Om overformyndere og børn
Der skal i hver købstad være tvende fornemme borgere, som temmelig er til alders og vel formuende, hvilke skulle være overformyndere, og med borgmesters og råds hjælp have indseende med alle dem, som værge for dem, der værge behøve.
Dernæst have opsigt med ungdommen, hvorledes den opfødes, såvel som med forældrene, hvorledes de deres børn holde.
Enhver af dem skal i det ringeste fire år være i bestillingen, og skulle de derfra ikke tillige forløves, men når den ene forløves, afsættes, eller ved døden afgår, da den anden, som igen bliver, med den ham tilforordnes, skal blive i to år i det ringeste.
Befindes nogens udygtighed i denne bestilling formedelst armod, sygdom, uforstand, drik, eller anden letfærdighed, da skal borgmester og råd en anden i hans sted indstille, og derforuden, dersom hans uflid, utroskab, eller andet sådant, befindes, ham tiltale og søge for den deraf forårsagede skade med betaling til de interesserede.
Og hvis bøder den skyldige således udgiver, deraf skal den ene halve part kongen alene til regnskab føres, den anden halve part til fattige umyndige faderløse og moderløse uddeles.
Når nogen sin tid udværet har i bestillingen, og om hans medbroder ellers, som før bemeldt er, i det ringeste to år bestillingen betjent har, begærer at forløves, da såfremt en der i byen dertil dygtig befindes, skal han den sidste december til den, som borgmester og råd dertil igen samme dag betro, i øvrighedens nærværelse levere en rigtig, dog kort, fortegnelse på alt hvis hans bestilling vedkommer, og der udi kortelig forfatte navnene på dem, som værger have, hvad deres lejlighed og tarv er, dernæst på værgerne, hvad betænkende han over dem har. han skal og overlevere fortegnelse på forældrene og ungdommen, og hvad brøst hos en hver findes: Hvilken fortegnelse ikke skal komme nogen til hinder, eller skade, enten den fortegnendes, eller de optegnede, men skal alene være som en underretning, hvor efter hans efterkommere kan sig forspørge.
Ej heller skal efterkommeren med samme fortegnelse, eller underretning, sig til nogen uflittighed, eller uvidenheds undskyldning, behjælpe, men selv forpligtet være straks om alting sig at informere.
Overformyndere skulle ikke bruges i nogen byens bestillinger, eller rejser, så længe de i denne bestilling er, og siden også forskånes for kæmners bestilling, om nogen anden dygtig dertil er at bekomme.
Overformyndere skulle have tilsyn, at forældre holde deres børn, drenge, eller piger, til skole, ærlige tjenester, købmandskab, eller håndværker, og hvis de befinde nogen at holde sine børn hos sig til ørkesløshed, da skulle de sætte forældrene månedsdag for, inden hvilken de selv derud inden må skaffe råd. Sker det ikke, da skulle overformynderne sætte børnene til ærlige håndværker, og skulle forældrene være forpligtede dem at klæde og føde. Ville de det ikke godvillig gøre, da skulle overformynderne det som en vitterlig gæld ved nam hos dem søge, om de ellers dertil formue have. End have forældrene ikke formue, da skulle sådanne så vel som andre faderløse og hittebørn, som til håndværker sættes, klædes af hvis almisse, som nogen ville godvillig give.
