Om geder, uudskårne heste, stodhors
Geder må frit holdes, hvor hede er og ikke findes underskov, og hvor man kan holde dem på sit eget uden skovenes og hver mands skade.
Holdes geder anderledes, da må hver jorddrot og lodsejer dem optage og til næste hospital forskikke uden proces og dom.
Ingen må lade u-udskåren hest løbe løs på fælleden efter påske, som ikke er fjorten palmer høj, eller ni og et halvt kvarter sjællandsk mål.
Hvo derimod gør have forbrudt hesten til kongen og så meget som den er værd til lodsejerne, og skal hver by være forpligtet til at holde en, eller flere sådanne heste efter forskrevet mål, som fornøden gøres til byens hopper.
Hvo som har stodhors, han have dem i fold i sin egen mark, og have til dem hyrde.
Vil han ej det gøre, men øder med dem anden mands vonge, da bøde så, som i den sjette bogs fjortende kapitels tolvte artikel herefter meldes. Bliver ham forelagt på tinge, at han skal holde dem af vong, og de siden der indkomme, og fange nogen skade, have den for hjemgæld.
End hvo som har stodhors på den mark, som han ikke er selv ejer udi, da må ejermændene til tinge forelægge ham dag at tage sine hors hjem.
Vil han ej, og fange de siden nogen skade, vide sig det selv, fordi at uden deres vilje må han hverken øde deres græs på deres fælled, eller deres korn i vong, med stodhors.
End køber mand en ringe del jord på anden mands mark med svig, fordi han vil øde deres græs og mark med sine stodhors, da må han ej have mere på ævred, eller fælled, end hans lod kan tåle efter deres tykke, som i byen bo, fordi at de vide bedst hvad deres mark kan føde.
Vorde stodhors skabede, og den, der ejer dem, vil ej forvare dem særlig på sit eget, da må ejerne, når de ham det til tinge forelagt have, jage dem i dynd og bløde, og dræbe dem uden påtale. Det samme er og om tamme hors, om de vorde skabede.
