Grønlandsk militærflyulykke

Under 2. verdenskrig

De amerikanske forsvarsanlæg under 2. verdenskrig i Vest- og Østgrønland hed hhv. Bluie West og Bluie East og lå fra nord til syd:

BW6 - Thule Air Base/Pituffik BW5 - Egedesminde/Aasiaat i sydvesthjørnet af Diskobugten BW8 - Kangerlussuaq i Søndre Strømfjord BW9 - Cruncher Island ved indsejling til S. Strømfjord nord for Kangaamiut BW4 - Marraq (Marrak Point) nord for Fiskenæsset/Qeqertarsuatsiaat BW2 og BW7 - hhv. Arsuk og Grønnedal/Kangilinnguit, vest og øst for Ivigtut/Ivittuut BW3 og BW1 - hhv. Simiutak-øen og Narsarsuaq, vest og øst for Narsaq, ved hhv. indsejling til Skovfjord og i bunden af Eriksfjord

BE5 – Eskimonæs på Clavering Ø (flyttet til Daneborg) BE4 – Ella Ø i nordenden af Kong Oscars fjord BE3 – Scoresbysund/Ittoqqortoormiit BE2 - Ikateq nær Ammasalik/Tasiilaq BE1 - Prins Christians Sund

9. maj 1942 Østgrønland

Et RAF-fly af typen Lockheed B-34 Ventura på vej fra Narsarsuaq til Island returnerede og havarerede ved Tasiilaq/Ammasalik i Østgrønland.

26. og 27. juni 1942 Vestgrønland

My Gal Sal på Commons

Som en del af Operation Bolero var 18 bombefly fra 342d Bombardment Squadron af typen Boeing B-17E Flying Fortress den 23. juni taget afsted fra Presque Isle i USA's nordøstligste stat Maine med mellemlanding i Goose Bay i Labrador, hvorfra de den 26. juni fløj videre mod enten Kangerlussuaq i Søndre Strømfjord eller Narsarsuaq, men kun 10 nåede frem, 5 vendte om og de sidste 3 måtte på grund af dårligt vejr nødlande forskellige steder i Grønland natten mellem den 26. og 27. juni 1942:

• (41-9108) 'Alabama Exterminator' nær Egedesminde/Aasiaat. [1]
• (41-9032) 'My Gal Sal' på Grønlands indlandsis 125 km syd for Søndre Strømfjord
• (41-9090) 'Sooner' i vandet nær Narsaq

I oktober 1964 blev 'My Gal Sal' genfundet i forholdsvis god stand, men med halen brækket af og senere væltede vraget rundt i stærk vind. I august 1995 fragtedes bjærgede vragdele med skib til Tillamook i Oregon og i marts 2000 kørtes de til Cincinnati, hvor restaurering begyndtes og i 2004 var skroget genopbygget. I august 2012 kørtes flyet til New Orleans, hvor det udstilledes på The National WWII Museum. [2] [3] [4] [5] [6] [7]

14. juli 1942 Grønlands indlandsis

Et fly af typen North American AT-6 Texan lettede 14. juli 1942 fra Narsarsuaq, men nødlandede 40 sømil nordøst for basen.

15. juli 1942 Østgrønlands indlandsis

Glacier Girl på Commons

Som en del af Operation Bolero fulgtes de 2 grupper fly 'Tomcat Yellow' og 'Tomcat Green', hver bestående af ét Boeing B-17E Flying Fortress bombefly og 3 stk. Lockheed P-38F Lightning jagerbombefly, på vej fra Presque Isle i USA's nordøstligste stat Maine mod Keflavík den 14.-15. juli 1942, men 300 km fra målet var vejret så dårligt, at de måtte vende om mod Grønland. Piloterne havde muligvis fået udleveret forkert kodningskort til grønlandske vejrmeldinger og fejlfortolke disse, men under alle omstændigheder besluttede de sig for efter 8 timers flyvning og mens de endnu havde brændstof, at nødlande 25 km inde på indlandsisen sydvest for Ikateq-basen. Alle overlevede og efter 3 dage blev de fundet og fik forsyninger, inden de begav sig ud til kysten og blev evakueret.

Flyene fandtes igen i 1992 under 82 meter is og ét af flyene bragtes til overfladen og videre til Middlesboro i Kentucky, hvor det efter 10 års restaureringsarbejde i 2002 var flyveklar igen under navnet 'Glacier Girl'.

• B-17 Flying Fortress (41-9101) 'Big Stoop'
• B-17 Flying Fortress (41-9105) 'Do-Do'
• P-38 Lightning (41-7560)
• P-38 Lightning (41-7583)
• P-38 Lightning (41-7616) 'Princess'
• P-38 Lightning (41-7623)
• P-38 Lightning (41-7626) 'Susie-Q'
• P-38 Lightning (41-7630), restaureret som 'Glacier Girl'

En planlagt transatlantisk flyvning med Glacier Girl påbegyndtes 22. juni 2007 fra Teterboro i New Jersey, hvor en af de oprindelige overlevende piloter fulgte med i et følgefly, men måtte opgives i Goose Bay, hvorfra det efter reparation returnerede.

Der er planer om at hente et fly mere ud af isen.

5. nov. 1942 Sydgrønlands indlandsis

Et fly af typen Douglas C-53 Skytrooper på vej fra Island mod Narsarsuaq styrtede 5. november 1942 ned på indlandsisen.

9. nov. 1942 Sydgrønlands indlandsis

Et fly af typen Boeing B-17F Flying Fortress med 9 ombordværende, som i 2 timer havde søgt efter de savnede fra styrtet den 5. november, mens under en venstredrejning ved passage af en fjeldryg ramte venstre vinge toppen af en gletsjer og flyet styrtede.

10. nov. 1942 Sydgrønlands indlandsis

Et canadisk fly af typen Douglas Boston IIIA på vej fra Goose Bay til Europa nødlandede den 10. november 1942 på grund af dårligt vejr i Narsarsuaq på indlandsisen.

30. nov. 1942 Grønlands indlandsis

Pilot Prichard og telegrafist Bottoms var i et amfibiefly fløjet afsted fra Northland for at finde og hjælpe de nødstedte fra et havareret B-17 Flying Fortress. De reddede 2 overlevende og bragte dem i sikkerhed og vendte dagen efter tilbage for at hente en mere, men forringelse af vejret tvang dem afsted og i kraftig tåge kolliderede de med en gletsjer, hvor alle 3 blev dræbt.

8. dec. 1942 Sporløs forsvundet

Den 8. december 1942 forsvandt 2 bombefly af typen Martin B-26B Marauder på vej fra Narsarsuaq til Island sporløst enten på indlandsisen eller i Danmarksstrædet.

22. dec. 1942 Ammasalik

Et canadisk fly af typen Barkley-Grow T8P-1 fra Maritime Central Airways som havde deltaget i eftersøgningen af B-17 Flying Fortress-flyet i november, var på vej fra Narsarsuaq til Tasiilaq/Ammasalik, men i stærk modvind løb det tør inden og landede på havisen.

De ombordværende blev efter 4 dage reddet af eskimoer, men kom først hjem til Canada efter 4 måneder.

12. jan. 1943 Grønland

Et RAF-fly af typen Lockheed B-34 Ventura havarerede 12. januar 1943 i Grønland.

16. jan. 1943 Narsarsuaq

Et RAF-fly af typen Lockheed Hudson havarerede 16. januar 1943 ved Narsarsuaq.

27. jan. 1943 Grønlands indlandsis

Et fly af typen Consolidated PBY-5A Catalina på vej fra Ivigtut til Narsarsuaq styrtede ned på indlandsisen.

1. marts 1943 Sporløst

2 RAF-fly af typen Lockheed Hudson IIIA forsvandt efter en overnatning i Narsarsuaq syd for Kap Farvel eller måske på indlandsisen.

3. marts 1943

Alle 11 ombordværende omkom, da de den 3. marts 1943 i et fly af typen Consolidated PBY-5A Catalina var på vej fra Argentia i Newfoundland til Narsarsuaq, men ramte et bjerg nordøst for Qaqortoq/Julianehåb.

Efter 2. verdenskrig

De fleste ulykker her har med Thule Air Base at gøre.

21. feb. 1947 Nordvestgrønland

Kee Bird på Commons

De 11 besætningsmedlemmer i et amerikansk spionfly af typen B-29 Superfortress overlevede en nødlanding i Daugaard-Jensens Land i det nordvestlige Grønland 300 km nord for Thule Air Base den 21. februar 1947, efter de fra Ladd Army i Fairbanks i Alaska var sendt på en mission over Nordpolen mod Sovjetunionen. Besætningen evakueredes efter 3 dage og flyet efterlodes i den øde arktiske tundra.

I 1994-1995 foregik et ambitiøst restaureringsarbejde på havaristedet, som kulminerede 21. maj 1995 med et startforsøg der skulle have bragt flyet i sikkerhed, men som gik helt galt, idet der opstod en brand bagerst i flyet, der ikke stod til at redde og udbrændte.

12. sep. 1954 Thule Air Base

Søndag den 12. september 1954 omkom 10 ud af ialt 15 ombordværende, som i et USAF MATS-transportfly af typen Douglas C-124 Globemaster II var på vej fra Thule til Westover ved Springfield i Massachusetts, men styrtede ned kort efter starten.

Allerede 12 minutter efter starten meldte piloten om problemer og returnerede mod Thule Air Base, men 1 km før flyet nåede landingsbanen styrtede det ned.

13. maj 1957 Vestgrønland

Copiloten var den eneste overlevende ud af 3 ombordværende på et United States Overseas Airlines-transportfly af typen Douglas C-54 Skymaster, som fra Broughton Island (ved Ellesmere Island) bragte diesel ud til en række DEW-radarstationer i Grønland og natten til mandag den 13. maj 1957 var på vej tilbage til Narsarsuaq, da flyet ramte et isfjeld i 1800 m højde (Paamiut/Frederikshåb-gletsjeren) og gled mere end 1 km inden det lå stille.

Inden ulykken indtraf havde copilot og reserve-pilot byttet plads mens flyet var i 3,3 km højde for at copiloten kunne lave noget papirarbejde og umiddelbart inden styrtet, skiftede de tilbage igen.

Den overlevende copilot gemte sig i flyets bagende i 12 timer inden redningen nåede frem.

21. jan. 1968 Wolstenholme Fjord ved Thule

Thuleulykken på Commons

De 6 ud af 7 besætningsmedlemmer i et fly af typen B-52 Stratofortress overlevede ved, efter ordre af 1. pilot John Haug, at skyde sig ud med katapultsæde fra 4 km højde nær Thule Air Base, efter at de måtte opgive at slukke en brand i cockpittet og de elektriske instrumenter satte ud, på en mission den 21. jan. 1968 som led i Operation Chrome Dome under den Kolde Krig, hvor flyet var læsset med 3 eller 4 brintbomber da det 5 timer tidligere lettede fra Plattsburgh i det nordøstlige hjørne af staten New York. Det forladte fly styrtede ned på havisen over Wolstenholme Fjord/North Star Bay ud mod Baffinbugten 12 km fra Thule Air Base og eksploderede så der skete en større forurening, dog uden at de medbragte brintbombers radioaktive del detonerede.

Der forelå et større oprydningsarbejde bagefter under ledelse af den amerikanske generalmajor Hunziker kaldet 'project crested ice', hvor der indkaldtes mange danske Thule-arbejdere.

Branden i flyet var opstået i nogle puder, som flyets 3. pilot (sikkerhedsofficer) Alfred Joe D'Amario havde lagt over dyserne i cockpittets varmeapparat, som han selv skruede op for, da det blev for køligt. Under flyvningen havde 2. og 3. piloterne byttet plads og der var derfor ingen katapult til 2. pilot Leonard Svitenko, som ikke overlevede forsøg på at hoppe ud af flyets bundlem.

Eksterne links

• Samtidige aviser (a)

• Omtale i nyere aviser eller medier (n)

• Omtale i bog (bog)