Benborg 21. aug. 1705 Niels Clausen

21. aug. 1705

Forordnede herredsfoged og tingskriver på Kalvslund Herredsting hr. Trouls Bertelsen i Roost, Gregers Pedersen i Holm, 8 mænd Søren Knudsen, Terchild Nissen af Vester Mejlby, Søren Nissen, Peder Andersen, Hans Johansen, Peder Hansen af Farup, Christen Jensen af Kalvslund, Jep Jensen ibid.

Sachwalter hr. Mathias Lange æskede om Dorethe Hanses af Stensbæk var tilstede efter den afsked i dag 14 dage her for retten blev givet, at gøre hendes ..., efter den dom, som sidst afvigt d. 14. juli på Haderslev Amthus, af de dertil deputerede herrer blev afsagt, såsom skarpretteren m. Casper Snedker (?) af Haderslev til den ende i dag er hidkommen eksekutionen at fyldestgøre. Og om hans kgl. majestæts ridefoged hr. Conradt Rey har gjort den anstalt, at bemeldte Dorethe Hanses her i dag sig skulle indfinde, herredsfogeden påråbte Dorethe Hanses om hun var tilstede, at eksekutionen på hende efter dommernes indhold kunne blive fyldestgjort.

Hvorpå fremstod for retten kgl. majestæts ridefoged Conradt Rey og i retten fremlagde, en skriftlig ordre af dato Haderslev den 14. aug., af hans højgrevelige excellence til Reventlow vores højbydende hr. amtmand og var begærende samme ordre for retten at oplæses, med produkt forsynes, og ham igen tilstillede ... af samme højgrevelige ordre klarlig ses ... ridefogeden var beordret, at lade hans ... den 28. aug., til Kalvslund Herredsting henføre, at eksekutionen over hende efter dommernes indhold kunne blive fyldestgjort.

Men såsom velbemeldte hr. ridefoged var befrygtende, at datumen måtte være forfald har han både mundtlig og skriftlig strengelig befalet sognefogeden Jep Pedersen i Villebøl, at han med 4 af hans sognemænd straks skulle tage Dorethe Hanses i arrest og hende med dygtig vagt til i dag lade bevåge.

Derpå fremstod Jep Pedersen og for retten bekendte, at han efter hr. ridefogedens ordre forne Dorethe Hanses med 4 mænd udi 5 sogne havde eftersøgt, men hid indtil ikke kunne opspørge, og hun udi 19 dage med hendes spæde barn har været fra sit hus. De andre 2 hendes børn har hun ladet blive ved hendes søster Ingeborg Bertels udi Hjortlund, hvilket han tillige med de 4 mænd, når påæskes, edelig vil bekræfte.

Hr. sachwalter Mathias Lange satte vidner udi retten, efterdi at Dorethe Hanses, efter rettens påråbelse ikke er fremkommen for retten, mindre nogen på hendes vegne, at gøre hendes lovlige forfald, ikke heller velædle hr. ridefoged, efter gjorte yderste flid, hende kunne blive fastsat (?) og udi forvaring bekommen, og derfor eksekutionen på hende i dag ej kan fyldestgøres.

Så vil anwalt have sig fri ret imod hende have forbeholden, indtil hun på en ellers anden måde kan blive fastsat (?), til den ende han og velbemeldte hr. ridefoged anmodet sin flid at gøre, når hun her på egnen ankom, eller og med videndes vorder hvor hun sig opholder ... hvilket hr. ridefogeden også anlovede, og til den ende ville give ordre til alle sognefogeder i sidste allernådigste anbefaler 2 herreder, at de både om hende skulle gøre eftersøgning, så og om hun her ankom straks hende at tage i arrest og hr. ridefogeden det tilkendegiver, hvorfor med eksekutionen og har frides (?) givelse, indtil videre blev udsat, sachwalter og hr. ridefoged, hvor en ekstrakt herefter begærede.

Anwalt hr. Mathias Lange indfinder sig atter i dag her for retten i sine sager efter høj øvrigheds ordre, imod de indstævnede at ... og til dem som ej i dag 14 dage erklærede sig imod ham i retten irettelse, anden ting er begærende.

Og som han samme dag anloves til i dag at replicere på Nis Pedersen af Hjortvad hans påståelse, så fremlægger han samme sin replik: den begæring at der måtte blive aflæst, og med productum forsynes.

Her imod fremstillede sig i retten (regimentsskriver Rasches fuldmægtige D. P. Rasch???) ... på rytterbonden Nis Pedersens vegne, og samme lagde retten stævnemål af dato 7. aug. sidst afvigt og begærede samme stævning af varselmændene at måtte afhjemles.

Derpå fremstod Hans Nissen og Hans Sørensen af Hjortvad, og med opholdne fingre og højeste ed bekræftes, at de i dag 14 dage på hr. regimentsskrivers fuldmægtiges og Nis Pedersens vegne af Hjortvad, hr. herredsfogedens stævning for disse efterskrevne har forkyndelse, nemlig Christen Jensen i Rødding, samt sin datters madame Wachatius s. hr. ridefogedens efterleverske, for vidner at påhøre om de noget derimod vil at have at sige.

Derpå forne æskede fuldmægtigen de påberåbte vidnesbyrd at fremkomme, hvorpå Hans Pedersen af Kastbjerg sig for retten indstillede, desligeste også Mads Sørensen, Tøger Nielsen og Niels Lund af Hjortvad, hvilke eden blev forelæst, og derefter aflagde ed bekendelse som følger:

Hans Pedersen af Kastbjerg vandt at han og Nis Pedersen af Hjortvad gik med hverandre hen til Frøs Herredsting, den tid de kom dertil hegnet, da tilspurgte ridefogeden s. hr. Wachatius dem, hvor om de var henkommen til ting, om de ville høre noget nyt, så talte ridefogeden til Nis Pedersen, og forne Hans Pedersen fulgte efter, men ridefogeden viste ham af og sagde, han havde intet med ham at tale, men Nis Pedersen gik ... hen med ridefogeden, og talte med hver andre.

... af fuldmægtigen blev tilspurgt, med ... han ville forklare, til hvad ende og i hvad ... og Nis Pedersen var hengået til Frøs Herredsting, ... ikke var for at de ville berette de ord til ridefogeden ... de af Johannes Pedersen, Hans Pibers svoger, og Niels Clausens moder havde hørt, svarede:

Han kunne ikke sig noget derom erindre, tiden når det passerede kan han ikke heller huske.

Dernæst fremstod Mads Sørensen af Hjortvad, som af fuldmægtigen blev tilspurgt, om ikke Nis Pedersen i Hjortvad, om Mortensdags tid, som Niels Clausen om Ribe Marked næst før ved, skal være myrdet, sagde til ham i hans hus, at Johannes Pedersen i Lille Knorborg, havde så løselig sagt til Nis Pedersen, at unge Hans Piber havde skudt Niels tyv ihjel, svarede:

Ja, at han havde sagt det til ham, men hvad tid det var vidste han ikke.

Item om han har hørt det nogen sinde tilforn, svarede dertil:

Nej, han havde ikke hørt det tilforn af nogen anden.

Desligeste om han samme tid holdt det for sandt, eller en løs snak og om han turde vil have sagt noget derfra igen, såsom det ham alene af en mand var berettet, holdt det ej ham skal være uvitterligt at en ... ej frygtet sig for Hans Piber og hans parti, som omgikkes med adskillige usømmelighed, svarede først:

Han troede det mest for løgn, turde ikke sige noget derfra, fordi han vidste ikke enten det var sandhed eller løgn.

Dernæst fremstod Tøger Nielsen ibid. vandt og bekendte således, at han kunne ikke nægte, at Johannes Pedersen havde bekendt for ham, at Niels Clausen var ihjelskudt udi eller ved Benborg. På hvad sted eller tid det var Nis Pedersen sagde det til ham kan han sig ikke erindre.

Nis Pedersen sagde samme tid til Tøger Nielsen, at han skulle holde det ved sig selv, thi han det ikke kunne bevise og befrygtede sig, om det kom iblandt folk efter hans mund, kunne han derfor blive en løgner. Sagde og, at han ikke havde hørt det tilforn.

Blev ydermere af fuldmægtigen tilspurgt, om han egentlig kan sige med sandhed, om Nis Pedersen sagde til ham, at Niels Clausen eller Niels tyv blev ihjelskudt ved eller udi Benborg, og om Nis Pedersen ej sagde Niels tyv og ej Niels Clausen, svarede:

Han nævnte nok Benborg. Hvilket af begge det var, enten han sagde Niels tyv eller Niels Clausen, det kan han sig ikke så lige erindre, kender ikke samme person.

Niels Pedersen af Hjortvad fremstod for retten og vandt, at han og Nis Pedersen ibid. gik ene to udi Ribe Kær, i den tiden de bjergede hø og ville gå hjem en aften ca. 2 år forleden, førend sagen kom i proces, da sagde Nis Pedersen:

At tyven skal være ihjelskudt, over ved eller udi Benborg. Da tilspurgte han forne Nis Pedersen, hvor har du fået det at vide, da svarede han ham: At Johannes Pedersen sagde ham det i sin toft vesten sin led dør, en aften han var drukken.

Niels Pedersen sagde, at han aldrig havde hørt det tilforn, førend Nis Pedersen sagde ham det, og ydermere forklarede, at han aldrig havde set samme person som blev ihjelskudt, førend han engang kom fra kirken, da kom han med sin moder, og kørte vesten ad.

Niels Pedersen sagde, at han ikke hørte andet om ham, men de kaldte ham tyv, indtil sagen kom i proces. Vidnet sagde, at han ikke turde sige det efter, fordi han ikke vidste enten det var sandt eller løgn, og han holdt det ikkun for en snak.

Derpå for retten fremlagde fuldmægtigen først en udskrift af protokollen, holden på det kgl. amthus i Haderslev den 8. juli næst afvigt, dernæst Nis Pedersens bekendelses viden af Hygum Præstegård den 7. og 8. juli 1704. Item en ekstrakt af Kalvslund Herreds tingbog den 29. aug. 1704. Desligeste en udskrift af do. protokol den 7. aug. næst forleden.

Alt af anordnede sætteskriver udi sagen videmeret, som han begærede retten må være til bekendelse. Derpå fremlagde og fuldmægtigen et udtog af itzige dags dato.

Derpå fremstod Nis Pedersen selv personlig i retten og erbød sig sin højeste saligheds ed at gøre, således i sandhed at være, som udi sit indlæg angående beskyldningen har proponeret, og endda ydermere, om dommeren eragter med alle de omstændigheder, som kan optænkes eller forelægges til den ende, at han ved sig fri udi alt som han er skyldt for, fuldmægtigen såvelsom Nis Pedersen kraftigst påstod, at den i retten blev imodtaget, på det sligt engang kunne ophøre, og ikke til sin gårds forsvarelse føres videre omkostning.

Anwalt hr. Mathias Lange protesterede i kraftigste måde imod denne eds frembydelse, vil formode at de gunstige dommere, ham og ej heller det tilsteder. Holdt efterdi den ved dokumenterne som udi retten er produceret, findes så lyst og klare, at man ej behøver hans ed.

Hr. herredsfoged, på begge parters indgivende svarede, at han i dag ikke tilsteder Nis Pedersens ed, thi det var lige for han sig selv for sagen ville befri, men når han får dokumenterne under hånden og dem med flid igennem set, så vil han kunne der udi således som han for sin høj øvrighed agter at ansvare.

Daniel Phillip ville dog formode, at Nis Pedersens ed, imod så løse usandfærdige beskyldninger, om ikke i dag, da dog en anden dag efter rettens behag her i retten vorder tilladt, når som helst de gunstige dommere sagens valter af dokumenterne nærmere har eftergransket, da befindes skal, at Nis Pedersen ej er overbevist nogen skyld eller sag.

Imidlertid for at korte processen og en endelig dom med det snareste kunne fås, ville han ikke begære nogen delation til udtog af velbemeldte hr. Mathias Langes i dag fremlagte replik at besvare, såsom den ikke udkræver nogen vidtløftighed, efterdi det er ikkun præsumptioner og relationer uden lovlig bevis.

Ikke desto mindre, erindrede retten til gunstigste tanke følgende:

1. Man tror vel at dommerne såvelsom alle andre retsindige, ikke kan sige eller holde for, at hvis disse bemeldte udædiske folk har sagt om Nis Pedersen, skulle være sandt, kan da en uskyldig mand, om end skønt han måtte være mistænkt, nægtes hans saligheds ed, til sin æres befrielse, som her så ubillig søges, minder forhåber ved endelig dom, kunne ham til præjudice, thi da kunne med blot (?) beskyldninger og præsumptioner, under han sag vanvid, og man ej vise når en ærlig mand kunne have sin ære og gode rygte eller uskyldig blive den givet.
2. Ses det vel, at Nis Pedersen ikke har fordulgt sit sandheds vidne i sagen, såsom han mere end længe højlig til sandheds opkomst har været assisterlig, idet han uden stævnemål eller nogen anordnet herredsting, har indstillet sig, nemlig i Hygum Præstegård at sige sin sandhed, så replikens omstændigheder i denne post, ej har findet nogen sted.
3. Citanten ville vel gøre disse misdædiske folk deres beskyldninger, det meste muligt til overensstemmelse, mens ... som selv ved demonstration oplyser, hvad kraft er det da af at bygge på, der dog mest skulle være om pengene, men kunne de i den post, da der aldrig af kontraparten er blevet eksamineret, kontradicere hinanden, hvor meget mere, ja til fast intet ville det have blevet.

Om man nu kunne have haft sine nødtørftige quæstioner til dem, ræson ikke et af dem taler et ord over, når og på hvilken sted Nis Pedersen skulle have fået pengene, ej heller om han har fået dem på to, tre á 4 gange, da de igen har fået vederlag af ham mindre forklare, at de alle trende samtlige på en eller flere gange, har været med og øjensynlig ses, at han fik pengene eller hvorfor det er sket, er det ikke da ganske uvitterligt (?) og som intet i sig selv.

Dog ses det lige som Nis Pedersen byder ed på af Sidsel Pibers beskyldning, at hendes mand Hans Piber var Nis Pedersen dem skyldig, uanset hun reserverer 10 rd., som er usandt, og når sådant konsideres at hun går imellem Johannes Pedersens og Hans Pibers beskyldninger, og gør forklaring om gælden, så er det ej ikkun en beskyldning, og sådant er intet, pro resto refererer mons. Daniel Phillip sig til Nis Pedersens fremlagte og aflæste ed, samt tilbudne ed, under forordning, at dommerne derpå reflekterer om en forsvarlig kendelse i sin tid.

Anwalt hr. Mathias Lange eragtet unødvendig til denne på Nis Pedersens vegne, vidtløftig i rette ... at svare, såsom nok som til forne er ...piteret og udi fremlagte indlæg er anført, hvorfor han skyder sig til de fremlagte indlæg dermed de derhos påberåbte dokumenter, formenende at de er så lys og klar, at den gunstige dommer ej skal have betænkende, at kende og dømme udi samme sag, som han tilforn begæret har, og hermed submitterer sig til doms, og stiller det til den gunstige dommer, betænkende når han den vil afsige, angående Nis Pedersens tilbudne ed, forbliver han ved sit forrige svar. Og begge parter submitterede sig til doms og indtil videre i denne sag at fremlægge.

Anwalt hr. Mathias Lange har forrige tingdag imod Hans Andersen af Stensbæk, sin beskyldning indgiven, og derfor i dag begærer at fremlægge hvad han derpå vil svare.

Terman Knudsen af Kærbølling, af hans højgrevelige excellence vores højbydende hr. amtmand forordnede defensor for Hans Andersen af Stensbæk, begærede nogle vidner afhørt, angående Niels Clausens døde legeme, da det på Lille Knorborg mark blev opgravet og af hvem det er begæret at de skulle følges med. Item om de hørte at Hans Andersen efter den døde var opgravet viste Jørgen Piber fanden i vold. Og om de så at Hans Andersen gav Jørgen Piber nogen penge.

Derpå indstillede og for retten, Tøger Nielsen, Niels Pedersen Lund og Nis Pedersen i Hjortvad, og Hans Pedersen af Kastbjerg og efter aflagte højeste ed vandt:

1. Angående det hvem der havde begæret af dem, at de skulle følges med til det sted, som den døde var begravet, derom har de tilforn vundet, og findes udi tingbogen indført, derfor behøves ikke at de nu atter derom skulle vidne.
2. Om de hørte at Hans Andersen viste Jørgen Piber fanden i vold, svarede:

   Nej, de hørte det ikke.

3. Og heller så de ikke, at Hans Andersen gav Jørgen Piber nogen penge.

Bertel Hansen af Hjortlund for retten vedstod endnu ligesom tilforn, at han sin part af det opgravede Hans Piber selv efter sin bekendelse udi Haderslev har bekommet. Og vil for den på ham kan tilkomme, og er solgt til Morten Troelsen i Kærbøl, der får så ... ham muligt være kan, vil han gøre Morten Termansen fornøjelsen. Hr. anvalt forblev ved sin forrige irettesættelse, og ser ikke, at denne hans tilbud mod Morten Termansen at fornøje, kan liberere ham for den straf som ... så klarlige tilholden, submitterer sig derfor til doms, og formoder den gunstige dommer her i de kender og dømmer hvad ret er.

Bertel Hansen formener at blive frikendt når han gør Morten Termansen fornøjelse for den part han af hans sølv har bekommet.

Anvalt hr. Mathias Lange eragter unødig at svare til Morten Termansen af Kærbøl, i dag udi retten indlagt indlæg som alene består udi hjælp (?) rede og udflugter, såsom sagen i sig selv er lyst og klar, og ej kan nægtes han er af Hans Andersen og Bertel Hansen har tilforhandlet sig det førhen specificerede sølvtøj, som ej havde magt og myndighed det at sælge og afhænde, eftersom de sig sligt på en ulovlig og usømmelig måde har til praktiseret, thi førhen det var Hans Pibers sølvtøj, så ... af sig selv, at det hans kgl. majestæt fisco tilhører.

Og kunne Morten Termansen og enhver nok som vide at hverken Hans Andersen eller Bertel Hansen kunne have så samme stykker sølv at sælge, med mindre at de det på en ubrugelig måde havde sig til praktiseret, såsom de foruden det sad betrægte (?) folk og enhver her udi herredet velvitterligt er, at den tid det solgte sølvet, da var den piberske sag og Hans Andersen tillige med andre ..., formoder derfor den gunstige dommer giver mit hørige indlæg bifald og dømmer som førhen begæret er, submitterer sig dermed til doms, med al rettens forbehold.

Niels Mortensen på sin fader Morten Termansens vegne sin skrift herefter begærede, og vil til første ting derpå være. Hans Røpstorf af Vimtrup erbød sig at skaffe de sølvknapper til stede, som han søges for.

Stævningen som over sr. Christen Jessen og sin kones datter madame Wachatius er forhvervet, var lydende ord efter andet som følger:

Kære majestæt til Danmark og Norge bestalter herredsfoged udi Nørre Rangstrup Herred, og af hans højgrevelige excellence min højbydende hr. amtmands højbetroede fuldmægtige udi den piberske sag, og hvad deraf dependerer, forordnede dommer på Kalvslund Herredsting, jeg Trouls Bertelsen i Roost, gør hermed vitterligt, at for mig har velædle hr. regimentsskriver sr. Anders Raschs fuldmægtige sr. Daniel Phillip Rasch andraget, hvorledes han på rytterbonden Nis Pedersens vegne i Hjortvad, agter at føre nogle vidner til Kalvslund Herredsting førstkommende den 21. august, angåendeat forne Nis Pedersen ej skal have lagt nogen dølgsmål på den løse snak som han først havde hørt om Niels Clausens mord, som Hans Piber eller sit selskab på ham har begået, enten for afgangne ridefoged sal. hr. Joachimus Wachatius eller andre, som han det skal have kundgjort, hvor udi forne Nis Pedersen ovenbemeldte tid på Kalvslund Herredsting sin korporlige ed agter at vil deponere, samt på den erklæring han i dagudi retten gjort har, til den ende stævnes og kaldes til forne tid og sted velbemeldte hr. ridefogedens enke madame Wachatius med hendes kære fader sr. Christen Jessen, som hendes rette lavværge at møde, om de noget derimod vil have at sige.

Actum Kalvslund Herredsting den 7. aug. anno 1705. Trouls Bertelsen

Samme stævnings afhjemling er tilforn indført.

Følger herpå Nis Pedersens erklæring på hr. sachwalters beskyldning, og var lydende ord efter andet som følger:

Velædle hr. herredsfoged

Til den erklæring med videre, som ej tillige ved min forsvar kgl. majestæts regimentsskriver velædle Anders Hansen Rasch's fuldmægtig i dag fjorten dage her i retten imod de insinuerede beskyldning og formeninger i denne sag, gjorde og fremsatte refererer jeg mig for det første, dernæst til rettens illustration og gunstig ...høring, opponerer mig imod delinqenternes, nemlig Johannes Pedersens, Sidsel Pibers og Hans Pibers løgnagtige beretnings beskyldning, for så vidt mig angår i følgende punkter:

1. At Johannes Pedersen skal have bekendt, det jeg skulle have rådet til at de skulle begrave den dødes legeme på Kalvslund Kirkegård, da gammel Hans Piber skal have givet ... at de skulle kaste det i Skodborg Å, samme som dog såvidt beskyldningen i dag 14 dage angår, stridig er ganske usandfærdig af mig aldrig tænkt eller sagt, der og kan tages fortænkt i det jeg som kirkeværge til bemeldte kirke ... slig ukristelig forhold tilstod, som om så havde sket, nemlig grave en opkastning på kirkegården øjensynlig var gjort, ingenlunde kunne have blevet fortiet, derfor og uden ydermere disput falder af sig selv, at så lidt som ... formenes at rådet er fulgt, så lidt er den og nogensinde af mig gjort.
2. Med den videnskab om Niels Clausens legemes begravelse i mosen, er af lige forhold, hvorom jeg ved gud aldrig hørte et ord af hans mund ...
3. Er det ej mindre hans løgnagtig fiktion, om de 23 rd., som han siger jeg for mordet at dølge, skulle have bekommet, hvilke jeg dog i så måde, hverken af ham eller ovenbemeldte hans ... er anbudet, begæret at tage eller benammet var, som og gud forbyde mig med videndes vilje skulle have gjort, mens de penge som jeg af Hans Piber har bekommet har jeg fået for dethan var mig skyldig, sær i en og anden måde på adskillige tider, som jeg havde ... nok for at liste mig til, inden jeg samme fra den løgner og bedrager kunne få.
   At Johannes Pedersen ... Hans Piber har haft den mening, som af Johannes' beskyldning folio 6. art. 26 kan erses, at da jeg fik min betaling for hvad Hans Piber var mig skyldig, bekom jeg penge for at tie mordet, sådan kan jeg ikke til, som og alle retsindigge vel kan påskønne, holdt jeg dens mening (?) ej vidst, mens derved åbenbares jo desto mere deres ... og bedragelig førte imod ærlige folk, som af ... løb over aller bredder, ellers mortificeres det i alt, når mit udgivne vidne i Hygum Præstegård den 7. og 9. (?) juli 1704 tages i observation, idet jeg har afvundet alt hvad mig i sagen om mordet vitterligt var, ja det kan og formenes af mit gensvar på den 3. interrogatoria, som til mig på Kalvslund Herredsting den 29. aug. 1704 er gjort, idet jeg har rådet Hans Andersen i Stensbæk til, om han vidste noget om den døde Niels Clausen som der ønskedes om, han da det skulle åbenbare, deslige kommer de i dag forsvar hvad vidnesbyrd mig og mærkelig til liberation, så at ... eder retdømmende judicium kan stille for sagen at jeg ikke er den som jeg beskyldes for, der har lagt dølgsmål på hvad jeg i ovenbemeldte måde af Johannes så løselig hade hørt, som jeg ej vidste enten for sandhed eller løgn at kunne holdes, såsom man ej kunne mærke, han eller Hans Piber for med sandhed, eller under hvad pratiquer han sådant sagde, men at der påstås, at jeg samme skulle have sagt til min øvrighed, finder jeg for ingen lov pligt, helst jeg intet af mordet i sig selv

Nis Pedersen har et indlæg. Hjortvad 21. aug. 1705.

Nis NPS Pedersen

Noter

Side ??