Løgum Kloster
Også skrevet Lygum Kloster. [1] [2] [3] [4] [5]
Indholdsfortegnelse
1173 Abbeder[redigér]
Løgum Kloster Kirke stiftedes 1173 af Cistercienserordenen, de hvide munke, der var ankommet 1171. De nedlagde klosteret i Seem, som var under Benediktinerordenen. [6]
1299 Gunner[redigér]
Nævnt 1299. [7]
Keld[redigér]
Gravlagt i klosterkirkens kapitelsal.
Niels[redigér]
Gravlagt i klosterkirkens kapitelsal.
Laurentius[redigér]
Gravlagt i klosterkirkens kapitelsal.
1376 Thomas[redigér]
1397 Svend[redigér]
Indgik 1397 forlig om 2 grundstykker i Ribe. [10]
Modtog 1405 fra kannik Niels Søbo i Ribe 20 mark lybsk, udredet for overgreb mod klosteret begået af hr. Klaus Limbeks foged Tord Andersen. [11]
1455 Tuke[redigér]
Nævnt 1455. [12]
1477 Claus[redigér]
Nævnt 1477 og igen 1484. [13]
1517 Henning Mathiæ[redigér]
Også skrevet Henichinus.
Skødede 1517 1 gård i Hjortvad med 4 otting jord på Hjortvad Mark og en ½-gård i Tornum med alt dens tilliggende til Ribe Kapitel, salgsbrevet dog vistnok først fra 1519.
Bestilte 1518 ved Sorø Kloster den såkaldte Løgumkloster dødebog. [14]
1548 Martin (-1548)[redigér]
Fik lov at forsætte som abbed til sin død.
1548 Løgumkloster Amt[redigér]
Efter abbed Martins død 1548 sekulariseredes klosteret og omdannedes til et amt.
Noter[redigér]
- Olga Bartholdy: Munkeliv i Løgum Kloster (1987)
- Jürgen A. Wissing: Das Kloster Lügum im Rückblick (1989)
- Jens Kr. Krarup: Løgumkloster. Guide gennem historien og nutid (1995)
- Kurt Andersen: Løgumkloster kirke (1996)
