Sct. Clemens Kirke i Ribe
Sct. Clemens Kirke nævnes for første gang i 1145 og er stiften af præsten Broder.
1902 i Ribe stødte man på rester af kirken og gravede i den forbindelse 4 mønter frem:
En Mønt fra Christopher I (1252-—59) præget i Ribe.
En Mønt fra Erik Menved (1286—1319) præget i Nørre Jylland.
En Korshvid fra Kong Hans (1481 1513) præget i Malmø.
En Regnepenge af Messing (16de Aarhundrede) præget i Nürnberg.
Følgende begivenheder er kirken nævnt i forbindelse med:
1264 i Ribe døde en Diakon Gunno, som til sin årtid skænkede to Grundstykker beliggende ved St. Clemens Kirkegaards østside.
1330 i Ribe døde Thuro Harthbo og blev begravet i Clemens Kirken. Til sin årtid gav han sine Jorder i Ballum i Nordslesvig, hvilken gave senere stadfæstedes af hans Hustru, mod at hendes årtid holdtes i Pinsen, først medens hun endnu levede, senere efter hendes Død.
[[:kategori:1380 i Ribe|] døde Cecilie Clavskone, for hvis årtid hendes søn Nicolaus Præst ved St. Peders Kirke i Ribe skænkede til Kannikerne to Grunde beliggende i St. Klemens Sogn „prope obstacula”.
1395 i Ribe omtales St. Clemens Kirke og Kirkegaard i et skøde udstedt af Katarine Eriks Enke til Byen på en langstrakt Grund, formentlig beliggende på St. Klemensgades sydside.
1396 i Ribe skænkede væbner Aage Astradsen 1/2 mark sølv til kirken.
1458 i Ribe betænkes i et testamente St. Clemens alter i St. Clemens kirke med en pude eller hynde, hos Terpager kaldet en kylt.
1479 i Ribe skænker Kristian den første under et formentligt ophold i Ribe St. Clemens Kirkegaard til Korsbrødrene, hvis ejendom stødte op til kirken mod nord og øst. Foreningen mellem de to ejendomme vedblev lige til 1896, da kirkepladsen udskiltes som et særligt matrikelnummer.
1536 eller 37 indgav borgmestre og råd i forening med byens prædikanter et andragende til kongen om, at byen herefter måtte deles i to Sogne, nemlig Vor Frue- og Sortebrødresogn, og de tidligere Sognekirker nedlægges. I de tvende borgmestres kundgørelse 1542 af kongens svar omtales St. Clemens Kirke ikke blandt de Kirker, som skulde nedbrydes, hvorfor Kinch har antaget, at den af Kongen har været udset til byens anden Sognekirke.
Terpager mener derimod, at den muligvis allerede er gået til grunde forinden Kirkeforandringen, hvilken Formening måske har vundet nogen bekræftelse ved de ved udgravningerne på tårnpladsen forefundne betydelige rester af trækul, og at kun kirkegården, ikke kirken, omtales i Kristian den førstes ovenfor omtalte gavebrev til Korsbrødrene.
I hvert fald opnåede borgerne at få deres ønske opfyldt om at bevare Sct. Catharinæ Kirke og Kloster som sognekirke.
1584 i Ribe faldt der ved byretten dom i en sag mellem Movrids Podebusk og byen angående St. Clemens kirkeplads, der var lagt ind til Korsbrødregaard, men som Byen mente at have Adkomst til. Podebusk tabte sagen ved retten men tilfredsstillede byen ved at udlægge den nogle andre Grunde. Under sagens forløb for Retten kunne det ikke oplyses, hvor vidt St. Clemens kirkeplads havde strakt sig, forinden den indlemmedes i Korsbrødregaard, hvilket også nok kunne tyde på kirkens nedlæggelse inden Reformationen.
1795 i Ribe omtaler Matth. Galthen i sin Beskrivelse af Ribe både pladsen og kirkegaarden og anfører, at den have, som Christian Gartner har i leje af Raadmand Rahrs Enke, er Kirkegaarden til St. Klemens Kirke, og at havegærdet er opsat af murbrokker fra kirkegaardens gamle Ringmur.
Noter[redigér]
Artikler i Fra Ribe Amt 1905, St. Klemens Kirke i Ribe af Købmand G. N. Termansen
