere, således som er sluttet Kalvslund d. 30. marts 1836, og underskrevet udi aktuariatet i Rødding, den 8. nov. 1837

Maren Sørensdatter m. f. p. som enkens kurator Simon Jespersen
Jep Andersen
In fidem subscriptionum ...

Til vitterlighed Petersen konst. Til vitterlighed Krogh konst.

Vitterligt gøres hermed, at imellem Jep Andersen i Kalvslund på den ene, og Knud Poulsen af Kalvslund Kro som formynder for den svagsindede Morten Jespersen Andersen og … herved af tinge (?), på den anden side er sluttet under dags dato denne efterstående kontrakt.

§ 1.

Indbemeldte Jep Andersen af Kalvslund tilforpligter sig herved for sig og arvinger og det under pantsættelse af alt sit gods og formue, i særdeleshed den af ham påboende gård i Kalvslund, at yde og præstere sin svagsindede bror Morten Jespersen Andersen, 21 år gammel, på hans livstid følgende:

Så længe hans mor lever, forbliver han hos hende på aftægtet, men efter hendes død drager han ind på gården og nyder der af sin bror Jep Andersen, eller stedets fremtidige besidder, pleje og opvartning, går på mad og mål, erholder fornøden klæde og føde, alt således som for gud og øvrighed kan forsvares, og vorder ved sin dødelige afgang kristsømmelig efter sognets skik og brug af gårdbesidderen begravet.

§ 2.

Som et vederlag for disse præstationer udlover og tilstår herimod formynder Knud Poulsen af Kalvslund Kro på sin myndling Morten Jespersen Andersens vegne, at kapitalen af 344 rd. 14 m. courant, som ifølge skifte og delingsakt af 26. okt. 1836 er tilfaldet bemeldte hans myndling i fædrenearv og som står vurderet i gården, under følgende indskrænkende vilkår skal være eftergivet , så at såvel ham, som hans efterfølgergården skal være fri for at udbetale kapitalen og at svare renter deraf:

Dersom Morten Jespersen Andersen af gårdens besidder ikke skulle være behandlet således, som for gud og øvrigheden er at forsvare, da skal det stå hans formynder fri for, at tage ham fra gården, i hvilket tilfælde Jep Andersen eller gårdens fremtidige besidder skal være pligtig ved et halvt års lovlig opsigelse, at udbetale hele kapitalen. Dog bestemmes herved, at sagen først er af herredsfogeden at undersøge, og at samme har at bedømme, om den svagsindede nyder forsvarlig behandling eller ej.

§ 3.

Skulle Morten Jespersen Andersen i tidens længde komme til fuld fornuft og forstand, og ifølge deraf blive myndig erklæret, da skal det være alene være afhængig af hans eget skønnende, om han vil blive ved gården eller have sine penge udbetalt efter ½ års lovlig opsigelse.

§ 4.

Til sikkerhed for opfyldelsen af disse forpligtigelser bliver protokollatet af 8. juli 1837, så vidt det angår den umyndiges formue af 344 rd. 14 m., så længe han lever, stående på Jep Andersens folium i skyld- og panteprotokollen. Denne kontrakts omkostninger tilfalder Jep Andersen.

At således imellem kontrahenterne er sluttet, bevidner de ved deres egenhændige underskrifter, ombedende de kgl. officiales, samme skulle behage med dem til stadfæstelse at underskrive og protokollere denne kontrakt, som er sluttet Kalvslund, den 6. sep. 1837 og eksp. udi aktuariatet i Rødding, den 31. maj 1838.

Knud Poulsen Jep Andersen
In fidem subscriptionum Müller

Til vitterlighed Bruhn.

Noter

Bibog G side 299 Billede

Bibog G side 730-734.