Dansk hærflyulykke

Skift til: navigering, søgning

Ældre danske militærfly

Bevarede fly kan ses på forskellige muséer og udstillinger. [2]

Marinens Flyvevæsen

Søværnet sendte i december 1911 de første 3 elever på uddannelse og overtog 25. marts 1912 det første fly, så man i januar 1913 officielt kunne oprette Marinens Flyveskole, som i 1923 blev en selvstændig enhed under Søværnet, kaldet Marinens Flyvevæsen, hvor man 1921-1945 anvendte (usynlige) typebetegnelser F.B., H.B., H.M., L.B. og F.M., efterfulgt af et romertal. [3]

Flyverkorpset/Hærens Flyvertropper

Hærens Flyverskole oprettedes i juli 1912 af KrigsministerietKløvermarken ved ChristianshavnAmager, som begyndte at bygge egne fly og derfor oprettedes i 1923 Flyverkorpset, som 1. november 1932 fik navnet Hærens Flyvertropper. [36]

Militære flyulykker i Danmark før 1945

Danske militære flyulykker før Flyvevåbnets oprettelse 1. oktober 1950, se også dansk krigsflyulykke under besættelsen og dansk militærflyulykke efter 2. verdenskrig.

2. okt. 1913 KløvermarkenAmager

Et Farman MF.7-fly kaldet Ørnen, blev af dansk-amerikaneren Brandt stillet til rådighed for marineflyveren Ulrich Birch, som benyttede det til akrobat- og kunstflyvning og en dristig tur med Prins Axel, inden han den 1. februar 1913 med flyet tilknyttedes Marineministeriets nyoprettede flyveskole for marineflyvere, som instruktør. [1]

Ved en uheldig landing den 2. oktober 1913 på Kløvermarken (Christianshavns Fælled) havarerede flyet og kvæstedes Birch så hårdt, at han 8 dage efter afgik ved døden, hvorimod passageren premierløjtnant Thiele slap uskadt. [2] [3]

På dødslejet udnævntes Birch som ridder af Dannebrog. Hans urne står på Bispebjerg Kirkegård. På Amager er Ulrich Birchs Allé opnævnt efter ham og ved Statens Serum Institut ud mod voldgraven er der opstillet en mindesten. [4]

Efter havariet blev flyets motor solgt til Hæren og anvendtes siden i 2 af deres fly.

27. juli 1915 & 10. juni 1918 Øresund

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 27. juli 1915 mod granitmolen ud for flyvebådstationen i København (Margretheholm), men genopbyggedes og havarerede igen den 10. juni 1918 i Øresund ud for flyvebådstationen.

12. sep. 1915 København

Et flyvebåds-biplan af typen FBA Type A (Donnet-Lévêque) tilhørende Marinens Flyveskole, faldt den 12. september 1915 ned fra en bro på flyvebådstationen, hvorefter det kasseredes. [100] [101]

Den originale krop og de originale vinger er anvendt af Dansk Flyvehistorisk Forening til en restaurering af flyet, som fra år 2000 er udstillet på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. [102]

22. maj 1916 Øresund

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 22. maj 1916 i Øresund ud for flyvebådstationen, men genopbyggedes.

25. nov. 1916 Kattegat ved Gilleleje

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 25. november 1916 i Kattegat ved Gilleleje.

3. dec. 1916 Øresund

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 3. december 1916 i Øresund syd for flyvebådstationen.

4. dec. 1916 & 23. maj 1917 Øresund

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 4. december 1916 i Øresund ud for Lynetten, men genopbyggedes og havarerede igen den 23. maj 1917 i Øresund 750 meter sydvest for Prøvestensfortet og genopbyggedes en gang mere.

okt. 1917 Viborg

Et monoplan af typen Morane-Saulnier H fra Hærens Flyveskole havarerede i oktober 1917 ved Viborg.

16. okt. 1917 Storebælt ud for Kalundborg

Et tysk hydrobiplan af typen Friedrichshafen FF.29, som var drevet i land på Jyllands vestkyst, måltes op og byggedes som kopi af Orlogsværftet til Marinens Flyveskole.

Kopiflyet nødlandede den 16. okt. 1917 i Storebælt ud for Kalundborg og havarerede under bugsering efter minefartøjet 'Hjælperen' samme dag.

6. april 1918 Kattegat ved Hornbæk

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 6. april 1918 i Kattegat ud for Ellekildehave, 4 km øst for Hornbæk.

3. juni 1918 Storebælt ved Sprogø

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 3. juni 1918 i Storebælt ved Sprogø.

14. nov. 1918 Øresund

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 14. november 1918 i Øresund syd for flyvebådstationen.

13. dec. 1918 Øresund ud for Kastrup

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 13. december 1918 i Øresund ud for Kastrup.

19. feb. 1919 Øresund ud for Kastrup

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 19. februar 1919 i Øresund ud for Kastrup.

19. april 1919 Læsø Rende

En af Orlogsværftets pontonmaskiner tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 19. april 1919 i Læsø Rende 18 km øst for Frederikshavn efter propelhavari.

okt. 1919 KløvermarkenAmager

1. august 1922 Øresund ved Middelgrundsfortet

En af Orlogsværftets pontonmaskiner tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 1. august 1922 under landing nord for Middelgrundsfortet.

31. maj 1923 København

En af Orlogsværftets pontonmaskiner tilhørende Marinens Flyveskole beskadigedes den 31. maj 1923 under natlanding ved flyvebådstationen i København ved kollision med en flyvende genstand.

1922 Dyrehaven

En af Orlogsværftets pontonmaskiner tilhørende Marinens Flyveskole havarerede under en nødlanding på Eremitagesletten i Dyrehaven pga. defekte styreledninger, vistnok i 1922.

20. maj 1920 Kongedybet i Øresund

En af Orlogsværftets flyvebåde tilhørende Marinens Flyveskole havarerede den 20. maj 1920 i Kongedybet i Øresund.

10. feb. 1936 Ringsted

Mandag den 10. februar 1936, blev flyverløjtnant F. E. Lassen dræbt, da han styrtede ned med sit militærfly ved landsbyen Sigersted vest for Ringsted.

12. jan. 1949 Ikast

Den 22-årige løjtnant A. Limskov Jørgensen fra Århus omkom onsdag den 12. januar 1949, da han i luftrummet syd for Ikast fløj en Supermarine Spitfire, men blev blændet af snefog og mistede orienteringen, hvorved han med 500 km/t fløj direkte ned i jorden og blev dræbt på stedet.

28. sep. 1949 Øresund

Den 39-årige kaptajn og chef for Sjællandske Flyverafdelings 2. jagereskadrille Niels von Holstein-Rathlou omkom onsdag den 28. september 1949, da han fløj en Supermarine Spitfire H.F. IX, men over Øresund ud for Skodsborg styrtdykkede flyet pludselig fra 600 meters højde imod havoverfladen med en fart på 600-700 km/t, hvorved han blev dræbt på stedet. [5]

Han var i 1945 blevet gift med den svensk-norske fraskilte skuespillerinde Sonja Wigert. [6]

7. marts 1950 Værløse

Tirsdag den 7. marts 1950 kolliderede i 300 m højde udenfor Værløse Flyveplads følgende 2 militærfly, hvorved alle ombord omkom:

  • en North American Harvard fløjet af den 23-årige flyverløjtnant Jørgen Hindse-Nielsen og menig ved Hærens Flyvertropper Harry Smedegaard Marquart, som gjorde klar til landing
  • en Airspeed Oxford A.S. 10 fløjet af den 24-årige sekondløjtnant Jørgen Gerhard Christensen, som netop var lettet

29. marts 1950 Danmark

Onsdag den 29. marts 1950, styrtede endnu et dansk militærfly ned et sted i Danmark. Piloten blev dræbt, da flyet blev knust imod jorden.

4. maj 1950 København

Den 34-årige kaptajnløjtnant Carlo Friis Sørensen omkom torsdag den 4. maj 1950, da han fløj en Gloster Meteor Mark IV jetjager under en præstationsflyvning over Københavns Havn ved Langelinie, men ramte en mast fra et lystfartøj i lystbådehavnen, hvorved flyet fik revet en del af halepartiet af og knustes på græsplænen ved Orlogsværftet. Sekunder inden styrtet sprang han ud med en faldskærm, men halepartiet fik fat i snorene fra faldskærmen og han blev trukket med i døden på jorden.

Carlo F. Sørensen blev begravet på Holmens Kirkegård.

18. sep. 1950 Danmark

Mandag den 18. september 1950, var to danske jetjagere fra Flyvestation Karup på en rutineflyvning, da flyene kolliderede i luften. Piloterne reddede livet, da de sprang ud i faldskærm.

Flyulykker med Flyvevåbnets fly i Danmark

Flyvevåbnet oprettedes 1. oktober 1950 ved sammenlægning af Marinens Flyvevæsen og Hærens Flyvertropper, men derforuden oprettede Hæren i 1958 Artilleriflyvebatteri Vandel, som 1971-2003 fungerede som Hærens Flyvetjeneste. Se også dansk helikopterulykke, grønlandsk helikopterulykke og grønlandsk militærflyulykke efter 2. verdenskrig. [n 1] [103]

Eksterne links

  • Aviser (a)
  • Nyere aviser og nyhedsmedier (n)