Om bodmeri og bilbreve
Om en skipper kommer i fremmede lande, og kan ikke af sted komme at lade sit skib der ud med sine rederes penge, og fra samme plads ingen veksel kan bekommes at trække på sine redere, eller og at der intet gods udi skibet er, som han til hans rederes fordel sælge kunne, da i sådanne tilfælde og nød, hvilket han med trende af de bedste skibsfolk skal nøjagtig bevise i sit regnskab for rederne, har han magt at optage penge, eller dets værd, på skibs og skibets redskabs og fragts eventyr, som kaldes bodmeri, på bedste vilkår, og for samme bodmeri-penge forsikre kreditorerne med skibsredskab og fragt, og skipperen skal være pligtig at betale fornævnte lånte penge, så tilig skibet på det sted ankommer, hvor bodmeris kontrakt ommelder.
Men sejler han på andre steder, og sin rejse imod kreditorens vilje forlænger, bliver dog bodmerin ved magt, og skipperen svare til al deraf kommendes skade.
Ingen skipper må optage penge på bodmeri af sit skib al den stund han er i nærværelsen hos sine redere foruden deres minde og samtykke.
Dog er skipperen ikke forment at tage penge på bodmeri på sin egen part i skibet, og ej videre. Låner der nogen skipper i sådan tilfald mere end for skipperens egen part, den søge det hos skipperen, og de andre redere er ej skyldige at svare dertil. Men har en, eller flere, af rederne skipperen dertil fuldmagt givet, da svare en hver efter sin fuldmagt.
Hænder det sig, at nogen skipper uden stor nød sit skib forbodmer modvillig, eller uden nød i en havn indsejler, som han ej er befragtet til, da skal den skipper selv svare sine redere til al den skade, som de kan bevise deraf at kunne komme, og derforuden forvises kongens riger og lande.
Men dersom han sammesteds skibet og godset skulle afhænde og undvige, da svare han til skaden, og straffes, når han antræffes, efter sagens lejlighed.
Yngste bodmeri-breve have altid prioritet for dem, som tilforn kunne være udgivne.
Besværger nogen skipper sit skib højere med bodmeri-penge, end skib, redskab og fragt, kan være værd, er hans redere ej skyldige dertil at svare, men søgis hos skipperen.
Bliver et skib, som er forbodmet, taget, eller arresteret, og skipperen ej kan blive sit skib mægtig igen, da skal skipperen enten alt skibet, eller den del deraf, som han har forbodmet, til den afstå, som ham penge på bodmeri har lånt.
Og blive de, som penge på bodmeri have lånt, skibet mægtige, nyde de i sådan tilfald deraf deres penge forud, når omkostningen er fradraget, og resten kommer rederne til gode.
Skulle et skib komme til nogen ulykke, da betales deraf ingen bodmeri-penge.
Men dersom noget bjerges af godset, som skipperen nogen fragt kan nyde af, eller og bjerges af skibet, eller dets redskab, da bør de lånte penge med des præmie at betales, så vidt samme fragt af det bjergede gods, skib og redskab, kan tilstrække, dersom pengene er optagne på det hele skib.
Men dersom de er tagne på en vis part, da betales ej videre, end den part kan tilkomme af det bjergede. Skulle og en skipper formedelst en, eller anden, kendelig forseelse, eller forsømmelse, forårsage skibets skade, eller ulykke, da bør skipperen at svare med sin person og alt sit gods, indtil bodmeri-pengene er betalte.
Så skal og den, som penge på bodmeri udlånt har, inden seks måneder i det længste, efter at skibet er ankommet på den forakkorderede sted søge sin betaling, eller og siden have sin ret forbrudt, og bliver i forbemeldte tid hans ret uforkrænket, om endskønt skibet var til anden solgt. Men lyder bodmeri-brevet, at pengene skal betales, når skibet kommer tilbage igen på den sted, hvorfra det udsejlede, da, hvis det ikke inden år og dag sig der igen indfinder, bør pengene straks hos de vedkommende at fordres, og uden nogen ophold af dem betales, og hvis bodmeri-pengene ikke til forfalds-dagen blive betalte, da bør fra den dag deraf at gives tilbørlig rente.
Hvis nogen forskyder penge til et nyt skib at bygge, eller til folkenis underholdning imidlertid, han skal derom oprette skriftlig kontrakt med tvende gode mænds underskrift til vitterlighed, hvilken kontrakt kaldes bilbrev, og bør samme gæld at betales, og skibet frit derfor gøres, før end det begiver sig på rejsen, og imidlertid forbliver skibet til forsikring, og hvis flere bilbreve i så måder kunne være udgivne, da gå de ældste for de yngste. Samme bilbreve bør for des støre rigtigheds skyld straks efter deres datum læses til tinget, hvor skibet bygges, og da går sådan gæld for al anden, som på skibet hæfte kan.
