Åkær Len

Version fra 14. mar 2015, 02:54 af Hp (diskussion | bidrag) Hp (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

wp:Åkær (Hads Herred).

Åkær[redigér]

Muligvis fra gammel tid en af kongens faste borge, men uden nogen større administrationsområde. [1] [2] [3] [4]

1340 Markvard Rostrup[redigér]

Også skrevet 'Ratzstorp'. Søn af Gotskalk Rastorf i Holsten. Gift med Cecilia Laurensdatter, datter af Laurids Trugotsen og Kirstine af Gylling (Hovedstrupgård, nu Rodsteenseje). [5] [6] [7]

Omtalt 1328 i Lybæk. Ejede 1335 Sejlstrupgård ved Hjørring. [8] [9]

Var 1340 holstensk ridder og Johan af Holstens foged på Skanderborg Slot ved Niels Ebbesens fald, og i forliget samme år med Valdemar Atterdag bestemtes han måtte beholde sit gods i Nørrejylland, deriblandt vistnok Åkær.

Nævnt 1353 i forliget ved Vinningå.

1386 Claus Markvardsen Rostrup (-1398)[redigér]

Muligvis kun medejer sammen med sine søskende og vist død 1398.

  • Laurids Rostrup, 'af Åkær'

1398 Åkær Len[redigér]

Århus Bispestol tilskødedes senest 1398 Kjærsgård, Svinballe og Åkær af Rostrup-arvingerne.

Ved reformationen 1536 lagdes Hads Herred under Århusgård Len (Århus Bispegård), som blev en kongeligt hovedlen, og fra 1548 hørte herredet under Åkær Len, der blev et selvstændigt len, bortset fra 1580-1588 og 1597-1650 da herredet hørte under Skanderborg Len.

1460 Gunde Nielsen Lange (-1477)[redigér]

Søn af Niels Thomesen Lange til Lydumgård, som han arvede. Gift med Bege Madsdatter Gjordsen fra Solvig. [10] [11] [12] [13]

Blev 1442 bispelensmand til Trøjborg Len og senere høvedsmand til Riberhus Len. Nævnt 1460-1470 til Åkær Len. Var 1468 rigsråd og havde Varde og Vester Horne Herred (med Lydumgård) i pant (indtil 1472).

Begravet i Varde.

1486 Niels Gundesen Lange (1430-1511)[redigér]

Gift med Anne Nielsdatter Rosenkrantz (1443-1535). [14] [15] [16]

Var 1467 ridder, blev fanget 1471 i Slaget ved Brunkebjerg, var 1486 befalingsmand på Åkær. Havde desuden Varde by i pant og muligvis Trøjborg og var rigsråd.

Begravet i Gråbrødre Kloster, Ribe. Enken havde Vilstedgård i pant, muligvis i Himmerland.

1548 Evert Nielsen Bild (-1567)[redigér]

Søn af Niels Evertsen Bild og Berte Eggertsdatter Ulfeldt, Ravnholt på Fyn. Gift 1549 med Vibeke Clausdatter Podebusk (-1596). [17] [18] [19] [20]

Blev 1553 befalingsmand på Steinvikholm i Trondheimsfjorden. Kæmpede 1563 mod Claude Collart under den Nordiske Syvårskrig, måtte opgive Steinvikholm, men vandt den tilbage efter at have hentet forstærkning i Bergen.

Såredes 1565 i slaget ved Svarterå. Forlenedes 1566 til Odensegård mm. på Fyn, udnævntes til admiral og var 1567 ved at udruste en flåde mod svenskerne, men døde i Kastrup på Amager.

1553 Jørgen Mortensen Barnekow (-1567)[redigér]

Søn af Morten von Barnekow og Anna von Krakewitz til bl.a. RalswiekRygen. Gift med Anne Clausdatter Ravensberg (-1565), datter af Claus Eriksen Ravensberg til Erholm på Vestfyn. [21] [22] [23]

Overtog vist 1557 Kjellerup Hovedgård. Fortsatte 1558 som dronnningens lensmand.

Begravet i Århus Domkirke. Barnløs. [24]

1558 Dronning Dorothea (1511-1571)[redigér]

Enkedronningen tog efter sin mand Christian 3.'s død 1559 ophold på sit livgeding Koldinghus, hvilket Åkær også var. Lod Sønderborg Slotskapel indrette. [25]

1567 Claus Ottesen Huitfeldt (-1590)[redigér]

Søn af Otte Clausen Huitfeldt og Barbara Eriksdatter Blå til Berritzgård ved SakskøbingLolland.

Gift med Dorte Joachimsdatter Beck, datter af Joachim Lassen Beck og Anne Jacobsdatter Ravensberg til Førslevgård ved Næstved. [26] [27] [28]

Ejede Krumstrup ved Ryslinge.

1571 Birgitte Trolle, f. Mogensdatter Gøye (1511-1574)[redigér]

Datter af rigshofmester Mogens Gøye og Mette Bydelsbak og søster til Elline Gøye. Gift 1544 admiral Herluf Trolle. [29] [30]

Parret havde bl.a. Hillerødsholm, som de mageskiftede med Skovkloster (Herlufsholm).

1572 Christen Hansen Munk (1522-1579)[redigér]

Søn af Hans Pedersen Munk Lange til Krogsgård. [31] [32] [33] Gift med Else Truidsdatter Ulfstand (-1565) og som enkemand gift med Dorthe Mogensdatter Gyldenstjerne (-1583).

Fik 1549 Hamar og senere andre mindre len i Norge. Blev 1556 statholder i Norge og lensmand til Akershus, som han forsvarede under 18 ugers svensk belejring, men byttede 1572 til Åkær Len. Ejede Tåbdrup eller Toberupgård ved Haderslev.

Død på Åkær og begravet i Århus Domkirke. [34]

1580-1588 Skanderborg Len[redigér]

Åkær hørte 1580-1588 under Skanderborg Len.

1588 Christen Albretsen Skeel (1543-1595)[redigér]

Født på Børglum Kloster som søn af Albert Andersen Skeel, der da lensmand der og senere til Bøvling Len, og som havde Hegnet i Salling, Fussingø ved Randers, Hammelmose ved Børglum og Smerupgård på Thyholm, hvilke Christen overtog. [35] [36] [37]

Gift 1570 med Margrethe Ottesdatter Brahe, datter af Otte Tygesen Brahe og Beate Clausdatter Bille, Knudstrup i Skåne, en søster til astronomen Tycho Brahe og til Knud Ottesen Brahe, Engelsholm og Bygholm Len.

Forlenedes 1569 til Bøvling Len, som han 1588 byttede til Åkær. Overtog 1579 Ulstrup ved Langå fra kronen og byggede ca. 1590 hovedbygningen. Rigsråd.

1596 Albert Iversen Friis (1542-1601)[redigér]

Søn af Iver Andersen Friis og Sofie Albertsdatter Glob til Haraldskær og Hvolgård ved Tørring, som Albert overtog. [38] [39] [40] [41]

Gift 1570 med Ingeborg Gyldenstjerne (1546-1591), datter af Christopher Gyldenstierne til Iversnæs (Wedellsborg).

Var fra 1659 forlenet med Sebber Kloster ved Nibe, 1580-1594 og 1597-1601 Riberhus Len, fra 1595 Vestervig Kloster og fra 1596 Åkær.

Død på Riberhus, men begravet i Skibet Kirke.

1597-1650 Skanderborg Len[redigér]

Åkær hørte 1597-1650 under Skanderborg Len.

1650 Henrik Frandsen von Rantzau (1599-1674)[redigér]

Søn af Frants von Rantzau og Anne Rosenkrantz til bl.a. Rantzau og Redingsdorf i Holsten. [42] [43]

Gift med Sophie Gyldenstierne, f. Hansdatter Lindenov (1589-1666), født på Hindsgavl som datter af lensmand Hans Johansen Lindenov (1542-1596) og Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz. Sophie var enke efter lensmand Knud Henriksen Gyldenstierne (1575-1627) til Bergenhus og ejer af Ågård i Thy. [44]

Foretog 1623 en rejse til Orienten. Rigsråd 1649.

Byttede 1660 med Dronningborg Len. Udnævntes 1671 til bl.a. assessor i Højesteret og snart efter til stiftamtmand over Århus Stift.

Ejede Schönweide ved Pløn, Møgelkær, Rosenvold og Jensgård ved Juelsminde og Sem i Norge.

Begravet i Rårup Kirke ved Juelsminde, hvor der er et epitafium for Sophie Lindenov og Knud Gyldenstjerne, der dog er begravet i Bergen Korskirke. Hun var barnløs i begge ægteskaber. [45]

1661 Åkær Amt[redigér]

Åkær blev 1661 givet til arvingerne efter Joachim Gersdorf som erstatning for tabt gods i Skåne.

Åkær Len nedlagdes 1661 og videreførtes som Åkær Amt, med ejeren af Åkær Hovedgård som amtmand.