Søvig Hovedgård

Version fra 26. jun 2021, 04:45 af Hp (diskussion | bidrag) Hp (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Søviggård, Søviggårdvej 51, Outrup Sogn ved Varde.

1639 Hovedgård[redigér]

Søvig oprettedes 1639 som hovedgård af Christoffer Jensen Hvas ved at sammenlægge 2 bøndergårde. [1]

1639 Christoffer Jensen Hvas (1598-1658)[redigér]

Søn af Jens Mikkelsen Hvas og Ingeborg Tygesdatter Kruse til Kås. [2] [3] [4] [5]

Overtog ca. 1619 Kås, men solgte den vist 1630 og overtog Hennegård efter sin kones søster og boede der.

Ved mageskifte med kronen lagdes Vittarp 1641 ind under Søviggård, hvorunder bønderne hørte indtil de blev selvejere 1783. [6]

Var ritmester under bl.a. Torstenson-krigen 1643 og blev såret. Udnævntes 1657 som rytteroberst for et regiment med 1.000 heste, men døde under stormen på København 18. feb. 1658 (første Karl Gustav-krig) og blev begravet i Århus Domkirke. [7].

1658 Anne Hvas, f. Fastisdatter Staverskov (-1678)[redigér]

Datter af Fasti Staverskov, Hennegård.

Døtrene er begge død på Hesselmed.

  • Christense Hvas (-1705), g. med Anders Nielsen
  • Hedevig Elisabeth Hvas (-1721)

1678 Anders Nielsen (-1710)[redigér]

Søn af præsten i Åstrup.

Var ridefogedRiberhus og ungkarl, da han 1669 fik skødeHennegård. Har vel først senere overtaget Søvig, muligvis ved svigermoderens død 1678, og boede vist der.

Solgte 1679 Hennegård til Niels Nielsen, men overtog 1684 Hesselmed sammen med ham.

Død ca. 1710 og begravet i Ål Kirke.

1710 Christoffer Andersen Hvas (-1741)[redigér]

Gift med Birgite Marie Galt til Viumgård.

Hedevig Elisabeth Hvas og Christoffer Hvas[redigér]

Mor og søn skødede deres del (13 td. hartkorn) af Hesselmed med Søvig (18) og gods (156) for 8.000 rd. til etatsråd Oluf Krabbe til Bjerre.

1717 Ole Henriksen Krabbe (1656-1728)[redigér]

Søn af Henrik Krabbe til Damsgård og Eva Hunger, der som enke giftede sig med Gjord Galt til Viumgård, men skal også have været søstersøn til den ældre Christen Lange til Hesselmed. [8] [9] [10]

Gift 1686 med Margrethe Henriksdatter Svichtenberg (1660-1695), en købmandsdatter fra Viborg, og som enkemand gift 1697 med sin fætter Johan Rudolf Ungers enke Ide Sophie Giedde (1675-1756) til Bjerre.

Købte Nandrup i Flade sognMors, Skårupgård i Todbjerg sogn ved Århus, Hastrup ved Thyregod, giftede sig 1697 vist til Bjerre og arvede vist også Viumgård 1698 efter sin dræbte halvbror Knud Henrik Galt. [11]

Modtog 1717 skøde på Søviggård og ½-part af Hesselmed for 8.000 rigsdaler. [12]

Ritmester, justitsråd, 1714 etatsråd og dommer i Højesteret.

1723 Rasmus Bundesen (1679-1761)[redigér]

Var 1716-1721 amtsforvalter i Ribe.

Opførte vistnok 1754 de 3-længede ladebygninger, som endnu eksisterer.

Ejede 1733-1735 desuden Sønderris med mølle. [13] [14]

Thomas Thomsen Lund (-1750)[redigér]

Gift med Abelone Pedersdatter Møller. [15]

Forpagter af Søvig. Død på Slumstrup.

1761 Thøger Reenberg Sterm (-1785)[redigér]

Må have været ejer omkring 1762-1784 og opført den nuværende hovedbygning 1766. [16]

Gård[redigér]

Nedlagt som hovedgård ca. 1783.

Conrad Wilhelm von Gyldenfeldt (1761-1836)[redigér]

Gift med Gedske Mortensdatter Stockholm (1774-1831), datter af Morten Nielsen Stockholm. Gedske var niece til både Christen Nielsen Stockholm og hans kone Elisabeth Marie Von Gyldenfeldt, Hennegård, hvor hun opholdte sig 1787. [17]

1880 Vilhelm Beyer[redigér]

Proprietær ca. 1880. [18]

1907 Gammel Søviggård[redigér]

Delt 1907 mellem Ny Søviggård og Gammel Søviggård, her nævnes kun den sidste.

Jens Lyhne[redigér]

1993 Arne Nielsen (1921-)[redigér]

Gift med advokat Birgit Hviid Petersen. [19]

Stiftede 1950 sammen med Poul Rasmussen lysskiltefabrikken Colorlux a/s i Esbjerg, som de solgte igen 1989, inden det 1991 gik konkurs. [20]

Istandsatte bygningerne med arkitekt Steffen M. Søndergaard.