Kalvslund 1778 Peder Nielsen ¼ fæstegård

Version fra 11. mar 2015, 03:27 af Hp (diskussion | bidrag) Hp (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
1.

Da jeg Niels Lauridsen ikke kunne formå at drive eller forestå min påboende fjerdepart fæstegård, så har jeg som mig syntes ret og bedst at være overladt samme til min ældste søn Peder Nielsen, ligesom den står og er udi Kalvslund herred og sogn og by beliggende, med husbygninger, sæd, gøde, besætning og boskab, levende og dødt, intet undtagen i nogen måde; men samme liden fjerdepart fra nu af skal tilhøre bemeldte min ældste søn, såvel som kone og deres arvinger.

2.

Lover og forpligter jeg Peder Nielsen for mig og efterkommere på stedet at betale al den derpå hæftende gæld, samt fra dato af præstere praestanda, så vel som at give mine søskende det de med rette kan tilkomme, hvilken vores forening er som efterfølger, nemlig.

Til min broder Michel Nielsen, sidste Helligtrekongersdag 15 år gammel, med formynder Hans Andersen i Kalvslund, når han har opnået hans 21 års alder, at give ham al fædrene og mødrene arv 100 rd., skriver et hundrede rigsdaler, såvel som og kiste og klæder, ligesom jeg selv førhen har bekommet det i alle optænkelige måder, og så længe min benævnte broder bliver hos mig gående, lover jeg for mig og mine og at holde ham vedlige, med klæde og føde, så han aldeles intet skal mangle, samt dertil så længe han er uden ægteskab, skal han om Gud ville lægge ham svaghed på, have tilflugt til mig og gårdens besiddere med pleje og tilsyn.

Og til min søster Mette Kiestine Nielsdatter, som er gift med Hans Andersen 50 rd., skriver et halvt hundrede rigsdaler, som hun allerede har bekommet, så vel som og kiste og klæder, samt 20 rd. i stedet for hendes seng, hvor over hun ikke mig eller stedets besiddere enten i fædrene- eller mødrenearv det ringeste i nogen måder har at fordre.

3.

Så længe vi kan komme overens med hverandre nyder min fader Niels Lauridsen fri klæde og føde til nødtørft ved gårdens besidder, og imidlertid er vi hverandre behjælpelig med råd og tilsyn efter evne, men når min fader Niels Lauridsen bliver anderledes sindet, og forlanger at være for sig selv, lover jeg Peter Nielsen for mig eller hvem stedet i fremtiden måtte bebo, at give min kære fader til aftægt som følger:

  1. 3 fag hus således istandsat at det med skikkelighed kan bebos samt fornøden kålgårdjord, som altid holdes vedlige.
  2. Årlig 13 skip rug, så tør som det behøves, 5 skp. malt, 1 skp. byggryn, 1 skp. mel ditto og 2 skip boghvedegryn, den halve del om martini og den halve del om majdag, så og om jul 16 pund tør flæsk, item 12 læs tørv og 3 læs klyne, og til humle og salt 3 mark dansk.
  3. Tager aftægtstagerne med sig en god seng, samt og årlig en hørgarns skjorte, 2 får som stedse nyder fri foder og græsning, såvelsom og at udtage den næstbedste ko, som nyder benævnte vilkår ved stedets bedste; som altid holdes vedlige, og når koen ikke længer giver mælk skal han daglig nyde en halv potte mælk til den bærer, samt boskaber inden døre, så meget som fornøden gøres.
  4. Er aftægtstageren fri for offer og ekstraskat, som stedets besiddere betaler, og kornet fri til og fra mølle, samt og heste med vogn til kirke og købstad, når han det behøver.
  5. Og når han ved døden afgår, hjemfalder al aftægten til gården, samt alt hvad aftægtstageren sig efterlader, undtagen hans livs- og gangklæder, som deles i tvende lige dele, imellem mig og min broder Michel, hvorimod jeg eller stedets besiddere lader ham kristsømmelig begrave efter sognets skik og brug, og udi påkommende svaghed, at gå ham til hånde med fornøden opvartning og tilsyn.

Det bemeldte kontrakt og forening er af os i venlighed indgået, og herefter agtes at holdes, bevidner vi med vores hænders underskrift, og tillige ombedet rettens betjente samme med os til vitterlighed at underskrive.

Da nu på så måde jeg Peder Nielsen har fået 2 steder i besiddelse, det ene af min svigerfader og dette min egen fader; så tilstår jeg at i følge af en rentekammerets anordning af 24. marts a. c. jeg ved kongelig bøders straf og i fæstebrevet truede fæstes … er forbuden, ej at blande disse 2 steder sammen, eller at bringe under ét. Tværtimod skal jeg holde landerier til disse steder afsondret ved skel og vedbeholde bygninger, ligesom til separat bedrift.

Hygum Ting, 15. okt. 1778.

Niels Lauridsen Peder Nielsen Hans Andersen
Til vitterlighed H. Daue Til vitterlighed S. Simonsen

Noter[redigér]

Side 360-361. Album