Hjortvad 1770 Anders Nielsen ½ gård udskiftning
Hjortvad bymænds imellem sig oprettede kontrakt ang. udskiftning.
[redigér]
Underskrevne bønder og beboere i Hjortvad by, Kalvslund sogn, nemlig Peder Jørgensen, Niels Pedersen, Hans Jepsen og Hans Jacobsen, alle selvejere under Riberhus Amt og Birk, samt Mads Sørensen og Anders Nielsen, begge under Haderslevhus Amt og Kalvslund Herred, kendes og hermed tilstår, at vi efter foregående aftale og forening af og de den 30. okt. 1769 af vedkommende rettens middel med syns- og sandemænd tagen synsforretning angående indmeldte Anders Nielsens udskiftning og hans gårds bygnings udflyttelse fra de øvrige bymænd, til de længst fra byen liggende jorder, have med begge amters høje øvrigheders konsensus, og på deres forventende høje ratifikation, udi overværelse af rettens middel, indgået og oprettet efterskrevne kontrakt og forening og det således som følger:
Frastår og aftræder Anders Nielsen hans hidtil hafte halve gårds anpart jorder og grund af agerland og hede, til deling imellem de øvrige bymænd.
Hvorimod Anders Nielsen derfor er tillagt vederlag af det længst fra byen liggende land og jordsmål af agerland og hede, hvilken vederlags jord således som det ved førbemeldte tagne synsforretning er befunden og beskreven, samt afdolet har sin strækning som følger, nemlig først ved Kalvslund Mark, nogle skar sønden landevejen, er opkastet en dole, derfra går skellet eller linjen til øster, tværs over imellem Vejvang, og skrå over Kilervang, lige over Holmshede, til den opkastede dole i sydøst hjørnet af Anders Nielsen ommeldte vederlagsjord, derfra lige til nør, til en opkastet dole, norden landevejen og derfra i lige linje til Villebøl Mark, hvor skellet ej endnu er afdoelet, hvilket Anders Nielsen selv med Villebøl mænd afgør, derfra følger vederlagsjorden med Villebøl og Kalvslund markskel, på nør og vestre side af Anders Nielsens ommeldte vederlagsgrund.
Da Anders Nielsen og de øvrige 5 beboere har afstået hans anpart af det engbund sønden og norden byen, som kaldes Kattskæg, så er han derfor under førnævnte afdolede jordsmål givet vederlag af jord til 10 skipper sæd, sønderst i vederlagsjorden beliggende.
Videre afstår Anders Nielsen til de øvrige bymænd og til deling imellem dem, hans hidtil hafte 10. part af den såkaldte Guldschnapgårds jorder af fælled og agerjord, item. tørvegrøft og lyngslet.
Hvorfor ham derimod er tildelt, som vederlag et stk. jord og grund bestående af agerland og hede, som er beliggende østen for førbemeldte hans halve gårds jorder, ham tildelte vederlagsgrund, og strækker sig fra den derpå førhen berørte sydøst hoveddol til nordøst til forne imellem den østerste og næst østerste udpløjede ager, ved sønder ende, og lige frem til Villebøl Mark, hvor ingen skeldol er, hvor Villebøl og Ravning Mark gør skel på nørre side hen til vederlagsgrunden for den halve gårds jord, hvilket sidste vederlag, for den 10. part af Guldschnapgård, som således for sig selv er afdelt, og afdolet, Anders Nielsen skal være pligtig, at dyrke og drive på samme måde, som de øvrige bymænd driver og dyrker Guldschnapgårds jorder.
Mens dersom før bemeldte Guldschnap halve gård som byen alene har i fæste og andre Haderslevhus Amt opføres om kort eller lang tid imod rette skulle skulle flytte fra byen eller deres nu besiddende steder, skal Anders Nielsen eller efterkommere være pligtig igen at aftræde deres vederlag, ham nu er tildelt, for hans 10. part af samme Guldschnaps halve gård, som da igen tilfalder de øvrige beboeres steder, uden at han deraf nyder nogen lod eller del, da Anders Nielsen imidlertid fremdeles, så længe de have Guldschnaps gårdens jorder betaler hans andel skatter og udgifter af den 10. part som førhen.
Ligesom det og forstår sig selv, at Anders Nielsen fremdeles betaler hvad skatter og udgifter, som af hans halve gård svares og udredes bør.
Dersom Anders Nielsen forlanger den ham tildelte vederlags jord indgrøftet fra de øvrige bymænds, skal han være pligtig selv at indgrøfte den halve del og bymændene den anden halve del, men sker det formedelst bymænds kreaturs overgang, da indgrøfter han ikkun den 6. part og ej heller mere, om bymændene vil have indgrøftet, med mindre skade af hans kreaturer er dem tilføjet, da han skal indgrøfte det halve, der alt er at forstå, så længe de 5 beboere har deres jorder sammen.
Imidlertid bliver straks (en) af beboerne sat de fornødne skelsten og mærker om det Anders Nielsen tildelte vederlagsjord, på de steder som er afdolet, og førhen benævnt.
Indmeldte udskiftning skal straks iværksættes dog at enhver, såvel Anders Nielsen som de øvrige byens beboere, bruger sine nu havende landerier til kærvens udbrug, samt imidlertid at have fælledsgræsning, men ej længere.
I det øvrige beholder Anders Nielsen fremdeles hans engeskifter og klyneskær, som han hidindtil har haft, siden samme førhen er afskiftet.
Så skal Anders Nielsen og være berettiget årlig at have 3 læs skrøb og 1 læs lyng på de steder på byens grund, som de øvrige bymænd selv tager til brændsel.
Hvad Anders Nielsens halve gårds bygnings udflyttelse fra byen til vederlagsjorden angår, da skal han dermed gøre begyndelse i dette år, når kornet er inde, og have den ganske bygning udflyttet inden 1772 års udgang, og nyder Anders Nielsen ej videre hjælp til hans bygnings udflyttelse af de andre bymænd end hvad de godvillig vil assistere ham mod, alt efter forud i afvigte år imellem dem gjorte aftale og forening.
Siden Anders Nielsen er tildelt 2 tønder sædejord mere, end han ellers kunne tilkomme, i stedet for hans halve gårds jord, hvilket jord i den søndre del af den ham tildelte vederlagsjord, hvor halvgården er beliggende, og hvorfor Mads Sørensen beholder Anders Nielsens toft og byggested, samt for det øvrige deraf giver Mads Sørensen selv Anders Nielsen vederlag.
Så skal de 4 Riberhus beboere derimod være berettiget og tilladt forlods at udtage jord til 2 tønder sæd, af den lod Mads Sørensen kunne tilfalde af Anders Nielsens halve gårds jord, der skal være af lige så god jord som til Anders Nielsen er overladt, førend den øvrige deling sker imellem dem og Mads Sørensen, og uden at denne sidste skal have nogen del i bemeldte 2 tønder sæds jord.
Endelig forstår det sig selv, at siden de 4 Riberhus beboere er selvejere, og besidder deres gårde og jorder med ejendomsret og de af sådan deres ejendoms jord har konkurreret til det vederlag Anders Nielsen for hans halve gårds jord er tildelt, så skal den andel jord de indtægter (?) ved deling tilfalder af Anders Nielsens halve gårds jorder, bestandig tilhøre dem og deres steder med ligeså fuldkommen ejendomsret, som deres øvrige ejendoms jorder og de have magt at gøre dem samme så nyttig som de selv bedst ved, vil og kan.
Sluttelig i henseende til delingen af Anders Nielsens fratrædende halve gårds, samt hans 10. part af Guldschnapgårds jorder, imellem de øvrige bymænd, da bliver samme deling af dem selv forordningsmæssig og som førhen meldt på retteste og billigste måde besørget og forrettet det snareste og gørligt er, og om det skulle behøves, antager de dertil en kyndig landmåler.
At forestående kontrakt og forening således af os er indgået og sluttet til uryggelig efterlevelse, på alle sider, det bliver ikke alene med vores underskrift bekræftet, mens endog af de overværende begge siders rettens betjente og med havende mænd, til des mere stadfæstelse undertegnet.
Hvorefter denne kontrakt, som in duplo er forfattet og den ene udfærdiget på Kalslund-Frøs Herredsting på behørig stemplet papir, [1] underdanigst indstilles til begge amters høje øvrigheders nådige ratifikation.
Actum Hjortvad, den 16. marts 1770 og ekspederet på ting Hygum d. 20. marts 1770.
[redigér]
Vorstehende Kontrakt wird sowie er die Haderslebener Untertanen und hohes Gebäude Ausrückung angeht, kraft dieses von mir p. t. Amtmann ratifiziert und bestätiget.
Hadersleben Amthaus, den 3. April 1770. F. v. Klingenberg (L.S.)
[redigér]
Ligeledes bliver denne kontrakt på Riberhus Amts vegne hermed ratificeret og lader vedkommende Riberhus Amts beboere i Hjortvad samme til deres sikkerhed i eftertiden, ved Riberhus Birketing læse og protokollere.
København, den 10. april 1770. Hans kongelige majestæts til Danmark og Norge p. p. stiftsbefalingsmand over Ribe Stift og amtmand over Riberhus Amt.
Forestående er læst for retten på Riberhus Birketing onsdagen den 25. april 1770.
Noter[redigér]
№ 2-90. Album
