Kalvslund 1776 Michel Andersen Hansen ½ kgl. fæstegård

Vitterlig gøres hermed, at imellem Anders Hansen af Kalvslund på den ene, og næstældste søn Mickel på den anden, samt andre børn som den ældste og længst over myndige, Hans Andersen Hansen og ældste datter Anna Maria, som og er myndig, tillige med yngste umyndige datter Elisabeth første 7. jan. 19 år gl., hendes formynder Peder Smed i Mejlby på den 3. side, er indgået og sluttet efterskrevne afståelses- og aftægtskontrakt som følger:

1.

Da jeg Anders Hansen formedelst den med alderen tiltagende svaghed ej befinder mig i den stand, at jeg længere kan bedrive min påboende ½ kongelig Haderslevhus fæstegård udi Kalvslund herred, sogn og by beliggende, og min ældste søn, som er længe siden myndig, ikke vil tage mod samme, så har jeg med god og velbetænkt hu, samt min ældste søns og kones samtykke, overladt og afstanden samme til min næstældste søn Mickel Andersen Hansen og hans tilkommende kone og deres arvinger, således at han samme ½ fæstegård, fra nu af, må gøre sig for sig og sine arvinger eller hvem han samme med lige ret overlader, så nyttig og gavnlig som han selv bedst ved, vil og tilladeligt er, og fører med gården både bygninger, sæd, gøde, ... og bæster, besætning og boskaber, såvel levendes og dødt, det både inden og uden døre, overalt den ganske massa bonorum, al ind- og udgreb (?).

2.

Derimod lover og forpligter jeg Michel Andersen Hansen mig for mig og mine arvinger eller efterkommere på stedet, ikke alene fra dato af at præstere af samme ½ fæstegård præstanda, samt betale al kongelig og privat gæld, men også give mine to søstre for al fædrene og mødrene arv, af stedet hver en forsvarlig seng af værdi 16 rd. 32 skilling, samt og hver og en kiste til 4 rigsdaler, og når de bliver forsynet med ægteskab fri trolovelse.

3.

Dog skulle den yngste navnlig Elisabeth, som er temmelig svagelig, ikke komme til sin fuldkommen helbred eller udi ægteskab, og få noget for sig selv, da skal stedets besiddere forsyne hende med fri kammer, seng og ild, tillige med klæde og føde samt anden behøvende opvartning, da hun derimod er stedets besiddere behjælpelig med hendes gerning, efter hendes evne; og står det hende frit for at føde sig selv når hun kan arbejde og fortjene noget, og forbliver hun stedse udi gården til hendes død, så lader stedets besiddere hende skikkelig efter sognets skik og brug begrave, hvorimod hendes efterladenskab tilhører stedets besiddere; men bliver hun enten frisk og drager fra gården eller gift, så falder al denne kondition rent bort.

4.

Da gården er ikke kun ringe og med meget gæld behæftet, så forlanger jeg Hans Andersen Hansen ikke noget for min arveret til sig, som ældste og næste arving, men renuncerer såvel på den mig tilkommende fæsteret som rekognition, og gerne overlader stedet til min broder Mickel, dog skal han give mig en hjemgjort klædning.

5.

Forbliver Anders Hansen og hustru hos stedets antager på mad og mål og er ham behjælpelig med arbejde efter evne samt råd og tilsyn. Men når de bliver anderledes til sinds og hellere vil være for sig selv i rolighed, lover jeg Mickel Andersen Hansen at give mine kære forældre til aftægt som følger:

1. Fornøden husværelse og kålgård jord, altid vedligeholdt.
2. Årlig 3 tønder tør rug, 4 skipper boghvedegryn, 2 skipper byggryn, 1 skippe byg mask, 8 skipper malt, godt, sund og forsvarlig, som leveres halvparten hver mikkelsdag og halvparten hver majdag, nok årlig hver jul 1 lispund tør flæsk, 1 rigsdaler i rede penge og betaler offer og ekstraskat, item årlig 18 læs tørv og 4 læs klyne, som aftægtstagerne selv, mens de kan, graver og røgter, men gårdens besidder hjemkører.
3. Når aftægtstagerne drager på aftægt tager de med sig den seng de ligger på, samt anden små boskaber, som nødvendig behøves af kedel og kar, item den næst bedste ko i gården og 3 får, som stedse nyder fri foder og græsning ved gårdens de bedste, hvilken ko stedets besidder altid holder vedlige, levende og aldrig død, og når samme ikke giver mælk, nyder aftægtstagerne fra gårdens besidder ½ kande mælk nys malket daglig uden vederlag.
4. Nyder aftægtstagerne deres korn fra og til mølle, fri vogn til kirke, købstad eller hvor deres fornøden ærinde måtte falde, samt fri og ubehindret adgang til bager og brygredskaber at bruge til fornødenhed, og en del fornøden opvartning, såvel sunde som syge dage.
5. Når en af aftægtstagerne dør, hjemfalder til stedet 11 skipper rug, 2 skipper boghvedegryn, 1 skip byggryn, 3 skipper malt, det halve flæsk og den halve rigsdaler, alt det andet bliver bestående til den sidstes død, da ved den sidstes død hjemfalder al foranskrevne aftægt til stedet, som derfor lader såvel den første som sidste kristelig og sognets brug begrave, men deres livsklæder kommer til deling mellem børnene, således at sønnerne skal have faderens og døtrene moderens.

At således etc. etc. Datum på tinget i Hygum d. 7. marts 1776.

Peder Michelsen Smed Mads Hansen lavværge for Anna Maria, Anders Hansens datter, som selv skrev et for sit navn stående X Anders Hansen Hans Andersen Hansen Michel Andersen Hansen

Til vitterlighed H. Daue S. Simonsen

Noter

Side 267-268. Album