Tørning Len

Også skrevet 'Tørninglen', 'Tørninglehn' og 'Tørning Lehn' m.m.

1421 Holstensk pantelen

Den tidligst kendte ejer af Tørning slot og vandmølle var vistnok Claus Limbek, som kom til Danmark med den kullede grev Gert (-1340) fra Holsten, men som ved fredsslutningen 1344 med Valdemar Atterdag blev dansk drost. [1] [2]

Tørning blev vistnok 1421 et holstensk pantelen, da Claus Hennekesen Limbek til Tørning efter uenighed med Erik af Pommern, gik over til de holstenske grever, som gav ham livsbrev på de 4 herreder til Tørning, for 2.500 mark lybsk i pant.

1421 Claus Hennekesen Limbek (-1428)

Søn af Henneke Limbek (-1404), der faldt i Ditmarsken og muligvis enken efter en tidligere ejer af Tørning, ellers var det farmoderen. [3] [4] [5]

Nævnt 1. gang 1394 sammen med faderen. Overtog formentlig 1404 ved faderens død Tørning, Hundsbæk, Skinkelborg ved S. Stenderup og Trøjborg, men solgte vist 1407 det meste (men ikke Tørning) til Margrethe 1., der overdrog Trøjborg Len til Ribe Bispestol.

Var 1411 forlover og rigsråd for Erik af Pommern ved forliget i Kolding, krigede 1413 på hans side mod Erik Krummedige og forsøgte at indtage hertugindens slot Sønderborg.

Pantsatte 1417 gods til kapitlet i Haderslev, var 1417-1420 lensmand til Sild og Før og havde Sallinge Herred på Fyn i pant. Blev 1419 uenig med Erik af Pommern, der fratog ham forleningerne.

Blev på Tørning sommeren 1422 belejret af kongen, men undsat af hertug Henrik.

Levede formentlig 1425, men omtaltes 1428 som død og var barnløs.

1428 Henrik Johansen von Ahlefeldt (1365-1430)

Søn af Johan Ahlefeldt. Gift med Catharine Hennekesdatter Limbek. [6] [7] [8] [9] [10]

Deltog 1427 i belejringen af Flensborg (hvor hertug Henrik 4. til Slesvig faldt), fik 1428 af de ny hertuger Adolf 1. og Gerhard 7., for tro tjenester mod en pantesum af 4.500 mark lybsk overdraget de til fogderiet Tørning hørende 4 herreder Gram, Hviding, Frøs og Kalvslund.

• Hans Henriksen von Ahlefeldt (-1450), nævnt 1442-1446 som høvedsmand til Tørning sammen med broderen. Vist død 1450 som pilgrim i Rom. [11]
• Benedict Henriksen von Ahlefeldt

1442 Benedict Henriksen von Ahlefeldt

Søn af Henrik von Ahlefeldt og Catharina Hennekesdatter Limbek. Gift med Dorte Heesten, datter af væbner og ridder Lorents Heesten og Elsabe Hummersbüttel. [12]

Nævnt fra 1442 sammen med broderen Hans som høvedsmænd til Tørning, de afhændede 1444 Brændkær Mark ved Kolding, som Limbekkerne havde haft, fik 1445 af hertug Adolf pantebrev for en sum af 4.000 mark på 4 til Tørning hørende herreder mod at holde slottet åbent for hertugen og hans efterkommere. De afhændede 1446 5 gårde i Tyrstrup Herred til domkapitlet i Slesvig.

Var 1457 Slesvig Stifts amtmand i Svavsted, fik 1459 af Christian 1. overdraget med fuld ejendomsret Gram Herred for 4.000 mark og Hviding, Frøs og Kalslund herreder på livstid mod en pantesum af 12.400 mark.

Var 1466 en af de 10 udsendinge fra ridderskabet, der samledes i Kolding i anledning af junker Hans' valg til hertug, og sad på Tørning. Beseglede 1469 forliget mellem Christian 1. og lybækkerne.

Enken skænkede 400 mark lybsk til Ahlefeldternes kapel i Haderslev i 1496 og levede endnu året efter.

• Margarethe von Ahlefeldt (1441-1515), g. med amtmand Peter Rantzau Krummendiek til Møgeltønder og Haderslevhus

1494 Kongeligt len

Kong Hans købte 1494 Tørning Vandmølle, som da havde ca. 700 gårde under sig, hvorved Tørning blev et kongeligt len.

Hinrich Kum

Indtil 1517.

1517 Otte Holgersen Rosenkrantz (-1525)

Søn af Holger Eriksen Rosenkrantz (-1494) og Margrete Bosdatter Flemming, Boller ved Horsens. Morfaderen var rigsråd Bo Flemming til Nesøya ved Oslo. [13] [14]

Gift med Margrethe Gans zu Putlitz (-1525), datter af den brandenborgske hofmarskal Jesper G. til Putlitz og Anna Maltzan.

Arvede store besiddelser i Norge og overtog ca. 1509 Boller og 1513 Næsbyholm ved Glumsø på Sjælland. Var 1514 høvedsmand på Akershus og 1517-1523 på Tørning, hvor de 3 nedennævnte sønner fødtes.

Forstrakte 1519 Christian 2. med 12.000 mark lybsk (8.000 gylden), og året efter med 39.000 mark lybsk, hvorimod slesvigske og holstenske adelsmænd fik underpant i Tørning Slot.

Otte blev rigsråd og ridder og forlenedes med Ålholm Slot, men opgav Tørning.

Otte og Margrethe døde 1525 begge af pest i Lybæk.

• Holger Ottesen Rosenkrantz (1517-1575), Boller, Rosenvold og Bygholm Len
• Erik Ottesen Rosenkrantz (1519-1575)
• Jørgen Ottesen Rosenkrantz (1523-1596)

1520 Hertugeligt len

De slesvigske og holstenske hertuger eller adelsmænd fik 1520 underpant i Tørning for et lån på 39.000 mark lybsk, som Otte Holgersen Rosenkrantz forstrakte Christian 2. Gældsfordringen anerkendtes efter 1523 af Frederik 1.

1528 Henrik Ahlefeldt

Tildeltes 1528 pantet i de 4 herreder af hertugerne.

1542 Henrik Ottosen Rantzau

Også kaldet 'Hinrich' og 'den unge' eller 'den lille'. Søn af Otto Rantzau og Anna Breide, faderen var amtmand i Flensborg og på Gottorp. [15]

Gift 1549 med Magdalene Reventlow (-1583), datter af Johan Joachimsen Reventlow til Gram.

Var under Grevens Fejde aug. 1534 fanget i Nyborg, kom i hertug Christian 3.'s hoftjeneste og var 1537-1540 hofsinde. Nævnt 1539 til Bülk, fra 1546 til Borghorst, begge i Jernved (Sydslesvig) og overtog vist 1549 Tovskov.

Var fra 1542 amtmand i Haderslev og vist Tørning. Efter 1544 og endnu 1557 i hertug Hans den Ældres tjeneste.

1544 Hans den Ældre (1521-1580)

Næstældste søn af Frederik 1. og Sophie af Pommern. Efter faderens død 1533, sammen med sine 2 brødre, hyldet som hertug af Slesvig-Holsten, men opholdt sig 1536-1542 ved hoffet i Preussen.

Ved arvedelingen af hertugdømmerne i 1544 mellem Frederik 1.'s sønner fik han af Slesvig tildelt Haderslev, Tørning og Tønder amter, Løgumkloster samt øerne Rømø, Sild, Før og Nordstrand samt Femern og af Holsten bl.a. Rendsborg Amt. Ved erobringen af Ditmarsken i 1559 tildelt den midterste del. Lagde på samme tid sin hovedresidens i Haderslev, hvor han 1557 påbegyndte opførelsen af Hansborg.

Død ugift og barnløs.

Tørning Amt og Haderslev Vesteramt

Kaldtes 1580 Tørning Amt og senere Haderslev Vesteramt. Se også Tørninglen Provsti.

Peter Christian Holm

Herredsfogeden i 10 år midt i 1700-tallet beboede Tørning, men ejede den vist ikke.

Berygtet for sin strenghed, og hans genfærd skal have spøget i møllen efter hans begravelse i Hammelev. Havde 1 datter.