Kategori:Gudum Kloster

g • o • k • r • w Kloster Augustiner Asmild ♀ • Grinderslev ♂ • Søby ♀ • Tvilum ♂ • Vestervig ♂ • Viborg ♂ Benediktiner Alling ♂ • Dalum ♀ • Essenbæk ♂ • Glenstrup ♂ • Gudum ♀ • Hundslund ♂ • Odense ♂ • Ring ♀ • Sebber ♀ • Seem ♀ • Slesvig ♀ • Stubber ♀ • Vejerslev ♂ • Veng ♂ • Vissing ♀ • Voer ♂ • Ørslev ♀ • Ø ♀ • Ålborg ♀ Birgittiner Mariager ♀ • Maribo ♀ Cistercienser Esrum ♂ • Guldholm ♂♀ • Herrevad ♂ • Holme ♂ • Løgum ♂ • Ryd ♂ • Sminge ♂ • Sorø ♂ • Tvis ♂ • Vitskøl ♂ • Øm ♂ Sortebrødre-Dominikaner Haderslev ♂ • Odense ♂ • Ribe ♂ • Vejle ♂ • Viborg ♂ • Århus ♂ Korsbrødre-Johanniter Antvorskov ♂ • Dueholm ♂ • Horsens ♂ • Odense ♂ • Ribe ♂ • Viborg ♂ Gråbrødre-Franciskaner Flensborg ♂ • Horsens ♂ • Husum ♂ • Kolding ♂ • Odense ♂ • Randers ♂ • Ribe ♂ • Slesvig ♂ • Svendborg ♂ • Tønder ♂ • Viborg ♂ • Ålborg ♂ Helligånd-Duebrødre Fåborg ♂ • Randers ♂ • Ålborg ♂♀ Karmeliter-Hvidebrødre Assens ♂ • Sæby ♂ • Århus ♂ Præmonstratenser Børglum ♂ • Vrejlev ♀

Benediktinernonnernes oprindelige kloster er ved arkæologiske udgravninger genfundet i Trældalen ved Klostermølle Å sydvest for Gudum. [1] [2] [3] [4]

Klosteret nævntes første gang i et testamente fra 1268 og var vist under Ribe Bispestols patronat. I 1430 betænktes det med 3 gårde i Dybe Sogn.

Efter en oversvømmelse havde ødelagt klosterets kapel og flere andre bygninger gav biskop Hartvig Iversen Juel i Ribe i 1484 nonnerne tilladelse til at flytte klosteret hen til sognekirken Gudum Kirke, som ombyggedes til klosterkirke og ifølge et kalkmaleri indviedes af biskoppen og priorisse Else Juulsdatter i 1492. Den oprindelige klostermølle, som 1829 blev skyllet væk under et tøbrud, men genopførtes, menes også at være bygget på priorissens foranledning. [5]

Ved reformationen omdannede kongen besiddelserne til Gudum Klosters Len og lensmanden tillod nonnerne at blive boende i klosteret, hvor endnu 3 levede 1573.

Klosterbygningerne, bortset fra kirken, var vist alle forsvundet, da jorden 1717 solgtes til privat eje og blev hovedgården Gudum Kloster, men blev en tid bestyret som ladegård under et andet gods. [6] [7]