1777 De adelige godser til Slesvig

Version fra 20. mar 2021, 04:12 af Hp (diskussion | bidrag) Hp (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Oversigt Danmarksbeskrivelse  (1777af Nicolay Jonge
Om adelige godser til Slesvig. [1] s. 952-960.

Førend de adelige godser blive anførte er at mærke, at nogle, efter at de er blevne henlagte til amterne, har ganske mistet adelige godsers fortrin og egenskaber, og i fortegnelsen derover ikke mere forefindes. Andre har ingen adelig gård og bygning mere, men andre er delte og adskilte i adskillige mindre godser og gårde, og derfor, så vidt det har kunnet ladet sig gøre, er de her nævnte efter deres nu værende forandrede tilstand. Derimod er og adskillige godser blevne ophøjede til adelige godser.

De adelige godser ligger hist og her i hertugdømmet, og vi vil nu anføre dem på følgende måde efter alfabetisk orden:

Indholdsfortegnelse

Ahretoft[redigér]

Et adeligt gods, liggende i Kliplefsogn imellem Flensborg og Åbenrå; det hørte tilforn som en hollænderigård eller meierhof til det gods Seegård, og blev derfra solgt år 1725. Dette gods tilhører landråd von Thienen, som er herre til de godser Seegård og Maasleben.

Ahrup[redigér]

Beliggende en halv mil fra Åbenrå i Enstedtsogn; det har også været en del af Seegård, indtil år 1725. Nu tilhører det hertug Friderik Kristian til Augustenborg; endskønt kontribution deraf, siden som før, leveres til Seegård, eftersom dette gods står for det fulde plougtal.

Altenhof med Bornstein[redigér]

Af disse ligger det gods Altenhof i Borbyesogn, tre fjerdingvej fra Eckernførde; men det gods Bornstein, som en hollænderigård eller meierhof af det første, ligger i Gettorpsogn. Det tilhører overkammerherre Detlev Reventlau.

Aschan[redigér]

Et ganske lille adeligt gods i Gettorfsogn.

Auenbüllgård[redigér]

Beliggende på Sundeved i Ulderupsogn, tilhører hertugen af Augustenborg.

Augustenborg[redigér]

I Kettingsogn på Als, tilhører hertugen af Augustenborg.

Ballegård[redigér]

Beliggende i Ulderupsogn.

Benschau[redigér]

Ligger i Atzbüllsogn på Sundeved. Det har tilforn hørt til Ballegård, som en hollænderigård eller meierhof.

Biernebek[redigér]

Ligger ved Sliestrømmen i Sisebyesogn, to små milnorden for Egernførde.

Blansgård[redigér]

Ligger i Ulderupsogn i Sundewitt; det tilhører hertugen af Lyksborg. Våningshuset på dette gods kaldes Schönleben.

Böhlschubye[redigér]

Ligger i Angel i Böhlsogn. Dette gods består af én adelig ploug, som blev skilt fra Rost år 1651. Det har nogle privilegerede landerier, hvorudover det tillige er et kancelligods.

Borchhorst[redigér]

Ligger i Gettorfsogn.

Boverstedt[redigér]

Ligger i Ladelundsogn, to mil fra Tønder, er et adskilt gods. I stedet for den adelige gård eller bygning findes nu kun bøndergårde og kathen på dette gods.

Brunsholm[redigér]

Dette gods ligger i Esgrusssogn.

Buckhagen[redigér]

Dette gods ligger i Geltingsogn.

Bülk[redigér]

ligger i Dänischwald ved Østersøen i Dänischhagensogn.

Büstorf[redigér]

Dette gods ligger i Svans ved Sliestrømmen i Riesebyesogn.

Bullsbüll[redigér]

Er et lidet adskilt gods, beliggende i Lecksogn. Det blev adskilt år 1761.

Dampe[redigér]

Dette gods, på hvis herregård er et prædikekapel, ligger i Schwensogn, to mil fra Egernførde.

Dörpt[redigér]

Dette gods ligger i samme sogn ikke langt fra Dampe.

Dollroth[redigér]

Dette gods ligger i Rabenkirchensogn.

Düttebüll[redigér]

Dette gods, tilligemed de hollænderigårde Pommerbye og Kronsgård, ligger i Geltingsogn.

Eckhoff[redigér]

Dette gods ligger i Dänischhagensogn.

Ellund[redigér]

Dette lille adelige gods ligger i Hannewittsogn.

Eschelsmark[redigér]

Dette gods ligger i Svans i Roselsogn.

Espeniss[redigér]

Dette lille gods ligger ved Sliestrømmen i Schwanssogn.

Evelgunde[redigér]

Dette gods ligger i Nottmarksogn på Als, var fordum et stykke af Rumohrshof og tilhører hertugen af Augustenborg.

Fahrenstedt[redigér]

Dette var fordum et kancelligods; men år 1764 blev det ophøjet til et adeligt gods. Det ligger i Angel, og tilhører baron von Gersdorf.

Flarup eller Flarupgård[redigér]

Dette gods ligger i Norderbrarupsogn i Angel.

Fresenhagen[redigér]

Dette gods, tilligemed den hollænderigård Bärg, ligger i Lecksogn, tre mil fra Flensborg og Tønder.

Freyenwillen[redigér]

Dette lille gods ligger i Grumtoftsogn.

Gaarde[redigér]

Dette gods ligger i Lecksogn, en halv mil fra Fresenhagen, hvortil det fordum har hørt, tre mil fra Flensborg og næsten ligeså langt fra Tønder. Det nedlagte gods Schwienbek er indlemmet i det gods Gaarde.

Gammelgård[redigér]

Dette gods ligger i Kettingsogn på Als, og tilhører hertugen af Augustenborg. år 1756 fik det et adeligt godses egenskaber. Om dette gods er førhen ommeldt ved hertugens distrikt af Augustenborg,

Gelting eller Geltingen[redigér]

Dette adelige gods ligger i Angel i Geltingsogn, næsten fem mil fra Slesvig og fire mil fra Flensborg.

Gerebye[redigér]

Dette gods, tilligemed den hollænderigård Bookholt, ligger i Schwanssogn.

Gram[redigér]

Dette gods ligger i Gramsogn, fem mil nordlig for Tønder, og to små mil østen for Ribe. Dette gods tilhører grev Schack til Schackenborg.

Gravenstein[redigér]

Dette gods ligger i Atzbüllsogn, og tilhører hertugen til Augustenborg. Det består af de forpagtergårde Gravenstein og Fischbek. Om dette gods er allerede førhen meldt noget mere.

Grünewald[redigér]

Dette gods ligger i Dänischhagensogn, og tilhører grev Moltke til Bregentved.

Grüngröft[redigér]

Dette gods ligger i Feldstedtsogn, og har fordum hørt til Seegård.

Grünholz[redigér]

Dette gods ligger i Schwanssogn ikke langt fra Dampe, tilhører familien von Plessen i København.

Grünholz[redigér]

Dette er et adskilt gods, beliggende i Sterupsogn.

Grünhorst[redigér]

Dette gods ligger i Sehestedtsogn, og har fordum hørt til Sehestedtgods, som en hollænderigård.

Gundstrup[redigér]

Dette gods ligger i Kettingsogn på Als, og tilhører hertugen af Augustenborg.

Harzhof[redigér]

Dette gods ligger i Sehestedtsogn.

Hemmelmark[redigér]

Dette gods ligger i Svans i Borbyesogn, en halv mil fra Egernførde.

Hogelund[redigér]

Dette gods ligger i Lecksogn, og har i fordum tid hørt til Fresenhage gods.

Hohenlied[redigér]

Dette gods ligger i Sehestedtsogn. På denne herregård er år 1765 blevet bygget et kapel til gudstjenestes holdelse.

Hohenstein[redigér]

Dette gods ligger i Svans i Borbyesogn, en halv mil fra Egernførde.

Höyerwort[redigér]

Dette gods ligger i Eyderstedt i Oldenswortsogn, en god halv mil norden for Tönningen.

Hütten[redigér]

Dette gods ligger i Gottorfsogn.

Huxbroe[redigér]

Dette gods ligger i Guiddengsogn, en mil sønden for Ribe. Gården er nedlagt, og landerierne er fordelte blandt bønderne.

Kaltenhof[redigér]

Dette gods ligger i Dänischwald i Dänischenhagensogn.

Karrharde[redigér]

Dette gods ligger i Klixbüllsogn.

Kehracker[redigér]

Et lille adeligt gods i Wanderupsogn, er henlagt til det gods Lindewitt.

Kekenissgård[redigér]

Dette gods ligger i Lysabbelsogn på Als, og tilhører hertugen af Augustenborg. Det var fordum et kammergods i amtet Sønderborg, men er blevet skilt derfra år 1764, og ophøjet til et adeligt gods. (Vidtløftigere kan læses herom førhen ved amtet Sønderborg og hertugens distrikt af Augustenborg).

Kieding[redigér]

Dette gods ligger i Feldstedtsogn, og tilhører hertugen af Augustenborg.

Kielstrup[redigér]

Dette gods ligger i Holebüllsogn, og var i forrige tider en hollænderigård eller meyerhof til Seegård.

Klixbüll[redigér]

Dette gods ligger i Klixbüllsogn, halvanden mil sønden for Tønder.

Knoop[redigér]

Dette gods ligger i Dänischwald i Dänischhagensogn nær ved Lövensåe, tre fjerdingvej fra Kiel.

Königsföhrde[redigér]

Dette gods, tilligemed den hollænderigård Gottorp, ligger i Gottorfsogn ved Ejderstrømmen.

Krisebye[redigér]

Dette gods ligger i Svans i Sisebyesogn. Det har fordum tilhørt Dänischlindow.

Langenvorwerk[redigér]

Dette gods og gård ligger nær ved staden Sønderborg i Ulkebüllsogn på Als, og tilhører hertugen af Augustenborg. år 1764 fik det et adeligt godses egenskab; (hvorom allerede førhen er meldt, ved amtet Sønderborg, såvel som og ved hertugens distrikt af Augustenborg).

Laygård[redigér]

Dette gods ligger i Quarssogn, og har fordum hørt til Seegård. År 1764 og 1765 blev mange stykker skilte derfra.

Lindewitt[redigér]

Dette gods ligger halvtredje mil fra Flensborg i Grossenwithesogn.

Lindow[redigér]

som også kaldes Deutschlindow. Dette gods ligger en fjerdingsvej fra Ejderstrømmen i Gottorfsogn,

Lindow[redigér]

som til forskel fra det forrige gods kaldes Dänischlindow. Dette gods ligger i Angel ved Sliestrømmen, to mil fra Slesvig. Godset består af hovedgården Lindow, som ligger i Borensogn; og den hollænderigård Nottfeld, som ligger i Süderbrarupsogn. Dette gods ejer hertugen af Lyksborg.

Loytmark[redigér]

Dette gods ligger i Schwanzsogn ved Sliestrømmen. Fra dette gods går en færge over Sliestrømmen til den flække eller store by Kappel.

Ludwigsburg[redigér]

I fordum tid Kohöved kaldet. Dette gods ligger i Svans i Wabssogn. Kong Christian 7. har år 1768 givet det gods Kohöved det nye navn Ludwigsburg, efter grev Ludvig von Dehn, som da ejede det.

Lütkenhorn[redigér]

Dette gods ligger i Lecksogn, halvtredje mil fra Tønder.

Lundsgård[redigér]

I forrige tider Grünhof kaldet. Dette gods ligger i Grumtoftsogn, to mil fra Flensborg.

Maasleben[redigér]

Dette gods ligger i Svans i Sisebyesogn, halvanden mil fra Egernførde.

Mayböllgård[redigér]

Dette gods ligger i Hørupsogn på Als, og tilhører hertugen af Augustenborg. År 1764 blev det forsynet med et adeligt godses rettigheder. (Herom er førhen allerede meldt ved hertugens distrikt af Augustenborg).

Mirebüll[redigér]

Dette gods ligger i Brecklumsogn, en mil fra Bredsted.

Möhlhorst[redigér]

Dette gods ligger i Roselsogn, og har fordum været en del af det gods Hemmelmark.

Neuenhof eller Danischneuenhof, tillige med Birkenmohr[redigér]

Dette gods ligger i Dänischhagensogn ved Østersøen.

Niesgraugård[redigér]

Dette gods ligger i Esgrusssogn, omtrent halvfjerde mil fra Flensborg, og var fordum en hollænderigård, som hørte til Ohrfeld.

Nör[redigér]

Dette gods ligger i Dänischwalde i Krüsendorfsogn. Godsets ejer grev Moltke til Bregentved.

Nörgård[redigér]

Er et adskilt adeligt gods, hvis gård har fordum ligget i Steinbergsogn. Hertugen af Glückburg kontribuerer heraf.

Nübel[redigér]

Dette gods ligger i Gramsogn, fem fjerdingvej østen for staden Ribe, og tilhører grev Schack til Schackenborg.

Nübel[redigér]

Dette gods ligger i Angel i Querumsogn, halvtredje mil østen for Flensborg; det er et adskilt gods, har en forpagtningsgård, Philipsdal kaldet, og tilhører hertugen til Lyksborg.

Oehe[redigér]

Tillige med den dertil hørende hollænderigård eller meierhof, 'Hasselberg kaldet, ligger i Geltingsogn nær ved Østersøen, næsten fem tyske mil fra Slesvig.

Oestergård[redigér]

Dette gods ligger i Angel i Steinbergsogn, halvfjerde mil fra Flensborg.

Ohrfeld[redigér]

Dette gods ligger i Esgrusssogn, omtrent fire mil fra Flensborg.

Olpeniss[redigér]

Dette gods ligger i Svans, næsten tre mil fra Egernførde.

Ornum[redigér]

Dette gods ligger i Svans i Roselsogn.

Priesholz[redigér]

Dette gods ligger i Geltingsogn, og har fordum været en hollænderigård eller meyerhof til det gods Gelting.

Rathmanstorf[redigér]

Et lidet gods i Gottorfsogn. Det tilhører gehejmekonferensråd Desmercieres i København.

Revenstorf[redigér]

Dette gods ligger i Gottorfsogn, og hører egentlig til Deutschlindow.

Rönhof[redigér]

Dette gods ligger i Ulkebüllsogn på Als, og tilhører hertugen af Augustenborg. Kong Frederik 5. har ophøjet det år 1764 til et adeligt gods. (Hvorom er meldt førhen ved amtet Sønderborg og hertugens distrikt til Augustenborg).

Röst[redigér]

Dette gods ligger i Angel i Kappelsogn.

Rumohrsgård eller Rumohrshof[redigér]

I Nottmarksogn på Als, tilhører hertugen af Augustenborg.

Rundhof[redigér]

i Esgrusssogn.

Sandbeck[redigér]

Dette er et adskilt gods og en landsby, tilhørende adskillige ejere; det ligger i Kappelsogn.

Saxtorf[redigér]

Dette gods ligger i Svans i Nisebyesogn. Til dette gods hører de hollænderigårde eller meyerhöfe, nemlig Hörst, Rassmark og Rögen; af hvilke de to første ligge i Risebyesogn, men den sidste ligger i Borbyesogn.

Schinkel[redigér]

Dette gods, ligger i Dänischwalde i Gottorfsogn ved Ejderstrømmen, hvor samme kommer ud af Flemhüdersøe.

Schirnau[redigér]

Dette gods ligger i Bünstorfsogn. Det har tilforn hørt til Sehestedtgods, som en hollænderigård eller meyerhof.

Schobüllgård[redigér]

Dette gods ligger i Fetdstedtsogn, omtrent halvanden mil fra staden Åbenrå.

Schiönhagen[redigér]

Dette gods ligger i Schwanzsogn, og har fordum været en hollænderigård eller meyerhof til Olpenissgods.

Schwensbye[redigér]

Dette gods ligger i Sörupsogn, hvilket hertug Friderich til Lyksborg år 1749 har adskilt og stykvis solgt.

Seegård[redigér]

Dette gods ligger i Kliplefsogn, halvanden mil fra Åbenrå, ved en fiskerig sø, som kaldes Seegårdsøe. Tilforn var der to adelige godser af dette navn; siden kom begge Seegårdgodser tilsammen. år 1725 er de fleste hollænderigårde blevne skilte fra disse to vigtige godser.

Seegård[redigér]

Et lille gods på øen Pelvorm.

Seekamp[redigér]

Dette gods, tilligemed den hollænderigård Stift, ligger i Dänischenhagen, én fjerdingvej fra Fridrichsort, og tilhører greven til Schackenborg.

Sehestedt[redigér]

Dette gods ligger i Sehestedtsogn nær ved Ejderstrømmen, halvanden mil fra Rendsborg.

Spandeth[redigér]

Dette gods ligger i Spandethsogn, en god mil fra Ribe. Alle landerierne på dette gods er fordelte blandt de dertil hørende bønder.

Stoltelund[redigér]

Dette gods, som ligger i Tinglefsogn, har stifterinden fru etatsrådinde Grundt år 1741 skænket og henlagt til det af hende udi den flække eller store by Bredsted indrettede stiftelseshus for fire enker. (Om denne Grundtiske stiftelse et anført førhen).

Stubbe[redigér]

Dette gods ligger i Svans i Risebyesogn.

Südensee[redigér]

Dette gods ligger i Angel i Sörupsogn ved en fiskerig sø, kaldet Südensøe. Det er et adskilt adeligt gods, som de her omkring boende bønder besidder.

Tösterup[redigér]

Dette gods ligger i Angel i Tösterupsogn, ikke langt fra Röst, hvortil det fordum har hørt.

Toftum[redigér]

Dette gods ligger i Emmelsbüllsogn.

Unewitt[redigér]

Dette gods ligger i Angel i Grumtoftsogn. Det er år 1758 blevet adskilt i adskillige stykker.

Warleberg[redigér]

Dette gods ligger i Gottorfsogn, og tilhører gehejmekonfrensråd Desmercieres i København.

Wesebye[redigér]

Dette lille adelige gods ligger i Angel i Hürupsogn, hvortil også hører nogle privilegerede huse, som ligger i det andet distrikt af det slesvigske domkapitel, og står umiddelbar under overretten til Gottorp.

Westerbeck[redigér]

Dette gods ligger i Roaggersogn, tre mil fra Ribe.

Windebye[redigér]

Dette gods ligger i Borbyesogn nær ved Egernførde.

Wisch[redigér]

Dette gods ligger i Schwabstedtsogn.