Gyldne Løve 1730 Vestirland

Version fra 5. jul 2021, 17:59 af Hp (diskussion | bidrag) Hp (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

9. nov. 1730 Gyldne Løve

Fregatten Den Gyldne Løve indkøbtes 1727 i Amsterdam af Ostindisk Kompagni fra det Nederlandske Ostindiske Kompagni, hvorefter den 1727-29 med styrmand Niels Smidt var i Trankebar og Aceh på det nordlige Sumatra.

Et midlertidigt konsortium til afløsning for det i mellemtiden krakkede kompagni ansatte som skipper den aldrende norske kartograf Johan Heitman, der pga. kong Frederik 4.'s død udsatte afrejsen til omkring 21. oktober 1730, da der betaltes fyrpenge for sædvanlig ladning fra København til Trankebar.

Natten mellem 8. og 9. november 1730 (28. okt. ifølge britisk kalender) nærmede skibet sig Irlands vestkyst og drev i land på nordsiden af Ballyheigue-bugten, hvor rigningen kappedes fordi skibet huggede i grunden, hvorefter alle 88 mand reddede sig i land.

Den i landsbyen boende herremand Thomas Crosbie gav besætningen husly og hjalp med at indbjærge værdigenstande, heriblandt skibets spanske sølv-skat til værdi af £20.000, gemt i 12 kister, som til dels anbragtes i et solidt stentårn med hvælvinger og kælder befindende sig i et hjørne af gårdspladsen. Den 20. november blev størstedelen af besætningen fritaget for tjeneste, heriblandt styrmand Smidt, hvis dagbog er om forliset er bevaret (han forliste 1737 med skibet Vendela). Efter nogle uger opgaves at bjærge skibet og herremanden døde i februar mens danskerne lagde planer om at fortsætte rejsen med et andet dansk skib.

Enken fik udbetalt £4.000 i dusør, men i juni 1731 blev 6 af kisterne røvet af en bande på 60 mand, som sårede 3 af de danske vagter uden at bl.a. kaptajnen turde at gøre modstand. Herefter rejste bl.a. skibspræsten Christian Grave hjem, mens kaptajn Heitmann i årevis kom til at kæmpe for, at få skatten tilbage og de skyldige dømt.

Det viste sig også at flere familiemedlemmer til enken var indblandet og da Heitman ikke var tilfreds med County Kerrys dom, blev sagen prøvet i Dublin. Omkring halvdelen af skatten tilvejebragtes, men resten forsvandt og enken tilbagebetalte vistnok aldrig det hun blev idømt. Søgsmålene afsluttedes først i 1739, hvorefter Heitmann i 1740 vendte hjem og døde i København.

Bog