Dansk hærflyulykke

Søværnets og Hærens fly før 1950

Bevarede fly kan ses på forskellige muséer og udstillinger. [2]

Marinens Flyvevæsen

Søværnet sendte i december 1911 de første 3 elever på uddannelse og overtog 25. marts 1912 det første fly, så man i januar 1913 officielt kunne oprette Marinens Flyveskole, som i 1923 blev en selvstændig enhed under Søværnet, kaldet Marinens Flyvevæsen, hvor man 1921-1945 anvendte (usynlige) typebetegnelser F.B., H.B., H.M., L.B. og F.M., efterfulgt af et romertal. [3]

• 1912-1913 Glenten, landflyvebiplan skolefly, Voisin-flyet Dania ombygget af R. Svendsen som Henri Farman-kopi, købt af generalkonsul V. Ludvigsen og i 1912 skænket til skoleflyvning. [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10]
• 1913-1922 Ørnen, landflyvebiplan skolefly, Farman MF.7-fly erhvervet efter Ulrik Birchs ulykke. [11] [12]
• 1913-1915 Maagen & Ternen (Maagen 1&2), flyvebådsbiplan skolefly, FBA Type A-fly. [13] [14] [15]
• 1915-1917 Friedrichshafen FF.29, hydrobiplan rekognosceringsfly. [16]
• F.B. (Flyvebåd)
  • 1914-1924 Maagen 3, reg. 5-21, skole- og rekognosceringsfly, 11-13 stk. bygget af Orlogsværftet og ikke identiske. [17] [18] [19]
  • 1919-1924 Curtiss Seagull. [20]
• H.B. (Hydrobiplan)
  • 1918-1924 Orlogsværftets pontonmaskiner, skolefly mm., 4 stk. [21]
  • 1919-1927 Friedrichshafen FF.49, reg. 31-37, rekognosceringsfly, 7 stk. [22]
  • 1933-1940 Hawker Dantorp, reg. 201-202, torpedobombefly, 2 stk. [23] [24]
• H.M. (Hydromonoplan)
  • 1919-1931 Hansa-Brandenburg W29, reg. 25-29 m.fl., 16 stk., de 15 bygget af Orlogsværftet. [25] [26]
  • 1928-1940 Heinkel HE 8, reg. 82 m.fl., 22 stk. [27]
• L.B. (Landflyvebiplan)
  • 1920-1936 Avro 504N, reg. 110 m.fl., 12 stk. [28]
  • 1926-1937 Hawker Dankok, reg. 153-160 m.fl., jagerfly, 15 stk., de 12 bygget af Orlogsværftet. [29] [30] [31]
  • 1928-1940 de Havilland Moth, 5 stk.
  • 1934-1940 Avro Tutor, reg. 113 m.fl., 5 stk. [32]
  • 1934-1940 Hawker Nimrod, reg. 170-181, 12 stk., de 10 bygget af Orlogsværftet. [33] [34]
• F.M. (Flyvemaskinemonoplan)
  • 1938-1940 Dornier Do J/III Wal, reg. 50. [35]

Flyverkorpset/Hærens Flyvertropper

Hærens Flyverskole oprettedes i juli 1912 af Krigsministeriet på Kløvermarken ved Christianshavn på Amager, som begyndte at bygge egne fly og derfor oprettedes i 1923 Flyverkorpset, som 1. november 1932 fik navnet Hærens Flyvertropper. [36]

• 1912-1913 Berg & Storm (B & W) monoplan, uddannelsesfly, 1 stk. [37] [38] [39] [40]
• 1913-1922 Maurice Farman, 4 stk. [41]
• 1913-1919 Henri Farman, 3 stk. [42] [43]
• 1914-1922 Caudron, 1 stk. [44] [45]
• 1915 Blériot XI, 1 stk. [46]
• 1915-1919 Morane-Saulnier H monoplan, 'Hugin' & 'Munin', skolefly, 2 stk. [47] [48] [49]
• 1916-1924 DK I & II, 2 stk. [50] [51]
• 1917-1924 Vickers F.B.5, 12 stk. [52]
• 1917-1919 Nielsen & Winther Type AA, jagerfly, 6 stk. [53] [54] [55] [56] [57]
• 1918-1924 H.1 til H.5, 9 stk. [58] [59] [60]
• 1918-1924 Södertelge Werkstäder 17, 2 stk. [61]
• 1920-1929 Luft-Verkehrs-Gesellschaft B.III, reg. 1-6, rekognosceringsfly, 5 stk. [62] [63]
• 1920-1927 Breguet 14 A2, 4 stk. [64]
• 1921-1931 Avro 504K, 5 stk. [65]
• 1921 Rumpler B.I, 1 stk. [66] [67]
• 1922-1927 Fokker D.VII, kunstflyvning, 1 stk. [68] [69]
• 1923-1933 Fokker C.I, 5 stk. [70]
• 1923-1928 Potez 15 H2, 8 stk. [71]
• 1924-1927 Fokker S.III, 2 stk. [72]
• 1926-1940 Fokker C.V IIIR, 18+23 stk. [73] [74] [75]
• 1926-1940 O-maskinen IO, 14-22 stk. [76] [77]
• 1926-1940 O-maskinen IIO, 1 stk. [78]
• 1928-1940 de Havilland DH.60 Moth, 8 stk. [79]
• 1931-1940 Bristol Bulldog IJ, ensædet biplan, 4 stk. [80]
• 1933-1940 de Havilland DH.82 Tiger Moth IS, reg. S-1-S-15, 15 stk. [81] [82]
• 1934-1939 de Havilland Dragon IIS, 2 stk. [83]
• 1936-1940 Cierva C.30 autogyro IM, 2 stk. [84]
• 1936-1940 Gloster Gauntlet IIJ, 18 stk. [85]
• 1937-1939 de Havilland Dragonfly IITS, 2 stk. [86]
• 1938-1940 Fokker D.XXI, 12 stk. [87] [88]
• april-maj 1945 Saab B 17C, styrtbomber, 15 stk. overdraget til den Danske Brigade men kom aldrig til Danmark. [89] [90]
• 1945-1951 Percival Proctor MK III, træningsfly, 6 stk. [91]
• 1946-1950 SAI KZ III, slæbefart, 2 stk. [92] [93]
• 1946-1952 Supermarine Sea Otter, 7 stk.
• 1946-1955 Airspeed Oxford Mk. I & II, reg. 201-253, 44 stk. [94]
• 1946-1959 Harvard, 39 stk. [95]
• 1947-1969 Consolidated PBY-5A Catalina, reg. 851-858, 8 stk. til Grønland. [96] [97]
• 1947-1955 Supermarine Spitfire, 41 stk. [98]
• 1948-1977 SAI KZ VII Lærke, reg. O-615-O-624, 10 stk.
• 1948-1955 Boeing B-17G Flying Fortress 'Store Bjørn', opmåling af Grønland. [99]

Militære flyulykker i Danmark før 1950

Danske militære flyulykker før Flyvevåbnets oprettelse 1. oktober 1950, se også dansk krigsflyulykke under besættelsen.

2. okt. 1913 Kløvermarken på Amager

Et Farman MF.7-fly kaldet Ørnen, blev af dansk-amerikaneren Brandt stillet til rådighed for marineflyveren Ulrich Birch, som benyttede det til akrobat- og kunstflyvning og en dristig tur med Prins Axel, inden han den 1. februar 1913 med flyet tilknyttedes Marineministeriets nyoprettede flyveskole for marineflyvere, som instruktør.

Ved en uheldig landing den 2. oktober 1913 på Kløvermarken (Christianshavns Fælled) havarerede flyet og kvæstedes Birch så hårdt, at han 8 dage efter afgik ved døden, hvorimod passageren premierløjtnant Thiele slap uskadt.

På dødslejet udnævntes Birch som ridder af Dannebrog. Hans urne står på Bispebjerg Kirkegård. På Amager er Ulrich Birchs Allé opnævnt efter ham og ved Statens Serum Institut ud mod voldgraven er der opstillet en mindesten.

Efter havariet blev flyets motor solgt til Hæren og anvendtes siden i 2 af deres fly.

27. juli 1915 & 10. juni 1918 Øresund

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 27. juli 1915 mod granitmolen ud for flyvebådstationen i København (Margretheholm), men genopbyggedes og havarerede igen den 10. juni 1918 i Øresund ud for flyvebådstationen.

12. sep. 1915 København

Et flyvebåds-biplan af typen FBA Type A (Donnet-Lévêque) tilhørende Marinens Flyveskole, faldt den 12. september 1915 ned fra en bro på flyvebådstationen, hvorefter det kasseredes. [100] [101]

Den originale krop og de originale vinger er anvendt af Dansk Flyvehistorisk Forening til en restaurering af flyet, som fra år 2000 er udstillet på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. [102]

22. maj 1916 Øresund

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 22. maj 1916 i Øresund ud for flyvebådstationen, men genopbyggedes.

25. nov. 1916 Kattegat ved Gilleleje

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 25. november 1916 i Kattegat ved Gilleleje.

3. dec. 1916 Øresund

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 3. december 1916 i Øresund syd for flyvebådstationen.

4. dec. 1916 & 23. maj 1917 Øresund

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 4. december 1916 i Øresund ud for Lynetten, men genopbyggedes og havarerede igen den 23. maj 1917 i Øresund 750 meter sydvest for Prøvestensfortet og genopbyggedes en gang mere.

okt. 1917 Viborg

Et monoplan af typen Morane-Saulnier H fra Hærens Flyveskole havarerede i oktober 1917 ved Viborg.

16. okt. 1917 Storebælt ud for Kalundborg

Et tysk hydrobiplan af typen Friedrichshafen FF.29, som var drevet i land på Jyllands vestkyst, måltes op og byggedes som kopi af Orlogsværftet til Marinens Flyveskole.

Kopiflyet nødlandede den 16. okt. 1917 i Storebælt ud for Kalundborg og havarerede under bugsering efter minefartøjet 'Hjælperen' samme dag.

6. april 1918 Kattegat ved Hornbæk

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 6. april 1918 i Kattegat ud for Ellekildehave, 4 km øst for Hornbæk.

3. juni 1918 Storebælt ved Sprogø

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 3. juni 1918 i Storebælt ved Sprogø.

14. nov. 1918 Øresund

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 14. november 1918 i Øresund syd for flyvebådstationen.

13. dec. 1918 Øresund ud for Kastrup

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 13. december 1918 i Øresund ud for Kastrup.

19. feb. 1919 Øresund ud for Kastrup

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 19. februar 1919 i Øresund ud for Kastrup.

19. april 1919 Læsø Rende

En af Orlogsværftets pontonmaskiner tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 19. april 1919 i Læsø Rende 18 km øst for Frederikshavn efter propelhavari.

1. august 1922 Øresund ved Middelgrundsfortet

En af Orlogsværftets pontonmaskiner tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 1. august 1922 under landing nord for Middelgrundsfortet.

31. maj 1923 København

En af Orlogsværftets pontonmaskiner tilhørende Marinens Flyveskole beskadigedes den 31. maj 1923 under natlanding ved flyvebådstationen i København ved kollision med en flyvende genstand.

1922 Dyrehaven

En af Orlogsværftets pontonmaskiner tilhørende Marinens Flyveskole havarerede under en nødlanding på Eremitagesletten i Dyrehaven pga. defekte styreledninger, vistnok i 1922.

20. maj 1920 Kongedybet i Øresund

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 20. maj 1920 i Kongedybet i Øresund.

10. feb. 1936 Ringsted

Mandag den 10. februar 1936, blev flyverløjtnant F. E. Lassen dræbt, da han styrtede ned med sit militærfly ved landsbyen Sigersted vest for Ringsted.

12. jan. 1949 Ikast

Den 22-årige løjtnant A. Limskov Jørgensen fra Århus omkom onsdag den 12. januar 1949, da han i luftrummet syd for Ikast fløj en Supermarine Spitfire, men blev blændet af snefog og mistede orienteringen, hvorved han med 500 km/t fløj direkte ned i jorden og blev dræbt på stedet.

28. sep. 1949 Øresund

Den 39-årige kaptajn og chef for Sjællandske Flyverafdelings 2. jagereskadrille Niels von Holstein-Rathlou omkom onsdag den 28. september 1949, da han fløj en Supermarine Spitfire H.F. IX, men over Øresund ud for Skodsborg styrtdykkede flyet pludselig fra 600 meters højde imod havoverfladen med en fart på 600-700 km/t, hvorved han blev dræbt på stedet.

Han var i 1945 blevet gift med den svensk-norske fraskilte skuespillerinde Sonja Wigert.

7. marts 1950 Værløse

Tirsdag den 7. marts 1950 kolliderede i 300 m højde udenfor Værløse Flyveplads følgende 2 militærfly, hvorved alle ombord omkom:

• en North American Harvard fløjet af den 23-årige flyverløjtnant Jørgen Hindse-Nielsen og menig ved Hærens Flyvertropper Harry Smedegaard Marquart, som gjorde klar til landing
• en Airspeed Oxford A.S. 10 fløjet af den 24-årige sekondløjtnant Jørgen Gerhard Christensen, som netop var lettet

29. marts 1950 Danmark

Onsdag den 29. marts 1950, styrtede endnu et dansk militærfly ned et sted i Danmark. Piloten blev dræbt, da flyet blev knust imod jorden.

4. maj 1950 København

Den 34-årige kaptajnløjtnant Carlo Friis Sørensen omkom torsdag den 4. maj 1950, da han fløj en Gloster Meteor Mark IV jetjager under en præstationsflyvning over Københavns Havn ved Langelinie, men ramte en mast fra et lystfartøj i lystbådehavnen, hvorved flyet fik revet en del af halepartiet af og knustes på græsplænen ved Orlogsværftet. Sekunder inden styrtet sprang han ud med en faldskærm, men halepartiet fik fat i snorene fra faldskærmen og han blev trukket med i døden på jorden.

Carlo F. Sørensen blev begravet på Holmens Kirkegård.

18. sep. 1950 Danmark

Mandag den 18. september 1950, var to danske jetjagere fra Flyvestation Karup på en rutineflyvning, da flyene kolliderede i luften. Piloterne reddede livet, da de sprang ud i faldskærm.

Flyulykker med Flyvevåbnets fly i Danmark

Flyvevåbnet oprettedes 1. oktober 1950 ved sammenlægning af Marinens Flyvevæsen og Hærens Flyvertropper, men derforuden oprettede Hæren i 1958 Artilleriflyvebatteri Vandel, som 1971-2003 fungerede som Hærens Flyvetjeneste. Se også dansk helikopterulykke, grønlandsk helikopterulykke og grønlandsk militærflyulykke efter 2. verdenskrig. [103]

• 1949-1957 Gloster Meteor F MK. 4, reg. 461-, ensædet jetjagerfly, 40 stk. [104] [105]
• 1950-1962 Gloster Meteor T MK 7, tosædet træningsfly og andre versioner, 29 stk.
• 1950-1976 de Havilland Canada DHC-1 Chipmunk Mk 20, reg. P-121-P-147, tosædet skolefly, 27 stk. [106] [107]
• 1951-1959 Fairey Firefly T.T. Mk 1, reg. 625-630, målslæbningsfly, 6 stk. [108]
• 1951-1955 Republic F-84E Thunderjet, 6 stk. [109]
• 1952-1959 Kramme & Zeuthen KZ-X, 12 stk.
• 1952-1961 Republic F-84G Thunderjet, reg. K- og S-, senere A-, 238 stk.
• 1953-1977 Lockheed T-33, reg. TR- & DT-, træningsjetfly, 26 stk. [110] [111]
• 1953-1982 Douglas C-47 Skytrain/Dakota, reg. K-, transportfly mm., 8 stk. [112]
• 1956-1974 Hawker Hunter, reg. E-, dagjager, 30 stk. [113]
• 1956-1960 Percival Pembroke C.52, transportfly mm., 7 stk.
• 1957-1970 Consolidated PBY-6A Catalina, reg. L-861-L-868, amfibiefly, 8 stk. [114]
• 1957-1971 Republic RF-84F Thunderflash, reg. C-, fotorekognosceringsfly, 23 stk.
• 1957-1977 Piper PA-18 Super Cub, reg. Y-, tosædet slæbefly, 16 stk.
• 1958-1966 North American F-86D Sabre, reg. A-, senere F-, jagerfly, 59 stk.
• 1958-1974 Hawker Hunter T Mk 7 & 53, reg. ET-, tosædet træningsfly, 4 stk.
• 1959-1982 North American F-100 Super SabreF/D, reg. G- og GT-, en- eller tosædet jagerfly, 72 stk.
• 1959-1977 Douglas C-54 Skymaster, reg. N-, 6 stk.
• 1964-1986 Lockheed F-104G Starfighter/CF-104D, reg. R- og RT-, jagerfly, 51 stk.
• 1970-1993 Saab F-35 Draken, reg. A-, AT- og AR-, jagerbomber, 48. stk. [115] [116]
• 1975- Lockheed C-130H Hercules/Lockheed Martin C-130J-30, reg. B-678-B-680 mm., transportfly, 7 stk. [117]
• 1975- Saab T-17 Supporter, reg. T-, overvågning, 32 stk. tilhørende Hærens Flyvetjeneste. [118]
• 1980- General Dynamics F-16 Fighting Falcon, reg. E- og ET-, jetjagerfly, 70 stk. [119] [120]
• 1982-2004 Grumman C-20 Gulfstream III, reg. F-, 3 stk.
• 2000- Bombardier CL-604 Challenger, reg. C-, 3 stk.
• 2002-2005 Sagem Sperwer 'Tårnfalk', reg. D-, drone, 11 stk. tilhørende Hæren

8. nov. 1950 Sunds

Onsdag den 8. november 1950, fløj den 28 årige løjtnant af reserven Harry Staunsholt Nielsen en Gloster Meteor-jager nr. 263 over Sunds Sø mellem Herning og Karup. Han foretog en stejl opstigning fra 50 meter til 300 meters højde, da den ene jetmotor pludselig eksploderede. Sekunder senere styrtede jetflyet ned, hvorved han blev dræbt. Passageren i flyet, den 22 årige flyverløjtnant Mogens Back, blev også dræbt.

13. feb. 1951 Karup

Tirsdag den 13. februar 1951, blev to danske jetpiloter dræbt, da deres fly styrtede ned ved Karup.

9. maj 1951 Holstebro

Onsdag den 9. maj 1951 under øvelsesflyvning stødte 2 af Flyvevåbnets jetfly sammen i luften over Måbjerg Kirke nord for Holstebro. Begge jetfly styrtede kort efter til jorden. Den ene pilot nåede at springe ud af jetflyet i sin faldskærm, og reddede derved livet. Løjtnant Palle E. Sørensen nåede ulykkeligvis ikke at springe ud af jetflyet i sin faldskærm. Han blev dræbt på stedet da flyet ramte jorden.

22. sep. 1951 Danmark

Lørdag den 22. september 1951, styrtede et Spitfire-fly ned under en efterårsmanøvre. En 12-årig dreng blev dræbt, da han blev ramt af flyet.

20. okt. 1951 København

3 ud af 4 ombordværende omkom lørdag den 20. oktober 1951 kort efter kl. 13, da de på weekend-orlov fra Flyvevåbnet i Karup ved lodtrækning havde fået lov at låne et af Hærens Flyvertroppers fly af typen Airspeed Oxford A.S. 10, men under indflyvningen til Kastrup kolliderede flyet med og kappede de 2 øverste meter af den bagerste mast på skonnerten Lolly fra Ærøskøbing, som lå fortøjret ved slusen i Københavns Sydhavn. Tæt tåge over Sydhavnen gjorde det umuligt for piloten Arne Schjødt Jensen at orientere sig.

Flyet styrtede ned på et opdæmmet areal mellem slusen og Amager 500 meter væk, hvorved flyets to propeller pløjede sig ned i den bløde jord og flyets træramme gik i brand. Kun overfenrik Henrik Mogensen overlevede ved at springe ud med faldskærm.

22. jan.1952 Ganløse

Tirsdag den 22. januar 1952, fløj den 23-årige løjtnant Jørgen Fobian Jørgensen i et North American Harvard fly, tæt på Værløse flyveplads. Han ville som sædvanlig vise sin medpassager, oversergent G. Spanggaard Pedersen, en kunstflyvningsmanøjre, men få sekunder efter råbte han i radioen “Den går i spin for mig”. Kort efter styrtede flyet ned og blev knust i en tørvegrav ved Ganløse Ore. Jørgen Fobian Jørgensen og G. Spanggaard Pedersen var dræbt på stedet.

31. marts 1952 Viborg

Mandag den 31. marts 1952, styrtede et dansk militær jetfly ned ved Viborg. Piloten blev dræbt.

9. aug. 1952 Avnø

Lørdag den 9. august 1952 fløj den næstkommanderende på flyveskolen på Avnø, et helt nyt fly (K.Z. 10) beregnet til skoleflyvning. Pludselig gik flyvemaskinen over i et rygspin og styrtede mod jorden, hvor den blev knust på en roemark, 50 meter fra hovedbygningen til Ellehøjgården, som lå 4 kilometer fra flyvepladsen. Flyverkaptajn Harry Pontoppidan Sørensen havde ikke faldskærm på og var dræbt på stedet.

12. sep. 1952 Djursland

Fredag den 12. september 1952, eksploderede et dansk jetfly i luften over Djursland. Piloten blev dræbt ved ulykken.

19. feb. 1953 Frederikssund

Torsdag den 19. februar 1953, under en prøveflyvning med et K.Z. 10 fly over Lille Rørbæk syd for Frederikssund, skete der pludselig en voldsom eksplosion ombord, som splintrede flyet. Flyets pilot flyveinstruktør, den 24-årige flyverløjtnant Torkild Thorsen og maskinens observatør, oversergent Seir Carlsen fra Måløv, blev dræbt, da flyet styrtede ned i Store Bælt.

19. marts 1953 Bornholm

Torsdag den 19. marts 1953, fløj kaptajnløjtnant N.B. Larsen et Airspeed Oxford A.S. 10 militærfly, og kort før indflyvning over luftværnsbatterierne ved Rytterknægten på Bornholm, dukkede der pludselig et tæt tågebanke op. N.B. Larsen mistede orienteringen og fløj direkte ind i klipperne, hvorefter flyet blev knust tæt ved Kongedybet på Bornholm. Begge blev dræbt på stedet, da flyet ramte klipperne.

8. maj 1953 Storebælt

Den 22-årige pilot Tyge Hansen omkom fredag den 8. maj 1953, da hans Republic F-84 Thunderjet fra stor højde eksploderede i luften over Storebælt, mens det iagttoges af fyrmesteren på Sprogø, der mente at have set en faldskærm. Da vraget fandtes af dykkere viste det sig, at katapultsædet ikke var udløst og liget af piloten fandtes aldrig. Senere er kommet frem, at piloten måske forsøgte at baldre gennem lydmuren, selvom dette var strengt forbudt med denne flytype.

19. maj 1953 Sydfynske Øhav

Tirsdag den 19. maj 1953, var fire danske jetfly på formationsflyvning over farvandet mellem Langeland og Thurø. Men da flyene skulle skifte position, ramte to af jetflyene hinanden, hvorefter de brød i brand og styrtede i havet. Løjtnant Niels Harche Petersen og løjtnant Vagn Christensen, begge fra Flyvestation Ålborg, blev dræbt i hver deres jetfly. Vagn Christensen’s søn som også blev pilot i flyvevåbnet, omkom den 25. oktober 1977, da han i et Saab F-35 Draken jetfly styrtede i havet ved Gedser.

29. juni 1953 Limfjorden

Mandag den 29. juni 1953, styrtede en dansk jetjager ned over Limfjorden, hvorved piloten blev dræbt.

21. juli 1953 Vesterhavet

Tirsdag den 21. juli 1953 styrtede en dansk jetjager ned i Vesterhavet, hvorved piloten blev dræbt.

22. sep. 1953 Kolding

Tirsdag den 22. september 1953, gjorde en jetpilot et dristigt forsøg på at redde sit jetfly. Det lykkedes ikke og han blev dræbt, da flyet styrtede ned ved Kolding.

4. nov. 1953 Danmark

Onsdag den 4. november 1953, blev to danske jetpiloter dræbt, da deres fly styrtede ned.

14. nov. 1953 Karup

Lørdag den 14. november 1953, stødte to jetjagere sammen over Karup, hvorved begge piloter blev dræbt.

27. jan. 1954 Kastrup

Onsdag den 27. januar 1954 styrtede en USA-jetjager ned i Kastrup, hvorved piloten blev dræbt.

11. feb. 1954 Danmark

Torsdag den 11. februar 1954, blev en ung flyverløjtnant dræbt, da hans fly styrtede ned, vistnok syd for Nibe.

1. marts 1954 Kattegat

Mandag den 1. marts 1954, forsvandt en jetjager med to ombord sporløst over Kattegat.

16. marts 1954 Århus Bugt

Tirsdag den 16. marts 1954, forsvandt en jetjager med to ombord sporløst over Århus Bugt.

I februar-marts 1954 var 5 piloter styrtet ned med Republic F-84 Thunderjetfly, hvorfor flyvning med disse standsedes midlertidigt og da flyvningen kort efter genoptoges, blev i stedet Comet-jetjagerne taget ud af drift. De dræbte piloter var løjtnant Jens Rabjerg, kaptajn H. O. Tonnesen, overfenrik Max Petersen, løjtnant og instruktør O.J. Høgh-Simonsen og løjtnant Ole Jess Mouritzen.

10. april 1954 Nymindegab

Lørdag den 10. april 1954, fløj en dansk jetjager i fuld fart imod en klit ved Nymindegab hvorved piloten blev dræbt.

14. april 1954 Limfjorden

Onsdag den 14. april 1954, styrtede en dansk jetjager ned ved Limfjorden. Piloten blev dræbt.

21. juni 1954 Århus

Mandag den 21. juni 1954, styrtede en dansk jetjager ned på en mark, nord for Århus. Flyet eksploderede i et stort flammehav, da det ramte jorden. Piloten blev dræbt.

24. sep. 1954 Jylland

Fredag den 24. september 1954, styrtede en dansk jetjager ned i Jylland. Piloten blev dræbt.

18. nov. 1954 Lillebælt

Torsdag den 18. november 1954, styrtede et af forsvarets jetfly ned i Lillebælt, hvor flyet brød i brand. Piloten blev dræbt ved ulykken.

23. marts 1955 Jammerbugt

Onsdag den 23. marts 1955, styrtede et af forsvarets jetfly ned i havet ved Jammerbugt, ud for Svinkløv. Piloten blev dræbt ved ulykken.

30. marts 1955 Danmark

Onsdag den 30. marts 1955, styrtede et af forsvarets jetfly ned i havet et sted i Danmark. Piloten blev slynget ud og dræbt, fastspændt til katapultsædet.

12. maj 1955 Terndrup

Torsdag den 12. maj 1955, styrtede et af forsvarets F-84G Thunder jetfly ned ved Terndrup i Himmerland. Piloten, flyverløjtnant Povl Erik Johansen, blev dræbt ved ulykken.

27. sep. 1955 Sydsjælland

Tirsdag den 27. september 1955, styrtede et af forsvarets jetfly ned på Sydsjælland. Piloten blev dræbt ved ulykken.

18. dec. 1955 Limfjorden

Søndag den 18. december 1955, eksploderede et af forsvarets F-84 Thunder jetfly pludselig i luften, hvorefter flyet styrtede ned i Limfjorden. Piloten blev dræbt ved ulykken.

29. dec. 1955 Skrydstrup

Fredag den 29. december 1955, styrtede et af forsvarets F-84 Thunder jetfly ned ved Flyvestation Skrydstrup. Piloten blev dræbt ved ulykken.

2. feb. 1956 Bramming

Torsdag den 2. februar 1956, styrtede et af forsvarets F-84 Thunder jetfly ned ved Bramming. Piloten blev dræbt ved ulykken.

10. feb. 1956 Sønderjylland

Fredag den 10. februar 1956, styrtede et af forsvarets F-84 Thunder jetfly ned i Sønderjylland. En amerikansk flyinstruktør blev dræbt ved ulykken,

27. maj 1956 Holbæk

Søndag den 27. maj 1956, styrtede et af forsvarets jetfly ned, på vej hjem fra en fly-opvisning ved Holbæk. Piloten blev dræbt ved ulykken.

4. juni 1956 Midtjylland

Mandag den 4. juni 1956, styrtede et af forsvarets jetfly fra Flyvestation Ålborg ned i nærheden af Gern Østergård ved Hammel, da flyet blev udsat for et såkaldt “lydmur-styrt”. Piloten Helge Christensen Evald blev dræbt ved ulykken. Han var svigersøn til oberst i hæren Knud Holger Rosenløv og stammede fra Brændstrup ved Rødding.

8. aug. 1957 Djursland

Torsdag den 8. august 1957, blev en dansk jet-pilot dræbt på Djursland, da hans faldskærm ikke foldede sig ud.

22. sep. 1957 Danmark

Søndag den 22. september 1957, kolliderede to af flyvevåbnets jetfly i luften under Atlantøvelsen. Den ene pilot blev dræbt, da flyet blev knust imod jorden og brød i brand.

18. nov 1957 Limfjorden

Mandag den 18. november 1957, styrtede en dansk jetjager med to personer ombord nedover Limfjorden. Begge piloter blev dræbt.

8. nov. 1965 Kattegat

Alle 6 besætningsmedlemmer og 13 passagerer overlevede, da et af Flyvevåbnets transportfly af typen Douglas C-54 Skymaster-D om morgenen den 8. november 1965 på en kombineret post- og træningsflyvning fra Værløse via Ålborg, Bodø og Keflavik til Grønland, 20 minutter efter starten fik problemer på de 4 motorer og røg i cockpittet, så piloten besluttede at nødlande kl. 7.44 i Kattegat 31 km nordøst for Hesselø. Alle 19 ombordværende nåede ud i 2 redningsbåde og blev reddet af en tililende fiskerbåd. Kabinen fyldtes med vand og sank på 10 minutter på 32 meter vanddybde med næsen nedad. De reddede sejledes til Grenå og transporteredes til Tirstrup, hvorfra 2 helikoptere fløj dem tilbage til Værløse.

Flyvraget bjergedes efter et par mislykkede forsøg 2. maj 1966 af Svitzer og transporteredes til Lynetten i København den følgende dag. Undersøgelserne viste, at motorerne var sat ud på grund af fejl i de elektriske systemer.

11. dec. 1969 Gilleleje

1 ud af 8 ombordværende omkom torsdag den 11. december 1969 kl. 13.48, da en Consolidated PBY Catalina-5A (Canso) vandflyver tilhørende flyvevåbnets eskadrille L-853 i Flyvestation Værløse havarerede i havet ud for Gilleleje efter fejlbedømt vandlanding, hvor flyet ramte vandet med næsen først. Flyet trænede landing på havet.

1984 Sydfyn

Begge piloter i det ene fly omkom, da 2 F-16 jagerfly i 1984 stødte sammen over Sydfyn.

1. april 1985 Ribe

Begge piloter overlevede ved at skyde sig ud med katapultsæde, da deres 2 F-16 jagerfly fra Skrydstrup i 5 km højde stødte sammen nord for Ribe 1. april 1985 om formiddagen. Piloterne var de 31-årige løjtnanter René Steen Nielsen og John Møller Sørensen.

• Det ene fly landede på maven i Villebøl
• Det andet borede sig dybt ned i en mark ved Mejlby

5. juli 1994 Lindeballe

Piloten omkom, da han 5. juli 1994 i et mindre militærfly af typen Saab T-17 Supporter-MFI på en flyvning fra Skrydstrup i dårlig sigtbarhed ramte Lindeballe-masten.

Eksterne links

• Danske soldater faldet i tjenesten: 1936-74 / 1975-2007 / 2008-10

• http://f-16.net (f16)

• Aviser (a)

• Nyere aviser og nyhedsmedier (n)